Jeg kan det meste

Tekst birgitte Bjørkman
 
At Rasmus Frimodt er populær blandt både ansatte og børn erfarer jeg hurtigt. Da vi triller ud af elevatoren på 1. sal, møder vi de første børn, der hurtigt omringer Rasmus med højtråbende snakken i munden på hinanden. Og da vi passerer skolelederens kontor bedyrer hun, at de er meget glade for Rasmus og afslører, at hun ved, hvorfor jeg er kommet: ”Skriv, at vi ikke kan undvære ham!”
Da vi kort efter sidder i skolens lærerværelse, må jeg give Rasmus ret i, at bedre udsigt finder man nok ikke på nogen anden skole. Skolen ligger på den yderste strandlinje i det lille fiskerleje Tårbæk, der er en del af Lyngby Taarbæk Kommune. Fra de store vinduer i den nye, kubiske tilbygning, der bl.a. rummer lærerværelset, er der en flot udsigt til Øresund og lystbådehavnen, der ligger nedenfor skolen. Indenfor rummer skolen børnehaveklasse til og med 6. klassetrin samt SFO ordning.
 
 Jeg blev bare hevet med
Jeg har sat 32-årige Rasmus Frimodt stævne for at snakke om hans job som pædagog – ikke et sædvanligt job, når man sidder i kørestol.
- Måske ikke, men jeg har altid godt kunne lide at arbejde med børn. Rasmus har været blå spejder siden hans tidlige barneår, og selv mener han, at det var her, lysten blev grund-lagt. Og da han blev rygmarvsskadet som 17-årig, var det naturligt at han fortsatte det aktive spejderliv som spejderleder.
- Hverken jeg eller de andre voksne spejdere stillede spørgsmål ved, om jeg fortsat kunne være med. Jeg og stolen blev bare hevet med! Det handler vel om en positiv forventning til, at man fuldt ud er deltager i det arbejdsfælles-skab, man indgår i. Selvfølgelig stillede de spørgsmål som: Hvad gør du, hvis vi skal i skoven? Og hvad gør du, hvis vi skal på fisketur? Mit svar var hver gang: ”Jeg tar’ med!”
Rasmus fortsætter:
- Jeg kan ikke det hele, men jeg vil deltage … og jeg har udfordret det primitive spejderliv. Det praktiske finder man en løsning på. Fx er det ikke mig, der går i vandet med børnene, men til gengæld er det mig, der er god til at tænde lejrbål - selv i regnvejr! Sådan er det også her på jobbet. Vi udnytter vores forskellige kompetencer. Vi kan alle noget!
 
Jeg kan det meste
Rasmus arbejder i et tæt fællesskab med lærere og pædagoger. Han er fast knyttet til en børnehaveklasse samt til SFOen. Jobbet er en 34 timers stilling, der indebærer 30 timer med børnene og fire timer til skole-hjemsamtaler, aftenmøder mv.
- Jeg kan det meste. Men der er arbejdsopgaver, jeg må takke nej til. Det er sådan lavpraktisk … bl.a. fordi skolen ikke er fuld tilgængelig, hvilket man ind imellem glemmer, når man fx sætter mig på som vikar på øverste etage. Så må jeg sælge opgaven til en af de andre ansatte. Til gengæld er jeg god på træværkstedet … her kan de andre pædagoger drage nytte af mine kompetencer. Og med et skælmsk smil tilføjer Rasmus:
- Og hvad jeg ikke kan nå på øverste hylde, lærer børnene selv at hente. Til gengæld er jeg i øjenhøjde med børnene. Det er en fordel.Når det gælder forældrene, må Rasmus afvæbne fordommene i forhold til, at han sidder i kørestol.
- Det handler om at brede armene ud, så de kun lige når at tænke: ”Er det ham, der skal passe på vores barn?” … Jeg forstår det jo godt, sådan ville jeg nok også tænke. Men netop derfor er det vigtigt, at jeg hurtigt flytter fokus fra min stol til Rasmus.
Flere lykketræf
 
Rasmus blev uddannet på Gladsaxe Pædagogseminarium.
- Det var et lykketræf, at skolen opfyldte alle mine ønsker til tilgængelighed, geografisk placering og en god fagkombination.
Her fik Rasmus første gang kendskab til Tårbæk Skole, da skolens SFO dannede ramme om hans praktikforløb. Først og fremmest fordi skolen var tilgængelig. Og så var han solgt.
- Det var ikke det, jeg havde forestillet mig, da jeg startede på seminariet. Jeg ville gerne arbejde med kriminelle unge. Men jeg faldt for stedet her.
Og da Rasmus blev færdig på seminaret i februar 2010, blev han nærmest headhuntet til jobbet på Tårbæk Skole, hvor de stod og manglede en vikar. Og da vikaransættelsen udløb, blev det til fastansættelse i en fuldtidsstilling.
- Igen et lykketræf. Jeg var jo på udkig efter et fast job, men det var svært at finde et sted, som var tilgængeligt og samtidig havde min interesse. Så det var superfedt, at der blev en stilling til mig her. Jeg føler mig godt hjemme blandt børn og kollegaer.
 
To løntrin op
Inden pædagogisk seminarium var Rasmus omkring RUC, hvor han tog en pædagogisk bachelor.
- Her erfarede jeg, at et akademisk liv ikke lige er mig.Efterfølgende var Rasmus i to år ansat i en 32 timers stilling som pædagogmed-hjælper i en SFO.
- Her fandt jeg ud af, at det var den praktiske del, det at arbejde med rigtige mennesker, der tiltalte mig, og jeg søgte ind på Gladsaxe Pædagogseminarium.
- Men jeg har haft god gavn af min bachelor. Jeg har en teoretisk tilgang, som giver mig nogle kompetencer … og to løntrin op, fortæller Rasmus med et skævt smil.
 
Støtte til uddannelse
Rasmus fik revalideringsydelse i årene på RUC. Det var halv ydelse, da han var under 25 år, suppleret med IY (for modtagere berettiget til den gamle pensionsordning før 1.01.2003) og tilskud til kørsel. Da han begyndte på GladsaxePædagogseminarium, kunne han ikke få bevilget revalideringsydelse. Han modtog i stedet SU suppleret med IY og handicaptillæg. Rasmus modtager fortsat IY som supplement til lønindtægten til dækning af de ekstra udgifter, der følger med et handicap.
 
På fuld tid
På spørgsmålet, om han overvejede at blive ansat i et flexjob, svarer han:
- Nej, slet ikke. Jeg har aldrig sådan rigtig tænkt tanken. Det giver ingen mening for mig at være på nedsat tid. Det har nok også noget at gøre med mit selvbillede. Jeg kan ikke se mig selv som en, der ikke kan klare fuld tid. Måske fordi jeg altid har været meget aktiv.
 - Fordi jeg er berettiget til flexjob, skal jeg ikke. Den dag, jeg ikke kan klare fuld tid, ved jeg, at muligheden er der. For Thomas handler det også om at have en fælles dagsorden og gensidig tillid til hinanden. - Også hvis man må sige fra. Det måtte jeg forleden, da min klasse skulle på Thorvaldsens Museum. Dagen før slog det mig, at der måske slet ikke var tilgængeligt. Det var der ikke, og samme aften måtte jeg ringe til en af de andre ansatte og bytte timer. Hun tog på museum, og jeg tog i stedet hendes klasse den formiddag.
- Men ellers oplever jeg ikke, at min kørestol er en hindring i mit arbejde. Og børnene glemmer den helt. Fx når de spørger om jeg vil være med til stikbold og glemmer, at der er trapper op til boldbanen.
Rasmus og hans kone venter deres første barn til marts.
 - Det glæder jeg mig vanvittig meget til, fortæller Rasmus med et stort smil og slutter:
- Så skal jeg have orlov fra mit arbejde
… helt sikkert!
 
FAKTA
 
Støtte i ordinær ansættelse
 
Hvem kan få støtte?
Medarbejdere, der pga. en fysisk funktionsnedsættelse har brug for hjælp til at varetage deres arbejde.
 
Hvilken støtte kan man få?
Der kan bevilges tilskud til hjælpemidler/arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning. Derudover kan der bevilges personlig assistance.
 
Hvordan får man støtte?
Jobcentret i din bopælskommune skal vejlede og behandle ansøgninger om arbejdsredskaber, arbejdspladsindret-ning og personlig assistance.
 
Kilde/læs mere: vidensnetvaerket.dk