Jeg har fundet mig selv igen!

I oktober havde serien BS & Outsiderne premiere på Tv2. Sammen med B.S. Christiansen begav ti mennesker sig ud på en ekspedition for livet. Det eneste, de havde til fælles var, at de alle har et fysisk handicap. Blandt dem var Susanne Nielsen.

Tekst: Birgitte Bjørkman

 Jeg sidder i Susanne Nielsens stue på Frederiksberg med varm, duftende Chai te i kruset, og fra stuevinduet har jeg udsigt til et par træer klædt i efterårets farver. Vi er langt fra Afrikas  stepper, ulidelige hede og fantastiske natur og dyreliv, hvor 39-årige Susanne tidligere på året udfordrede grænser sammen med ni andre mennesker. Alle med det til fælles, at de har et fysisk handicap og havde sagt ja til at deltage i TV2s serie BS og Outsiderne.

 Jeg havde brug for at give slip

Med hjælp fra den erfarne mentaltræner og jægersoldat B.S. Christiansen rejste Susanne sammen med holdet2.200 kilometerfra Atlanterhavskysten i Namibia til Victoria vandfaldet i hjertet af Afrika. En udfordring, som er én af Susannes største, men også en udfordring, der var nødvendig for at give slip og komme videre i livet.

- Da min fys’ fortalte mig, at de søgte deltagere til tv-serien, tænkte jeg, at det kunne blive min chance for at få bearbejdet de psykiske mén og ar på sjælen efter min faldulykke, fortæller Susanne, der har sat sig over på én af spisestolene.

Susanne brækkede ryggen og pådrog sig en inkomplet rygmarvsskade under et teambuilding kursus med sin arbejdsplads, og omstændighederne ved ulykken har gjort det svært for hende at have tillid til andre mennesker.

- Følelsen af og angsten for at miste kontrol og falde bagover …. har siddet dybt i mig. Det var én af grundene til, at jeg sagde JA til at medvirke i programmet, fortæller Susanne og fortsætter:

- Jeg havde brug for hjælp og tænkte, hvis der var nogen, som kunne presse mig konstruktivt og hjælpe mig med at se frygten i øjnene og arbejde med smerten, var det B.S.

Udfordret

I serien følger man holdet, der bliver udfordret både fysisk og psykisk. Susanne og Søren, der begge er rygmarvsskadet, sad i nogle specialfremstillede kørestole, og i dem blev de skubbet frem af de andre på holdet.

- Jeg er jo vant til at knokle fysisk hårdt. Nu sad jeg pludselig der og var afhængig af, at de andre skubbede mig. Det er ikke særlig fedt! Jeg følte, at jeg var en belastning for holdet.

At styre en kørestol i blødt sand er meget hårdere end det ser ud til.

Ofte sad Susanne og blev kastet rundt i sædet, og de mange sten og det bløde, dybe sand gjorde det svært at styre stolen.

- Og hvis jeg ikke styrede, var det svært for de andre at skubbe mig.

Deltagernes første kilometer gik over nogle af verdens højeste sandklitter i den nådeløse Namibiaørken. For Susanne blev de stejle sandklitter den første konfrontation med den angst, hun havde båret på siden ulykken.

- Det var svært, meget svært at give slip og overlade det til de andre på holdet at få mig sikkert ned … det var noget af det sværeste, fortæller Susanne, der også fik genkaldt ubehagelige minder fra ulykken under klatringen på en bjergvæg.

Kæmpet alene

Det er ikke kun angsten, Susanne har kæmpet med siden sin ulykke. Hun har også haft svært med at forlige sig med sit handicap.

- Jeg har savnet min indre ro og en del af mig selv. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle lede, og hvad jeg skulle gøre og kunne mærke det blokerede mig. Jeg har ubevist klamret mig til det der var før ulykken. Min hårde træning var bl.a. også for at fastholde mit håb og inderste ønske om at komme tilbage til det, jeg kunne før - som gående, fortæller Susanne og fortsætter:

- Jeg erfarede hurtigt, at jeg var alene i alt det, der handlede om min træning. Ingen kunne fortælle, hvad status blev og hvor jeg ville ende med en inkomplet skade pga. en klemt rygmarv. Kun meldinger som, ”det kan være” og ”måske” som de mest optimistiske ord.

Susannes fremskridt kom særligt efter udskrivelsen fra Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk. Hvor meget hun kan genvinde af hendes førlighed, ved hun ikke, men hun gør stadig fremskridt.

- Jeg har købt bøger og snakket med dygtige læger og fysioterapeuter for at forstå, hvordan nervebaner og kroppen fungerer. Nu træner jeg flere gange om ugen med bl.a. ridefysioterapi og på PTUs motionscenter og jeg får behandling af fysioterapeut med osteopati. Men det er ikke længere så afgørende for, hvordan jeg har det. I dag har jeg forsonet mig med min nuværende situation, og hvor jeg er.

Morgenvask med vådservietter

Vi vender tilbage til Afrika. Til de 25 dage gennem ørken, savanne og mægtige floder, og jeg kan ikke lade være med at stille Susanne spørgsmålet, jeg har tænkt på. Hvor primitivt var det, når tv-kameraerne slukkede?

- Meget primitivt! Vi sov i camp i telte med soveposer, og kun jeg og Søren, som begge har en rygmarvsskade, fik en feltseng at sove på. Morgenvasken blev klaret med vådservietter og morgentoilettet var et hul i jorden, et stativ med sæde og et sejl til privatliv, forklarer Susanne.

- Men man lærer hurtigt at være overbærende og komme hinanden ved!

Konstruktiv tilgang

Susanne Nielsen har hele sit liv levet et aktivt liv. En livsstil hun har bibeholdt efter sin ulykke. – Jeg elsker at rejse ud i verden med rygsæk eller på skiferie. Og det kan stadig lade sig gøre. Det handler bare om planlægning. Det vil jeg gerne inspirere andre til, fortæller Susanne og håber at hendes deltagelse i programmet har givet andre med et handicap blod på tanden.

- Det var en meget anderledes og fantastisk oplevelse at være i Afrika. Så tæt på naturen, de fantastiske, vilde dyr og aftenerne under åben stjernehimmel. Det kan ikke blive mere intenst og livsbekræftende.

- Det var en fysisk og psykisk hård tur, men jeg er glad for, at jeg gjorde det. BS har givet mig nogle redskaber til at håndtere det, der er svært, få flyttet grænser og komme videre. Først og fremmest at se positivt på livets udfordringer, have en konstruktiv tilgang og ikke gøre sig selv til offer. Accepterer den jeg er.

- Jeg har genfundet den del i mig, jeg mistede ved ulykken, og jeg har forenet mig med min situation. Jeg lærte gennem samværet med de andre på holdet at få et mere afslappet forhold til mit eget handicap, fortæller Susanne, mens jeg tager den sidste slurk af hendes Chai te, inden hun slutter:

- Jeg har lært, at det er ok at være den, jeg er! Andre elsker mig for den jeg er, uanset hvad!

BS og Outsiderne blev vist ugentligt over otte afsnit fra den 9. oktober. Genudsendt hver søndag eftermiddag.

Susanne Nielsen er ved at åbne en hjemmeside, hvor hun bl.a. vil videregive sin viden, give gode råd og hjælpe andre med at komme ud at rejse og nyde livet. Check Susannes hjemmeside: susannenielsen.dk.