Idræt: Sid ned og ski

Tekst: Peter Marx

Vinteren er over os og dermed er

skisæsonen også skudt i gang. RYK! har

set på mulighederne for kørestolsbrugere.

 

For mange rygmarvsskadede er

skiløb noget, der hører fortiden

til. Selv om skiferie førhen var

et glædeligt afbræk i den kedelige vinter,

forbindes det nu med uoverskuelige fysiske

forhindringer og unødig kulde. En aktivitet,

der ikke overvejes seriøst.

Sådan er der ingen grund til at have det. Det

tager  lidt tid at genvinde tilstrækkelig kontrol over skiene. Men derefter kan man atter

opleve den dejlige, svævende fornemmelse

af frihed, når man danser ned af bjerget – i

sol og frisk bjergluft. Det er bestemt umagen værd.

Råd hos skilærer

Jeg er c5-c6 tetra, har kun lidt triceps og

nærmest ingen balance. Jeg prøvede to forskellige typer ’sit-ski’ i Colorado, og når jeg

kan, er der masser af kørestolsbrugere, der

også kan. Men jeg vil stærkt anbefale alle,

der prøver for første gang, at tilmelde sig

en skiskole. En stærk para kan selv komme

op efter styrt og på plads i liften, men ellers

vil man have brug for en hånd. Under alle

omstændigheder er der masser af gode råd

at hente hos en skilærer.

Skityper

Der findes flere forskellige typer ski, alt

efter éns styrke, balance og så videre. Den

sværeste at mestre er mono-skien, som,

meget groft sagt, er et sæde på en støddæmpende ’stang’, der sættes fast på en

enkelt ski. Der skal lidt øvelse til at kontrollere mono-skien, for den er meget følsom.

Men, når først man kan, er det også den

mest fleksible og den, der minder mest om

gåendes skiløb.

Bi-skien eller dual-skien, er lidt lettere at

komme i gang med, men også lidt kedeligere i længden. Den er bygget op ligesom

mono-skien men er lidt lavere, og ’stangen’

sidder på to sammenspændte ski. Man skal

lægge en del mere vægt i for at svinge rundt,

og det er nok svært at tage en pukkelpist i

høj fart. Men man kan sagtens få knald på

ned ad bakken.

Til begge typer ski har man stave med

små ski på, de hjælper gevaldigt til med at

holde balancen og de kan også bruges til

at bremse og støde fremad på fladt terræn.

En hjelm er også god at have og følger vist

normalt med i leje af sit-ski.

Skiskoler

Danske kørestolsbrugere har generelt ikke

vist særlig interesse for skiløb, i modsætning

til resten af befolkningen. Men ifølge John

Vestergaard, der er formand for DHIFs

vintersportsudvalg, bliver forholdende for

kørestolsbrugere hele tiden bedre. Flere

skisportssteder opretter skiskoler for handicappede og har udlejning af sit-ski. Og

udstyret bliver hele tiden udviklet og gjort

lettere.

 

 

Jeg har hørt meget godt om hotel Weisseespitze

i Østrig, hvor der er en kørestolsbruger i

familien, og alt derfor er indrettet derefter. Det

ligger ved en gletcher med 36 km piste og nært

skisportsstedet Kaunertal.

Se weisseespitze.com. Stedet er også beskrevet på RYKs hjemmeside, hvor der er

masser af anden information. Se ryk.dk/

artikel/30/513.

Der er billeder af udstyr, samt videoklip fra løb

på de forskellige typer ski på: spokesnmotion.

com. Fra Sverige og Østrig findes disse oversigtssider: totalskidskolan.z.se og dk.tirol.at/

xxl/dk/895411/index.html. Se også sitski.

com og den norske: sitski.no.

Rejsebureauet HandiTours har også skirejser

med ophold og instruktør i en række lande. Se

handitours.dk eller ring for info: 2091 3624