Idræt: Rugby for dummies

Tekst: Peter Marx
Fysik: Rugby er meget kræ-
 
vende fysisk, både ved hur-
 
tighed og styrke. Kører man
 
overfor en hurtigere spiller, der
 
er lige så rutineret som en selv,
 
kommer man aldrig forbi. Og
 
det kræver også styrke at holde
 
en modstander. Der er spillere,
 
der er stærke nok til at kunne
 
flytte modstandere flere meter
 
eller vælte dem omkuld.
 
 
 
Teknik: Det er nødvendigt at
 
have en god fornemmelse for
 
bolden. Det er påkrævet for at
 
kunne spille, at man har nedsat
 
håndfunktion, og mange har
 
slet ingen funktion i fingre og
 
hænder, og nogle heller ikke i
 
håndled. Så kan det være svært
 
at kaste en præcis aflevering og
 
det kræver også en del teknik at
 
styre stolen.
 
 
 
Taktik og spilforståelse: Er
 
det, der tager længst tid at lære.
 
Det er de færreste, der kan
 
være med på højere niveau,
 
før de har spillet to-tre år. Man
 
kan køre nok så hurtigt den
 
forkerte vej, og man er lige
 
langt. Det er utrolig vigtigt at
 
placere sig rigtigt på banen. På
 
det punkt kan et rutineret og
 
sammenspillet hold udspille et
 
hurtigere, men taktisk dårligere
 
hold, ved at bruge hinanden
 
rigtigt. Det svære er at læse
 
spillet, der ofte foregår ret
 
hurtigt, så man hele tiden når
 
at screene for sine holdkam-
 
merater eller brækker af, så
 
man er fri til at modtage en
 
aflevering. Screeninger ser man
 
også i håndbold, og man skulle
 
synes, det var mere enkelt i
 
rugby, når der kun er fire spil-
 
lere på hvert hold, men det har
 
langt større betydning i rugby,
 
og på grund af at stolene er så
 
 
 
massive, som de er, kan man
 
ikke komme forbi, hvis først
 
den rigtige screening er sat.
 
Det betyder, at man skal kunne
 
forudse modstandernes (og
 
egne spilleres) kørebaner før
 
de sker. Og det tager tid at lære.
 
Som i amerikansk fodbold,
 
bliver der indøvet masser af
 
designede spil, dvs. helt nøjag-
 
tige baner, man skal køre mod
 
et forsvar og selvfølgelig time
 
helt perfekt.
 
 
 
Klassifikation: Derudover
 
er der en masse overordnede,
 
taktiske overvejelser, der ikke
 
bliver mindre af at spillernes
 
niveau, rent fysisk, spænder
 
vidt. Der er som sagt nogle, der
 
har meget svage håndled, hæn-
 
der og triceps, mens de fysisk
 
bedste bare har lidt nedsat
 
funktion i en række muskler,
 
der måske ikke umiddelbart
 
kan ses. Nogle er derfor også
 
 
 
gående. Der er plads til mange
 
typer handicaps, fordi man får
 
tildelt point eller klassificering
 
alt efter, hvor meget funktion
 
man har. Det bliver testet af
 
fysioterapeuter, der er uddan-
 
net til at teste spillerne. Har
 
man meget funktion, får man
 
et højt point, dvs. op til 3,5 og
 
det laveste er så 0,5.
 
De fire spillere på banen må
 
tilsammen maksimalt udgøre
 
8 point. Der kan derfor laves
 
en masse forskellige opstil-
 
linger. For eksempel spillede
 
USA med fire 2-pointere i
 
PL-finalen mod Australien, der
 
havde pointopstillingen 3,5 –
 
0,5 – 1,5 – 2,5. I øvrigt er rugby
 
for blandede køn, ofte med den
 
bonus til pigerne, at de bliver
 
skrevet et halvt point ned.
 
 
 
Regler: Der er et hav af regler,
 
hvor jeg her kun vil nævne de
 
vigtigste:
 
 
 
• Man skal drible eller aflevere
 
inden for 10 sekunder fra man
 
har modtaget bolden.
 
• Man skal have ført bolden
 
over midterlinien inden 12
 
sekunder.
 
• Når man er over midten,
 
må man ikke føre bolden
 
tilbage igen. Heller ikke over
 
sidelinier.
 
• Man skal score inden 40
 
sekunder.
 
• Man må ikke røre andre spil-
 
lere. Kun kontakt mellem stole
 
er tilladt. Men man må godt slå
 
bolden væk fra en modstander.
 
 
 
Hvis en af ovenstående reg-
 
ler bliver overtrådt, mister
 
man bolden eller, hvis man
 
ikke har bolden, falder der en
 
udvisning. En kamp varer fire
 
perioder á otte minutter.