Idræt: Powerplay - el-hockey

Tekst: Birgitte Bjørkman

El-hockey er synonymt med “control, speed og action”. En holdsport for børn og

unge, der kan lide fart og taktik.

- Det er en fed sport, fortæller Kristian

Eriksen, der har spillet el-hockey i 10 år.

 

 

 

I lave, specialbyggede, elektriske kørestole farer spillerne rundt på banen med

en hastighed på 14 km/t. Ét

af sikkerhedskravene er derfor, at spillerne er fastspændt under spillet.

Det kræver megen teknik at

spille el-hockey, som bedst

kan beskrives som et spil,

der er en blanding af ishockey og håndbold. Der

stilles derfor store krav til

den enkelte spillers færdigheder hvad angår boldkontrol, overblik, reaktionsevne

og spilforståelse i et højt

tempo.

Fart og sammenhold

El-hockey er reelt den eneste

holdsport, der henvender sig

til børn og unge med større

fysisk handicap, og blandt

spillerne er der mange elstolsbrugere. Men sporten

er for alle med et fysisk handicap.

17-årige Kristian Eriksen,

der er paraplegiker, har spillet el-hockey fra han var syv

år. Bortset fra en enkelt afstikker til klubben i København, har Kristian spillet alle

årene i Aalborg-Skive

Hockeyteam, hvor hans far i

øvrigt er træner.

- Det er en fed sport. Jeg

kan li' farten over spillet,

men også sammenholdet i

klubben betyder meget.

Styres med joystick

Stolens bevægelser, der

styres med joystick, giver

bolden fart og retning. Ved

afleveringer og afslutninger

kontrollerer spillerne bolden

med staven.

Hvert hold har tre spillere på

banen ad gangen, hvoraf

den ene som regel er målmand, men et hold kan også

vælge at spille med tre

markspillere. De få spillere

på banen giver mange enmod-en-dueller, og spillet er

derfor ofte meget actionpræget og intenst.

- Det er det, jeg kan lide,

fortæller Kristian, der beskriver sig selv som en hårdtkæmpende markspiller.

Dækkene hviner da også under spillerne, når de kæmper hårdt for at blokere

modspillerne og skabe plads

til scoring. En enkelt god

screening kan nemlig skabe

en helt åben målchance.

Kristian har været på topscorerlisten flere gange,

men han har ikke blot en god

målnæse.

I 2004 blev han kåret som

Årets Stjerneskud; ikke

mindst på grund af hans

store evner som målmand.

Berøring forbudt

Det er tilladt at fighte, men

voldsomme berøringer af

modstanderens stol er

strengt forbudt. Men helt fri

for berøring er spillet dog

ikke, fortæller Kristian, der

indrømmer, at der under en

kamp også sker sammenstød mellem spillerne.

- Det er en kontaktsport, og

det kan ikke undgås, når vi

kommer med høj fart og

screener en modstander.

Men når vi er ude til turneringer, spiller vi efter reglerne.

Det gjorde Aalborg-Skive

Hockeyteam ved pokalfinalen

i april, hvor de med sejrsrus

kunne vende hjem med

pokalen som afslutning på en

god sæson.

På spørgsmålet om fremtiden, svarer Kristian, der i

øjeblikket går i 10. klasse på

en efterskole:

- Jeg har ingen planer om at

stoppe med el-hockey. Så

længe jeg kan passe det ind i

min skolegang, vil jeg

fortsætte.

Kristian anbefaler gerne

sporten til andre børn og

unge, der kan lide fart og

har lyst til at komme i gang

med en kørestolsidræt.

- Og så er det en super fed

holdsport med plads til sjov

og kammeratskab!

 

 

 

Idrætsudvalget for El-hockey

hører under Dansk Handicap

Idræts-Forbund. Der findes

12 klubber i landet, og over

150 børn og unge spiller elhockey. Klubberne stiller elhockey stole til rådighed for

spillerne. Der afholdes

stævner over hele landet i

tre divisioner. Endnu er det

kun i Danmark el-hockeyen

er etableret, men sporten

er ved at vinde frem i de

øvrige nordiske lande.

For yderligere oplysninger

kan man kontakte den lokale

klub, hvor man også kan

komme og se hvad el-hockey

er. Læs mere om el-hockey

på el-hockey.dk, hvor man

også finder landets klubber

og kan downloade udvalgets

nye folder om el-hockey.

 

 

 

Åbent hus

I september afholdes landsdækkende ”åbent hus arrangementer”. Hvis du har

lyst til at prøve, om elhockey er noget for dig, er

du velkommen til at møde

op ved et af arrangementerne, der løber af stablen

i perioden fra den 6. - 13.

september 2008. Læs

mere på el-hockey.dk