Idræt - fritid

Idræt for rygmarvsskadede

Der er en lang række fordele forbundet med at dyrke idræt, når man er rygmarvsskadet. Og der er mange muligheder for at finde den helt rigtige idrætsgren.

Tekst: Carsten Mortensen, udviklingschef i Dansk Handicap Idræts-Forbund

Hvad får man ud af at dyrke idræt, når man har pådraget sig en rygmarvsskade? Det er selvfølgelig en personlig vurdering, og gevinsten er naturligvis meget forskellig fra person til person. Men faktum er, at mulighederne er mange, og at idræt for de fleste kan være en god måde at udfordre sin krop, styrke sin form og få et socialt netværk – præcis som det er tilfældet for ikke-handicappede. Især for nyskadede kan idrætten være en god vej til at lære den ’nye’ krop at kende, og det kan være rart at møde andre i samme situation som én selv. Samtidig er det ikke mindst for rygmarvsskadede en fordel at være veltrænet – det vil give et overskud; også i dagligdagen med mange forflytninger.

Kørestolsrugby – en sport udviklet til rygmarvsskadede
En af de helt store fortællinger i handicapidrættens historie er, at en fysioterapeut på Stoke Mandeville Hospital i England i behandlingen af krigsskadede efter 2. verdenskrig introducerede en flok engelske soldater med rygmarvsskader til Murderball (senere kaldet kørestolsrugby), da den oprindelige fysioterapeutiske genoptræning ikke gav de forventede resultater.
Soldaterne blev tændte af konkurrencen, og de opnåede resultater, der var meget mere anvendelige end dem, de tidligere havde opnået ved den fysioterapeutiske træning. Det var en øjenåbner, der med udgangspunkt i den nystiftede Stoke Mandeville-bevægelse (ISMWGF) var forløber for en stor del af handicapidrætten, bl.a. oprettelsen af De Paralympiske Lege, der for første gang blev afholdt i 1960 i Rom.
Kørestolsrugby blev udviklet især til tetraplegikere, da de grundet deres nedsatte hånd- eller armfunktion havde svært ved at være med i eksempelvis kørestolsbasket. Med tiden er både spillet og målgruppen blevet udviklet, og i dag spiller også folk med andre handicaps kørestolsrugby. Der er p.t. fem kørestolsrugbyklubber i Danmark.

Andre typer holdsport

Kørestolsbasket er en anden populær holdsport, som kræver en del hånd- og armfunktion og derfor primært henvender sig til paraplegikere samt tetraplegikere med mindre funktionsnedsættelse i hænder/arme. Ligesom kørestolsrugby er det en tempofyldt holdsport, som er blandt de mest seværdige og populære handicapidrætsgrene. Der er i øjeblikket otte kørestolsbasketklubber i landet.
Holdsportsgrenene tæller også el-hockey, som er en sport for udøvere med et svært fysisk handicap. Det er især populært blandt børn og unge. El-hockey er et lynhurtigt spil i el-kørestole og spilles i 13 klubber over hele landet.

Individuelle sportsgrene

Er man mere til individuelle idrætsgrene, er der også mange muligheder for rygmarvsskadede. Bordtennis er en glimrende sport for både para- og tetraplegikere, da der er et forholdsvis begrænset behov for bevægelse i kørestolen. Der tilbydes bordtennis for spillere med handicap i 20 klubber over hele landet.
Andre populære, individuelle sportsgrene er kaste- og løbediscipliner i atletik (fx siddende kuglestød, spydkast og kørestolsrace), håndcykling, kørestolsdans, kørestolstennis, præcisionsorientering (orienteringsløb i kørestol på skovstier), skydning og sejlsport.
Der findes desuden en række idrætsgrene, som ikke er oplagte for alle rygmarvsskadede, men hvor det kan være muligt at være med alt efter funktionsnedsættelsens omfang. Der er eller har tidligere været atleter med rygmarvsskade i bl.a. ridning, svømning, golf og vandski.

Vinteridræt
Endelig er vinteridrætterne også oplagte for udøvere med rygmarvsskade. Det er muligt både at dyrke alpint skiløb i en såkaldt sitski, at køre skikart (en slags gocard med ski under i stedet for hjul) og at dyrke siddende langrend eller spille kørestolscurling.

Fra bredde- til eliteidræt
Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) har tilbud inden for både bredde- og eliteidræt. Vi har en lang tradition for at tage medaljer ved internationale mesterskaber, bl.a. EM, VM og De Paralympiske Lege. I øjeblikket skabes de største resultater i skydning, ridning, kørestolsrugby, atletik og bordtennis, mens det for 10-15 år siden var svømning, der var flagskibet inden for eliteidrætten. Der er således en stor mangfoldighed af muligheder i handicapidrætten, uanset om du er til teknik, fysik, taktik, elite- eller breddeidræt.

Alle kan være med, og det er aldrig for sent at starte.

 

[FAKTABOKS]

Få hjælp til at komme i gang

DHIF vil meget gerne hjælpe med at afdække muligheder, både ud fra egen funktionsnedsættelse, egne præferencer og lokalt tilhørsforhold. Som nævnt er nogle idrætter egnede for både para- og tetraplegikere, mens andre kun henvender sig til den ene gruppe – og andre igen primært vil være for personer med en inkomplet rygmarvsskade. DHIFs lokale idrætskonsulenter kan hjælpe med at finde ud af, hvilke muligheder der helt præcist er. For mere information kontakt dit lokale konsulent-team:

  • Team Nord (dækker Region Nordjylland og Region Midtjylland): Tlf. 5159 7272, e-mail: teamnord@dhif.dk
  • Team Syd (dækker Region Syddanmark): Tlf. 5159 7273, e-mail: teamsyd@dhif.dk
  • Team Øst (dækker Region Hovedstaden og Region Sjælland): tlf. 5159 7277, e-mail: teamost@dhif.dk

Du kan også finde navne og kontaktoplysninger på de lokale konsulenter på dhif.dk under menupunktet ”Kontakt”. Her kan man også finde en idrætsmedarbejder, der selv har en rygmarvsskade.

Læs mere om de forskellige idrætter, find din lokale klub m.v. på www.dhif.dk under menupunktet ”Idrætter”.

Idrætsgrene for rygmarvsskadede

  • Atletik
  • Bordtennis
  • El-hockey
  • Golf
  • Håndcykling
  • Kørestolsbasket
  • Kørestolscurling
  • Kørestolsrugby
  • Kørestolsdans
  • Kørestolstennis
  • Præcisionsorientering
  • Ridning
  • Sejlsport
  • Skisport (langrend og alpin)
  • Skydning
  • Svømning
  • Vandski

44-årige Michael Frandsen Hansen er idrætsmedarbejder i DHIF og var med til at opstarte rugbyklubben Valhalla Warriors i Odense.

– Jeg havde brug for samværet med de andre ’ligestillede’, og det var rart at snakke med dem om hverdagens problemer som handicappet. Selv om jeg siden har fået en kæreste, Heidi, og en datter, Sarah, som trods alt fylder mere i mit liv end kørestolsrugby, er jeg glad for de to ugentlige rugby-træninger, da det giver mig sociale venskaber og ikke mindst opbygger min fysik. Jeg føler mig meget mere stærk og fit, når jeg er midt i sæsonen, end når jeg holder sommerpause.