Hverdagstryllerier

Tekst: Susanne Villaume og Birgitte Bjørkman

Mor til tre og fuldtidsjob. Lidt af en tryllekunst, bedyrer Monica S. Nielsen, der bor sammen med sin mand uden for Århus og dagligt kører til Ålborg for at passe sit job som psykolog. Med tre børn kræver det organisatorisk snilde

Der er mere tumult, end der plejer at være i det hyggelige hus i Skæring. Stemningen bærer præg af familiens lille, nytilkomne pige, som storsmilende og småpludrende kravler rundt. RYK! er på besøg hos 38-årige Monica S. Nielsen, der bor sammen med sin mand, Jesper. Sammen har de tre børn: Henrik på 13, Christian på 10 og sidste lille skud på stammen: Lise på knapt 1 år. Med et fuldtidsarbejde som psykolog er der nok at se til.

 Børn og studier

I 1990 blev Monica paraplegiker efter en færdselsulykke. Hun var dengang 21 år og kæreste med Jesper. Karrieremæssigt valgte hun forholdsvist hurtigt at specialisere sig som psykolog og tog afgang fra Århus Universitet i 1999. Samtidig med studierne blev Monica og Jesper forældre til drengene Henrik og Christian
- Det er faktisk nemmere at blive forældre, mens man studerer, konkluderer Monica, der i dag har fuldtidsarbejde og ved, hvad hun snakker om.
- Under studierne var det lettere at tilrettelægge hverdagen med børnene -og ferierne var lange, fortæller Monica med et lidt længselsfuldt smil.

 Ansvar og lang transporttid

Efter endt uddannelse søgte Monica arbejde, men det var svært at finde job som psykolog i Århus, hvor alle universitetsuddannede helst vil arbejde. I stedet måtte Monica helt til Ålborg, hvor hun fik arbejde på et rehabiliteringscenter for flygtninge. Her har hun arbejdet de sidste fire år.   
- Det er et krævende, men også fagligt meget spændende job. Jeg føler det tit som at være midt i et brændpunkt. 
Flygtningenes besøg hos Monica er med til at afgøre, hvorvidt de kommer videre i systemet, og om de kan få tilkendt revalidering eller andre ydelser. På længere sigt om de bliver integrerede eller ej.
Det er ikke blot et stort ansvar. Jobbet i Ålborg kræver også en daglig transporttid på tre timer til og fra hjemmet ved Århus.

Tryllekunst 

Megen fritid kan det da heller ikke blive til. Den tid, der bliver tilovers, er kostbar og bruges først og fremmest på at være sammen med familien.
- Døgnet har simpelthen ikke nok timer, og det er noget af en kunst at nå det hele med en så hektisk hverdag, fortæller Monica.
Hvordan klarer man at være mor til tre, have fuldtidsjob og tre timers daglig transporttid?
- Jeg ved ikke ... vel ligesom alle andre mødre til tre, fuldtidsjob og lang trans porttid, forklarer Monica, der ikke synes, at hendes situation som rygmarvsskadet adskiller sig væsentligt.
- Jeg er blandt de heldige, der ikke har smerter. Jeg har på mine gamle dage udviklet en skævhed i ryggen, som jeg især har døjet med efter den sidste graviditet, men det begrænser mig endnu ikke i min hverdag. Monica har da heller ikke overvejet nedsat tid. Hun har dog en aftale med hendes arbejdsgiver om en fast, ugentlig hjemmearbejdsdag.
- Det er en stor hjælp i forhold til ikke at skulle bruge tid på kørslen. Det giver mig et par timer mere herhjemme. 

Hjemmehjælp frataget

 - Arbejdsfordelingen i huset er nok lidt kønsrollebestemt, fortæller Monica.  
- Jeg laver for det meste maden, på nær de dage jeg kommer sent hjem fra arbejde, og det er også ofte mig, der står for rengøring og tøjvask. Hun er dog godt muggen over, at hun ikke har kunnet få hjemmehjælp, siden hun flyttede sammen med Jesper.     
- Hvorfor mener man, at vi kørestolsbrugere har ægtefæller, der har mere overskud end andres ægtefæller, spørger Monica spøgefuldt og henviser til kommunens forventning om, at en ægtefælle skal erstatte hjemmehjælpen.
- Det kan godt hidse mig op! Jeg synes ikke, det er rimeligt, og det giver anledning til dårlig samvittighed at vores arbejdsfordeling er ulige, forklarer Monica og påpeger, at det ikke gør det nemmere, at hendes og mandens rengøringstærskler er forskellige. Det har da også givet anledning til konflikter i hjemmet. Monica er dog forhåbningsfuld. I dette efterår har familien ansat en ung pige i huset.

Ung pige i huset
I Århus Kommune tilbydes alle forældre at ansætte en ung pige i huset i stedet for institutionsplads. En såkaldt fritvalgs ordning, som Monica og hendes mand har valgt at benytte sig af. Den unge pige, Frederika møder om morgenen, efter Monica er kørt mod jobbet i Ålborg. Hun sørger for at få drengene af sted til skole og passer Lise hjemme, til Jesper kommer fra arbejde om eftermiddagen.
- Det er en super ordning. Det giver lidt mere ro om morge nen, og vi kan bruge Frederika til mindre husopgaver, fortæller Monica og ser frem til at kunne slippe for noget af det huslige arbejde.
- Det bliver fedt at komme hjem til! 

Børneindkøbsvogn

Når det gælder indkøb fortæller Monica:
- Jeg plejer at handle de store ting ind fredag eller lørdag, så vi kun skal have brød og mælk til hverdag. Storindkøb til en familie på fem rækker næppe med en lille kurv på skødet. Det har Monica råd for:
- Forleden var jeg i Brugsen med Lise. Hun sad på mit skød og foran os skubbede jeg en lille børneindkøbsvogn. Det er jo ikke meget, der kan være i en sådan vogn, men så placerede jeg en papkasse under vognen. Der røg de madvarer ned, som ikke kunne være i vognen, fortæller Monica og indrømmer, at hun sikkert har set sjov ud med den lille vogn. 
- Andre gange får jeg en hjælpende hånd fra personalet. Monica har også prøvet at klare en delaf indkøbene gennem netbutikker, der bl.a. leverer grøntsagskasser til døren, og man må beundre hendes forståelse for at udnytte mulighederne for organisering af husførelsen. Man er ikke i tvivl om, at der hersker en travl hverdag i det lille hus, men Monica tager med stoisk ro:
- Jeg har jo aldrig prøvet andet. 

En rejsende familie 

Tonen og farverne i Monica og Jespers travle hjem bærer præg af en forkærlighed for Australien. Overalt i huset støder man på "aboriginal-stemning", boomerangs, didgeriedoos og andre kuriositeter, som Monicas mand i sit ansigts sved har måttet slæbe hele vejen med til Danmark.
- Første gang var i forbindelse med vores bryllup, fortæller Monica, hvor vi drog på en tre måneder lang rejse rundt i Australien. Dengang havde de deres førstefødte søn, Henrik med, selvom han kun var halvandet år. Turen bød på spændende og eventyrlige oplevelser. Blandt andet har Monica og Jesper prøvet at campere i den vilde natur i den australske bush. De faldt pladask for Australien, og i 2000 vendte de tilbage; denne gang med begge sønner. Australien er i øvrigt et utroligt kørestolsvenligt land, fortæller Monica med begejstring:
-Helt ude i "bushen" kan man støde på handicapegnede toilet- og badefaciliteter. Med et blik på lille Lise kommer Monica os i forkøbet: 
- Nej, vi har ikke lige nu planer om endnu en tur. Det skyldes, fortæller Monica, at de er ved at bygge huset om.
- Økonomien er ikke til de helt store rejser. Men på et tidspunkt får vi vel udlængsel igen, og så må vi jo tage af sted alle sammen. Lidt rejse blev det da til i sommers, hvor hele familien tog på bilferie til Schweiz.
- Det var en rigtig afslappende ferie mest på børnenes præmisser - og noget, vi alle havde brug for.
Det er tid til tandbørstning og godnatlæsning, og en ny dag skal planlægges. 
Vi forlader det lille hus i Skæring med forvisning om, at husførelse kan være ren tryllekunst.