Hornbæk - Glostrup byggeri, ventetid

Efter et turbulent efterår varsles bedre tider

I efteråret blev Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk og ambulatoriet i Glostrup ramt af sygemeldinger og opsigelser, og sammen med varslede besparelser lovede det ikke godt for fremtidens rehabilitering og kontrol. RYK var med rette bekymret, ligesom de mange, der er tilknyttet ambulatoriet.
Skal vi fortsat være bekymrede? Det spørgsmål har RYK! magasin stillet den nye klinikchef Allan Andersen og ledende oversygeplejerske Hanne Folden Lindholdt.

Tekst: Birgitte Bjørkman

Fra klinikchef Allan Andersens kontor på niende sal har man et godt overblik over matriklen for det det kommende Neurorehabiliteringshus i Glostrup, der skal varetage fremtidens rehabilitering af mennesker, der pådrager sig en rygmarvsskade. Endnu er det blot et grønt område, og datoen  for indflytning er blevet skubbet flere gange.
- Huset forventes at stå færdigt i 2020, fortæller den nye klinikchef Allan Andersen, der fra sit kontor i Glostrup kommer til at kunne følge byggeriet.
- Det er noget, som vi glæder os til. Det vil give os så mange muligheder for at optimere behandlingen.

Turbulent tid

Og forventningens glæde er der brug for blandt ledelse og personale, for efteråret blev en turbulent periode med sygemeldinger, opsigelser og varslede besparelser til et i forvejen presset personale. Samtidig stod personalet overfor at skulle implementere Sundhedsplatformen med nyt it-system, som også krævede personaleressourcer.
- Ja, vi var massivt udfordret, indrømmer ledende oversygeplejerske Hanne Folden Lindholdt.
Situationen affødte bl.a. et massivt, akut problem på ambulatoriet i Glostrup, der på grund af lægemangel måtte aflyse konsultation af ventende kontrolpatienter.
Medlemmernes reaktion kunne man læse på Facebook, og der var både frustration og skuffelse. For vi er jo i den tro, at der er et system, der tager vare på én, når man har fået en rygmarvsskade. Mange af dem, der modtog en aflysning på ubestemt tid, har allerede ventet længe på en indkaldelse til kontrol.
- Det er forståeligt, at man bliver rystet, når et videnstungt område som dette, pludselig viser sin skrøbelighed, fortæller Allan og forsikrer RYKs læsere om, at det nye år bringer gode tider med sig.

Øget aktivitet

Om de gode tider, der er i vente, fortæller Allan:
- Vi har fået ansat en overlæge mere og fået tilladelse til at øge vores aktivitet i ambulatoriet svarende til to millioner, fortæller Allan og tilføjer hurtigt, for at det ikke skal misforstås:
- Vi har ikke fået tilført øgede lønmidler. Vi har fået tilladelse til øget aktivitet indenfor samme lønramme.
Oversat betyder det, forklarer Hanne, at de har fået lov til at nå at behandle flere patienter med de samme penge.
Som et resultat af dette, vil ledelsen ændre personalesammensætningen på ambulatoriet i Glostrup.
- Det giver os mulighed for at sætte flere ressourcer ind og bl.a. reducere ventelisten til kontrolbesøg, fortælle Hanne.
Psykologtilbuddet, som i en periode i 2016 har været løst ved konsultationer ved ekstern psykolog, er der også kommet ro på. Den faste psykologstilling er nu besat, så der pr. 3. januar er ansat en psykolog på 30 timer.

Afvikling af venteliste

I ambulatoriet i Glostrup, der tidligere kun var lægebemandet, vil man fremover finde en sygeplejerske i alle fire hverdage, som ambulatoriet har åbent. Desuden er det planen, at der skal være en fysioterapeut to dage ugentligt men til gengæld færre sekretærer. Hvordan fordelingen bliver, er dog ikke præcist fastlagt, men ledelsen er ikke i tvivl om fordelene:
- Omdirigering af personalet giver mulighed for tværfaglige ydelser i ambulatoriet, hvor patienter tidligere skulle køre til ambulatoriet i Hornbæk, hvis de havde behov for konsultation hos en sygeplejerske eller fysioterapeut, fortælle Hanne og påpeger:
- Der vil fortsat være monofaglige terapeutydelser i ambulatoriet i Hornbæk.
Lige nu er aktiviteten i ambulatoriet i Glostrup lav, men i løbet af foråret forventes det, at personalet er godt med.
- Det betyder ikke, at vi ikke i 2016 opfyldte det årlige krav om antal patienter. Det leverede vi. Men man skal huske på, at vi ikke bare kan forøge vores aktivitet. Det skal der søges om. Og det har vi gjort hvert eneste år, fortæller Hanne og fortsætter:
- Det glædelige er, at vi i år har fået lov til at øge vores aktivitet med 30%. Og med tilladelse til øget aktivitet med samme lønmidler, giver det os mulighed for at afvikle ventelisten til kontrol.

Kontrol og livsstilssygdomme

På spørgsmålet om fokus på de øgede livsstilssygdomme, som fx diabetes, kan forventes implementeret i den livslange kontrol, svarer Allan:
- Det er ikke umiddelbart tanken. Der kan dels gå for lang tid i forhold til at få stillet diagnosen, og dels er den praktiserende læge bedre til at behandle og tilse de almene livsstilssygdomme.
Hanne tilføjer:
- Vi er bestemt udfordret, for flere af vores patienter får eller har livstidssygdomme, og mange vil hellere komme til os fremfor den praktiserende læge.
Jeg påpeger, at det er forståeligt, fordi mange praktiserende læger ikke har tilstrækkeligt kendskab til komplikationer ved en rygmarvsskade.
Det anerkender begge, men samtidig er de dog enige om, at det først og fremmest er kerneområderne, ambulatoriet skal varetage, såsom blære, tarm, smerter, spasticitet, respiration og sår.
- Her er vores nye sårambulatorium et væsentligt tiltag i effektiviseringen, forebyggelse og behandling af tryksår.

Nyttig brug af ventetiden

Ventetiden frem til flytningen til det nye Neurorehabiliteringshus i 2020 (ultimo) skal bruges nyttigt til at revurdere arbejdsgange og procedurer, mener klinikkens ledelse.
- Vi har et godt fundament, men vi skal også indtænke nye muligheder, så vi står stærkest muligt, når vi flytter, fortæller Allan og fortsætter:
- Når det nye hus er en realitet, vil vi kunne sikre patienterne hurtigere adgang til rehabilitering. Bl.a. vil vores fagpersonale kunne indgå i en tidligere rehabilitering i akutfasen, og der kan indtænkes mulighed for sengeplads til ”før-rehabilitering”.
Det er også planen, at Neurorehabiliteringshuset får et spasticitetsteam og en forskningsafdeling, som vil give øget mulighed for forskning.
- Vi har altid været gode til at søge midler til forskning, og det vil vi fortsat være, tilføjer Hanne og fortsætter:
- Vi er også allerede godt i gang med projektet for øget patient- og pårørendeinddragelse, som vi modtog halvanden million til fra Sundhedsstyrelsen, fortæller Hanne.
Når det gælder samarbejdet blandt personalegrupperne tænkes der også i nye muligheder:
- Vi vil bl.a. øge fleksibiliteten mellem fagområderne. Det frigiver ressourcer, når vi bruger hinanden, og det skal vi gøre mere.

Nye tanker om livslang kontrol

Og når det gælder den livslange kontrol, har ledelsen bedt professor og overlæge Fin Biering-Sørensen om at spørge sit internationale netværk til erfaringer, systematik og procedure.
- Spørgsmålet er, hvad der vil være det bedste at gøre i forhold til ressourcer? Skal vi kategorisk følge de internationale retningslinjer med en to-årig kontrol? Eller skal det gøres mere fleksibelt og differentieret?
Svarene fra USA og landene i Europa er meget forskellige, påpeger Allan, der håber, de kan hente inspiration fra andre lande.
- Der er brug for at ryste posen og se på nye måder at tilrettelægge den livslange kontrol, så der frigives ressourcer til det, der er vigtigst.
Tanker, som ledelsen vender, er bl.a. kategorisering af patienter, udsendelse af spørgeskema inden konsultation og evt. øget telefontid.
- Vi må gøre det mere begavet og ikke blot se det som en hyldevare, hvor ambulantilbuddet er ens for alle uanset behov og årsag til henvendelse, forklarer Allan.

Politisk pres

Vi vender tilbage til det økonomiske pres, der gennem årene er blevet pålagt klinikken.
- Det er et generelt vilkår i sygehusvæsnet. Vi har ikke flere rettigheder, end vi bliver givet. Og vi er underlagt de krav, der bliver pålagt os, såsom implementering af nyt it-system, som alle ved er en udfordring … vi gør vores bedste for at få det bedste ud af det, forklarer Allan og tilføjer samtidig, at han sætter stor pris på støtten fra RYK.
- RYK kan som patientorganisation holde politikerne oppe på, at der ydes tilstrækkelige ressourcer. Vi er glade for, at RYK er kritisk. I kan navigere i nogle vande, som vi ikke kan.
Den nye klinikchef håber da også på et godt samarbejde og en god dialog med RYK.
- Vi kæmper for at gøre det rigtige, og jeg har stor tiltro til, at det lykkes med det personale, vi har, fortæller Allan men indrømmer også, at det bliver sværere og sværere at finde tid og ressourcer til at frigøre tid til bl.a. forskning.

Landet på begge ben

Lige nu er klinikken ved at slikke sine sår og er midt i en opstartsfase med en nyansat overlæge, en nyansat psykolog samt omdirigering af fagpersonale til ambulatoriet.
- Vi synes, det er lykkedes at lande på begge ben, og blandt personalet er der en god stemning. Nu vil vi se fremad, fortæller Hanne.
- Fra 1. maj forventer vi at være tilbage i fulde omdrejninger, og forude ligger flere planer for tilrettelæggelse af den fremtidige behandling og forskning, lover klinikchefen, der ser positivt på fremtiden med udsigt til en snarlig påbegyndelse af byggeriet af det nye Neurorehabiliteringshus.

Fra niende etage sender elevatoren mig ned til stueplan. Snakken på niende med udsigt til matriklen for det kommende Neurorehabiliteringshus giver mig håb om bedre tider. Men intet er givet i en tid med konstante effektiviserings- og sparekrav. Selv ikke for et højt specialiseret område, tænker jeg en smule bekymret, da jeg forlader elevatoren.

Ledende terapeut Mette Molin, som er det sidste ben i klinikledelsen, kunne desværre ikke deltage i interviewet.

BOKS

Ventetider

Klinik for Rygmarvsskader har påbegyndt en proces i forhold til at få klarhed over, hvor mange rygmarvsskadede, der står på venteliste i Østdanmark, samt få prioriteret dem, der står på ventelisten. I løbet af foråret håber ledelsen at have fuldt overblik over de patienter, der venter på tid til ambulatoriet, samt hvordan den hurtigst muligt og bedst fagligt afvikles.
De, der venter på indkaldelse, vil modtage et brev ……………