Hjælpeordning: Kunsten at køre med stabilitet

Tekst: Birgitte Bjørkman

En god hjælpeordning handler om rammeopbygning. Det

mener Bjarke Steen Rasmussen, der har lavet en guide i

håb om at bidrage til en god

og stabil hjælpeordning for

andre.

Da én af Bjarke Steen Rasmussens hjælpere stoppede og han

skulle gennem en ny ansættelsesperiode, slog det ham, at mange

ansøgere med hjælpererfaringer kom

med bitre erfaringer fra tidligere hjælpeordninger.

- De fortalte om stort skift blandt kollegaer, lettere kaotiske arbejdsplaner, afløsere, der ikke vil tage vagter, og erfaringer fra hjælpere, som følte at de

blev udnyttet og ikke passet på.

20 års erfaring

Bjarke Steen Rasmussen fra Skive har

kørt med hjælpere siden 1988 efter en

badeulykke i Grækenland, hvor han på-

drog sig en høj rygmarvsskade.

- Det giver 20 års erfaring med hjælpeordning på godt og ondt, fortæller Bjarke, der erkender, at det også har været

svært.

- Det til trods har min hjælpeordning

altid fungeret upåklageligt og meget

stabilt, fortæller han og tilføjer, at ansættelsesrekorden er lidt over ni år.

Årsagen til succes

Bjarke, der er til daglig er ansat i et

fleksjob som webgrafiker ved VIA University College, har fire faste hjælpere,

og en fast afløser til at dække døgnvagter. Derudover er gamle backuphjælpere løst tilknyttede til fx sommerferier. I

hans nuværende team har han hjælpere, der har været hos ham i fem og

seks år. Årsagen til Bjarkes succes,

mener han selv er opbygningen af nogle

grundlæggende rammer for hans hjælpere.

- Jeg skal ikke her proklamere, jeg har

fundet de vise sten, men jeg har nu i

mange år kørt med stabilitet, fleksibilitet og trofaste hjælpere.

Bjarke fortæller, at det selvfølgelig er

meget vigtigt at have basis i orden:

vagtplan, løn- og jobforhold, men lige så

meget at give sikkerhed for stabil indkomst.

- Vi laver vagtplan for et helt år af gangen. Mange hjælpere vil sige: “What!

Så ved jeg jo ikke hvad mine planer er!”

Men når man ved det et år frem, så er

det nemt at planlægge og bytte sig

frem indbyrdes mellem hjælperne.

Bjarke forklarer videre, at han kører

med et rullesystem med 24 timers vagter ligeligt fordelt over alle hjælpere.

- Det ender med ca. syv-otte vagter i

snit, stabil indkomst til hjælperne, ligeligt fordelte tillæg og ingen hurlumhej

om, hvem der kun vil have fredage,

lørdage, osv.

Uskrevne regler

- Enhver arbejdsplads har nogle uskrevne regler og nogle særlige kendetegn,

der kan beskrives som kulturbærende.

Med andre ord findes der en ramme,

der holder hjælpeordningen sammen.

Bryder denne ramme sammen, bliver

resultatet lynhurtigt en totaludskiftning

af alle hjælpere og en lang sej opstart

igen, forklarer Bjarke, der mener, at

det er vigtigt, at alle fra starten har

kendskab til ansættelsesforholdene og

de uskrevne regler.

- Derfor uddeler jeg ved start mit eget

charter, der dækker over de ting, jeg

forventer fx ved vagtbytte og vagtskift.

Guide

Bjarke vil gerne dele ud af sine erfaringer og har derfor lavet guiden ”Hjælpeordning - kunsten at køre den med stabilitet”.

- Forudsætningen for at en hjælpeordning skal lykkes, og der opnås en stor

tilfredshed arbejdsgiver og ansatte

imellem er, at der er en funktionel

grundkerne at basere sig på. Det er

mit håb, at guiden kan lette vejen for

andre til en god hjælpeordning.

Bjarke er ikke selv i tvivl om udbyttet:

- Når de mange unødige bekymringer,

som en hjælpeordning kan være fyldt af

op, minimeres til et tåleligt niveau,

bliver der plads til at melde sig ind i

livets glæder.