Hjælp til rengøring med robotstøvsuger

Frederik Nielsen
Offline
Joined: 31/05/2019

Hej alle sammen.

Jeg er Frederik. Jeg kunne godt tænke mig at dele ud af nogle erfaringer, som vi i min familie har gjort os. Som ene søn af en alene-mor med rygmarvsskade, har det ofte været mig der har stået med rengøringsdelen i hjemmet. For at gøre hverdagen lidt nemmere for os alle sammen, begyndte jeg at undersøge alle de muligheder der var for optimering i hjemmet. Her stødte jeg på bl.a. robotstøvsugere og robotplæneklippere

Vi har selv kun prøvet en støvsuger af, men det har virkelig været en stor hjælp derhjemme. Den model vi har (iRobot 980) kan min mor starte og styre fra sin smartphone, og det er virkelig smart. Den kører også selv hen til sin ladestation, når den har brug for batteri. Det eneste der kræver manuel betjening er faktisk, når man skal tømme støvbeholderen. I og med at vi ikke har nogen husdyr, så kan vi slippe afsted med kun at tømme den ca. 2 gange om ugen. Jeg mindes at se at man kunne købe noget ekstraudstyr til dette, enten en ekstra beholder, eller ekstra stor. Kan ikke lige huske det helt præcist, men mener der var noget udstyr til at gøre denne del nemmere også.

Hvis vi nu havde en have med en græsplæne, så ville jeg helt sikkert også prøve at tjekke en plæneklipper ud, men det er ikke aktuelt lige nu.