Historien bag en roadmovie Helbredelsen

Tekst: Andreas Vedel Jensen Foto: Mikkel Clausen og Thomas Roger Henrichsen

I en udsendelsesrække fulgte DR2 Andreas Vedel Jensen, der sammen med to af sine
venner rejste tværs over USA i en gammel Chevrolet Caprice i håb om at finde helbredelse.
Anders Vedel Jensen fortæller her om ideen bag rejsen

 

 I sommeren 2006 tog jeg med to
kammerater tværs over USA for at
lave en alternativ film om venskab,
eventyr, håb og tro på helbredelse (jeg
sidder i kørestol og min ene ven har
fået konstateret muskelsvind). Vi ville
besøge USAs farverige verden af alternative
healere for at give håbet om helbredelse
en chance. Vores handicaps
gav os en mulighed for at møde disse
ekstreme mennesker, og rejsen, møderne
og filmen blev ikke til på trods af
vores handicaps, men mere i kraft af.
Filmen blev til tre afsnit med titlen
”Helbredelsen”, som kunne ses på DR2
i januar og februar.

Først lidt forhistorie. Ideen til turen og
filmen tager egentlig allerede sin begyndelse,
da jeg efter en badeulykke i
2003 havde fået en rygmarvsskade og
var indlagt til genoptræning på Paraplegifunktionen
i Viborg. Jeg fik ofte besøg
af familie, kæreste og venner, bl.a.
Niels og Jonas, som var med på turen.
På det tidspunkt følte jeg, at jeg blev
puttet ind i en boks, at jeg havde fået
rollen som patient ligesom alle de
andre indlagte og sat i nogle lidt for
faste rammer. Denne rolle var i konflikt
med min personlige opfattelse af mig
selv, og som jeg delte med mine nære.
Derfor følte jeg mig om dagen som
patient, mens jeg om aftenen, i selskab
med mine nære, vendte tilbage til livet.

En sen aften over noget rødvin besluttede
vi - Niels, Jonas og jeg, at når jeg
”kom ud”, så skulle vi til USA - tilpas
langt væk fra disse patientrammer.
Men også væk fra de gode råd - til mig
såvel som til min kæreste, familien og
vennerne om, at et handicap er ”noget,
man skal acceptere, så man kan komme
videre”. Dette var et udmærket råd,
men i virkeligheden var dette aspekt
meget mere nuanceret og svært at
have med at gøre. Mit sind, mine tanker,
min krop, mine drømme og omgivelserne
skulle jo (og skal) kombineres
på en ny måde.

En aften sidder vi og snakker, og bliver
enige om, at når vi nu er i USA - mulighedernes
land, så skal vi sgu da helbredes.
Og ja, drømmen og håbet om
helbredelse er der jo et eller andet
sted. Det ville jo være den nemmeste
måde at overkomme alle problemerne
med at være kommet i en kørestol og i
at have fået konstateret muskelsvind.
Vi er ret begejstrede for ideen, og et
eller andet sted vil vi gerne bevise over
for os selv, at vi stadig kan rejse sammen
uden at gå på kompromis med
noget af det sjove, det eventyrlige, det
spændende eller vores fællesskab, som
vi har haft sammen på vores tidligere
rejser før mit uheld. Så det var først og
fremmest den eventyrlige rejse, der
trak. Men det kunne jo også være lidt
sjovt at vende tilbage til Danmark som
gående og vise ”at man ikke bare skal
acceptere sin situation” - uanset hvad
læger, fagfolk og udenforstående mener.

Grundtanken bag filmen var, at vi ville
lave “en syret ballet gennem USAs
varme”, forstået på den måde at foretage
en umiddelbart svær (for den
udenforstående) rejse, på en nem og
sjov måde. En dans mellem tre venner -
den ene i kørestol, den anden med
muskelsvind. Efter at have skrevet et
programforslag til DR2 og fået et ´ja´,
kunne vi gå i gang med healerresearchen
- vi skulle jo have det bedste af
det bedste. Det blev til et besøg hos
”The cure projekt” i Miami, som er et af
verdens førende forskningscentre inden
for rygmarvsforskning, delfinsvømning
ved Floridas strande, voodooseance i
New Orleans, kristen håndspålæggelse
i Texas, shamanhealing i Arizona og Qi-
Gong træning i San Fransisco.

Så selve turen blev et seks ugers eventyr
tværs over USA. Fra østkysten til
vestkysten i en gammel Chevrolet
Caprice fra ´73. Udover selve møderne
med healerne var det jo helt exceptionelt
at køre gennem Louisianas aligatorfyldte
sumpområder, se de texanske
ørkentornadoer hvirvle ørkensand og
bushweed op, mens bilen gled igennem
landskabet med sin sprøde amerikanerlyd.
Opleve New Mexicos månelandskaber
afløst af de storslåede røde bjerge i
Arizona. Flyve i helikopter ud over verdens
største kløft, Grand Canyon. Eller
turen gennem Death Valley, hvor vi om
natten, efter mange timers bjergkørsel,
gør holdt og ser den klareste stjernehimmel
med stjerneskud, der næsten
vælter ned over os.

Men nej, helbredt blev jeg ikke. Men
mødet med healerne, oplevelserne
mellem seancerne, selve projektet at
lave en film og turen sammen med
vennerne skabte en meget speciel
eventyrlig stemning og oplevelse på
turen, som jeg håber vil fremstå på
filmen. Vi ville gerne give et billede af
nogle mennesker, der bruger en situation
til noget positivt, ikke på trods af
handicappet, men i kraft af. Det er ikke
synd for os. Sådan er det bare.

En film, der til trods for titlen ”Helbredelsen”
ikke fokuserer på os som handicappede,
men ser ud over dette og gør
handicappet til en lille biting, der ikke
skal definere os som mennesker.
- Men budskaberne kan være så mange,
og i sidste ende er det jo bare en
film...