Helbred, sundhed: Diabetes 2

Man skal gøre, hvad man kan, for at undgå at få diabetes 2. Det er overlæge Michael von Linstows klare budskab til rygmarvsskadede. Og det gør man forebyggende med kost og træning. Han så også gerne, at alle rygmarvsskadede blev rutinemæssigt undersøgt for at forebygge og starte behandling tidligere ved diabetes og andre livsstilssygdomme.

Tekst: Birgitte Bjørkman

- Risikoen for at udvikle diabetes 2 er dobbelt så høj hos rygmarvsskadede i forhold til den generelle befolkning.
Overlæge Michael von Linstow, som jeg har sat stævne på Afdeling for Rygmarvsskader, skynder sig dog at tilføje:
- Men det gode budskab er, at man kan gøre noget ved det.

Basal fysiologi

Længe har man vidst, at rygmarvsskadede har forøget risiko for at få livsstilssygdomme. Det er basal fysiologi, forklarer Michael og guider mig gennem en udredning om årsager til diabetes 2.
- Der er et samspil mellem musklernes evne til at optage sukker og insulin. Vi ved gennem forsøg, at hos såkaldt raske unge, der er stillesiddende, er der et normalt sukkerstofskifte. De producerer nok insulin til at optage og forbruge det sukker, som de indtager via føden, forklarer Michael og fortsætter:
- Hvis man sætter de samme unge til at træne, viser talrige forsøg, at de unge efter tre måneders træning nu producerer mindre insulin. Med andre ord – de behøver mindre insulin for at nedbryde samme mængde sukker, fordi en trænet krop er mere økonomisk med produktion af insulin. Omvendt hvis de unge bliver sengeliggende i en måned, sker det modsatte. Kroppen behøver mere insulin for at nedbryde sukkeret, fordi den bliver mindre følsom for insulin.

Kost og forbrænding

- Når et menneske bliver rygmarvsskadet, nedsættes andelen af muskelmasse i den lammede del, og andelen af fedtvæv forøges. Da fedtvæv er mindre følsomt for insulin end muskelvæv, bliver en person med rygmarvsskade altså mindre følsom over for insulin, forklarer Michael og påpeger, at omfanget af lammelsen også har betydning.
- En stor misforståelse blandt nyskadede er, at når de vejer sig og vejer det samme som før skaden, så tror de, at alt er ok. Men fordi muskelmassen er formindsket i den lammede del, bør man veje mindre.
En undersøgelse i 2014, offentliggjort i The Journal of Spinal Cord Medicine, viser, at totredjedele af rygmarvsskadede er overvægtige.
- En paraplegiker behøver ca. 1.500 kalorier pr. dag og en tetraplegiker ca. 900 kalorier pr. dag afhængig af køn, størrelse og fysisk aktivitet. Alt derudover vil medføre overvægt og belaste bl.a. budspytkirtlen yderligere. Det giver derfor rigtig god mening at træne og regulere sin kost.
Michaels kostråd er, at man skal spise mindre fedt og mere grønt og sikre sig tilstrækkelig med vitaminer og proteiner. Rygning frarådes, og så skal man træne, det man kan. 
- Træning øger forbrændingen. Jo bedre forbrænding, jo mere positiv påvirkning af det basale stofskifte og sukkerstofskiftet, siger Michael og konkluderer:
- Livsførelse er sindssygt vigtigt!

Kommer snigende

- Diabetes kommer snigende. I mange år er kun insulinniveauet højt, da bugspytkirtlen kan kompensere for det øgede behov, kroppen har for insulin, uden man har nogen symptomer. Med stigende overvægt og inaktivitet behøver kroppen mere og mere insulin for at optage kostens sukker. Bugspytkirtlen kan klare dette i årevis, men bliver med tiden overbelastet og kan ikke længere producere nok insulin, hvorfor blodsukkeret begynder at stige. Man bliver  først glukoseintolerant, og senere får man diabetes 2, forklarer Michael og fortsætter opmuntrende:
- Men med træning og en effektiv diæt i rette tid kan man skåne betacellerne, så man kan nedsætte risikoen for og i bedste fald forhindre diabetes 2 og de mange komplikationer, der følger med.

FES cykel og spasmer

Og træning er både, hvad man selv kan gøre, og hvad fx en FES cykel kan udrette.
- Aktivering af de lammede muskler i en FES cykel giver gode resultater. Den øgede muskelmasse giver både en øget forbrænding under træningen og bagefter og har en positiv effekt på sukkerstofskiftet, da følsomheden for insulin jo øges af træning.
Selv spasmer, fortæller Michael, er med til at opretholde muskelmassen, hvilket bidrager positivt i insulinregnskabet. Omvendt tæller alder og arvemæssig disponering negativt i det samlede regnskab.

Fokus i rehabiliteringen

Michael mener, at råd om kost og træning bør have en større plads i rehabiliteringen og ved kontrolbesøg.
- Vi bør gøre mere ud af at give kostråd og træningsvejledning, så vi ruster den enkelte patient bedst muligt; dels for at sikre dem den nødvendige indsigt i kroppens funktion, dels for at fremme interessen hos den enkelte.
Nye internationale undersøgelser bekræfter dette. De viser, at det er sparsomt med kendskab til, hvordan kost og træning implementeres i rehabiliteringen og anbefaler klare guidelines på rehabiliteringscentrene med hensyn til at vejlede den enkelte patient i forholdt til kost og træning. Når det sammenholdes med en undersøgelse fra samme år, at 2/3 af rygmarvsskadede er overvægtige, giver det god mening med et øget fokus.

Tidlig screening

- Vi burde helt klart screene bedre og bredere ved den livslange kontrol, hvis den skal give mening; ikke blot helbredsmæssigt for dem med rygmarvsskader, men også samfundsmæssigt, påpeger overlægen, der mener, at tidlig screening vil øge opmærksomheden på udfordringerne og derigennem muliggøre, at vi kan nedsætte antallet af patienter, der får denne senkomplikation.
- Det vil også give os mulighed for at starte behandling for diabetikerne hurtigere og dermed undgå flest mulige diabeteskomplikationer.
Men det kræver, påpeger han, at patienterne er indstillede på at foretage livsstilsændringer, samt at der tilføres ressourcer til den livslange kontrol. Michael frygter i modsat fald, at den manglende forebyggelse skubber et fortsat større problem foran os.
- Det burde være vores vigtigste opgave at følge patienterne, så diabetes 2 og andre livsstilssygdomme ikke når at udvikle sig, slutter Michael von Linstow.

……

 

Vær opmærksom

Fra ingen symptomer kommer typiske diabetes symptomer snigende som træthed, infektioner og tørst. Ubehandlet diabetes kan give nervebetændelse, og det er årsagen til, at diabetikere ofte døjer med sår. Fx kan rosen og sår, der ikke vil læges, være indikation på diabetes 2.

Michael von Linstow opfordrer til, at man gør sin egen læge opmærksom på, at man er i risikogruppe og om nødvendigt bliver screenet hos egen læge.

 

Fakta:

En større amerikansk undersøgelse fra 2014, hvor 1.600 personer med traumatisk rygmarvsskade blev undersøgt, viser, at 50% af de undersøgte havde mindst ét kronisk helbredsproblem, som enten var høj kolesterol (30%), forhøjet blodtryk (29%) og diabetes 2 (12%). Dertil havde 23% af de undersøgte mindst to helbredsproblemer.