Hanne Gregersen, en legende i Hornbæk

40 år i samme hus

I hele sin lange karriere har Hanne Gregersen arbejdet med behandling og rehabilitering af mennesker med rygmarvsskade. Som 25-årig startede hun på Fysiurgisk Hospital i Hornbæk. Det er siden blevet til fire årtier, kun afbrudt af næsten 3 år i Bagdad. Siden 1995 har hun fungeret som funktionschef i huset, men selv om det er en administrativ stilling, involverer Hanne sig stadig i det faglige arbejde.

Tekst: Birgitte Bjørkman

Fra Hanne Gregersens kontor på Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk er der en flot udsigt til havnen. Solen skinner, og efterårsfarverne har for alvor fået fat. Og med kaffe på kanden har vi gode rammer for en snak om Hannes mange år i huset.

Blev lokket med lejlighed

Som nyuddannet ergoterapeut arbejdede Hanne Gregersen på Neurokirurgisk Afdeling på Glostrup Hospital. Her mødte hun første gang patienter med rygmarvsskader.
– Det var her, jeg blev interesseret i at arbejde med rygmarvsskader, fortæller Hanne og mindes:
– Jeg havde to patienter med tetraplegi, der skulle overføres til Hornbæk. Jeg havde tidligere haft flere patienter, der var overflyttet til Hornbæk, et sted jeg ikke kendte ret meget til. Derfor kontaktede jeg den ledende ergoterapeut på stedet for at arrangere et besøg, hvor vi kunne drøfte, om de ergoterapeutfaglige tiltag, jeg havde iværksat, var korrekte i forhold til de principper, der skulle arbejdes videre med. Samtidig kunne de to patienter møde ergoterapeuten fra Hornbæk.
Det skulle vise sig, at Hannes interesse for denne gruppe patienter var efterspurgt; ikke mindst fordi Hanne havde arbejdet med idéen om udformning af bandagering og træning til etablering af tenodesegreb.
Den ledende ergoterapeut var ihærdig med at få den unge Hanne ansat i Hornbæk, for Hanne havde bevist sine evner. Specialiseret viden var der behov for i en tid, hvor patienterne endnu i nogen udstrækning blev udskrevet til plejehjem, og hvor tilbuddet om hjælpemidler var meget begrænset.
Med tilbud om en fireværelses lejlighed til Hanne og hendes daværende mand lykkedes det at få Hanne til Hornbæk – og med den fulgte jobbet.

Fagligheden holdt vand

Den 25-årige Hanne blev ansat på Fysiurgisk Hospital i Hornbæk i november 1970, og her har hun været lige siden, bortset fra en enkelt afstikker som ledende ergoterapeut i Bagdad i Irak i årene 1982-85. Derfor blev jubilæet da heller ikke i 2010, men først i år.
Tilbage i 1970 var der store forventninger til den unge og engagerede ergoterapeut fra Glostrup.
– Én af mine første specialopgaver var at udvikle en spiralskinne til tetraplegikere, der ikke havde noget tenodesegreb, fortæller Hanne og husker:
– Det var ganske primitivt. Vi stod over en spiralkogeplade og smeltede plastikken. Og med vores hænder formede vi skinnen efter mål. Det var en uholdbar løsning, så vi har siden benyttet en ovn.
Man kan godt sige, at Hanne hurtigt gjorde karriere, for efter et par år blev hun udnævnt til afdelingsergoterapeut. Det store fokus var hjælpemidler og boligindretning, og Hanne var med til gennem 70’erne at få struktur på hjemmebesøg og hjælpemidler.
– Vi skulle sikre os, at vores faglige vurderinger holdt vand over for kommunerne, og her var rapportskrivning et vigtigt redskab.
Hanne husker, at hun var med til at udvikle den første elevator til et privat hjem, så den pågældende patient kunne vende tilbage til sin bolig.
– Den kom i hus, fordi vores faglighed var på plads. Godt hjulpet på vej af de socialpolitiske landvindinger med bl.a. hjælperordningen, der gav vores patienter mulighed for at flytte i eget hus fremfor et plejehjem.
Dengang som nu mener Hanne, at mange ting er lykkedes, fordi personalet gennem årene har bevaret og udviklet det tætte tværfaglige samarbejde i huset.

Nye udfordringer

– Mantraet var dengang og er stadig at få patienterne rehabiliteret – at komme tilbage og blive aktive borgere og leve tilværelsen med et meningsfyldt indhold for den enkelte.
Men det er ikke så nemt i dag, forklarer Hanne.
– Udfordringen for personalet er blevet større, da patientgruppen har ændret sig fra de unge, ofte komplette trafik- og ulykkesskadede til ældre med inkomplette skader.
Aldersgennemsnittet er i dag over 50 år mod tidligere 25-30 år, og det har været en stor omvæltning for personalet.
– Det gør en stor forskel, da formålet med genoptræningen har et andet fokus. De ældre nytilskadekomne står ikke overfor at skulle tage stilling til studie og job, stifte familie, osv. Samtidig har de ældre en række aldersbetingede helbredsproblemer, og dertil er det sværere at vide, hvor meget funktion og færdigheder patienter med inkomplette skader kan opnå. Det har personalet skullet geares til!

Fra spiralskinne til el-stimulation

Årene i Bagdad var en spændende oplevelse for Hanne, der havde udlængsel.
– Det var utrolig fascinerende at få lov til at arbejde med sit fag i en helt anden kultur. Det ophold åbnede mine øjne for den mangfoldige verden, vi er en del af – og ændrede mig for altid. Jeg var indstillet på at fortsætte med at arbejde ude i den store verden. Jeg ville ikke vende tilbage til Hornbæk. Jeg ville noget andet!
Igen måtte den ledende ergoterapeut på Hornbæk overtale Hanne til at komme tilbage. Hanne lod sig overtale til at tage et barselsvikariat, og da stillingen som ledende ergoterapeut umiddelbart efter blev slået op, søgte Hanne den – og fik den.
Som ledende ergoterapeut har Hanne været i front med mange spændende forskningsprojekter og terapier, som hun har præsenteret på en lang række internationale konferencer. Ikke mindst med fokus på forbedring af håndfunktionen hos tetraplegikere. Siden hun var med til at udvikle spiralskinnen tilbage i 70’erne, er der sket meget på området, og hun har deltaget i udviklingen af brug af el-stimulation og Free Hand.
– Det er begge milepæle, når det gælder udviklingen i forbedringer af håndfunktionen hos højt skadede patienter.
El-stimulation af håndfunktionen var en del af et EU projekt i 90’erne, som Hanne var involveret i.
– Det var spændende, og resultatet var overraskende positivt. Vi fandt ikke blot ud af, at de svage muskler kunne trænes, og at tenodesegrebet kunne styrkes gennem el-stimulation, men også at den vundne funktion var permanent. Det var en aha-oplevelse!
Senere i 98 kom Free Hand med implanterede elektroder.
– Det var et godt tiltag, fordi det gav dem, der ingen håndfunktion havde, mulighed for at få nogle funktioner og dermed en øget livskvalitet. Jeg kunne godt ønske mig, at Free Hand kommer op at stå igen, fortæller Hanne og efterlyser mere teknologisk udvikling til glæde for de meget højt skadede.
Også i håndkirurgi er der sket en udvikling siden sin start i 70’erne.
– Alle tetraplegikere får i dag tilbudt håndkirurgisk vurdering med henblik på muligheder og effekt. Det er rimelig klassiske operationer, vi udfører i Danmark… her kunne jeg også ønske mig, at man udviklede operationsmetoderne mere. I bl.a. Sverige er man længere fremme.
På hjælpemiddelområdet er der sket en stor udvikling, siden Hanne startede i 1970.
– Design og funktionalitet har fået et kæmpe løft. Robotteknologi har også vundet indpas, og i ergoterapien har vi fået en robot til armtræning. Det er et spændende tiltag til gavn for vores tetraplegiske patienter, som de er rigtig glade for, og hvor deres udholdenhed ud over andre parametre også trænes og udfordres.

Administrativ leder af huset

Undervejs er Hanne blevet funktionschef i 95. Ved siden af det administrative arbejde, der følger med at være funktionschef, fortsatte Hanne også som ledende ergoterapeut.
– Det faglige er det, der har været mit drive – det er det, jeg altid har brændt for, fortæller Hanne, der stadig følger den faglige udvikling tæt på.
Som funktionschef har Hanne ansvar for økonomien, og det er ikke blevet nemmere at få enderne til at hænge sammen i et hus, der ofte er blevet ramt af nedskæringer.
– Det kræver stor kreativitet, men indtil nu har vi fået enderne til at hænge sammen.
Da huset gik fra at være Klinik for Rygmarvsskader under Rigshospitalet til Afdeling for Rygmarvsskader under Glostrup Hospital, fulgte der også mange udfordringer med. Nye regnskabssystemer og andre administrative sagsgange.
– Jeg ser frem til flytningen ind til Glostrup. Administrativt bliver det nemmere, men først og fremmest bliver det fagligt en stor gevinst, når patienterne ikke længere skal køres til København for undersøgelser. Med den patientsammensætning, vi har i dag med flere ældre nyskadede, er det blevet lægefagligt langt mere nødvendigt.

Selv om det administrative fylder meget i Hannes hverdag fra kontoret med den flotte havneudsigt, så fastholder hun berøringen med fagligheden i huset og deltager i nordiske og internationale faglige konferencer.
– Jeg vil gerne stadig være med. Jeg kan slet ikke lade være, slutter Hanne, der ikke er gået på pension endnu – selv om hun godt kunne efter mere end 40 år i faget.

 

Lidt om RYK

Hanne Gregersen var med til at etablere den daværende Paraplegikerkredsen, som i dag hedder RYK.

I 1972 tog en række tidligere patienter og personale, heriblandt Hanne, initiativ til etablering af Paraplegikerkredsen – i dag RYK.
– Det var spændende at være med til. Jeg husker det første seminar, der blev holdt i 1974 og handlede om sex og samliv. Det var hamrende godt… den åbenhed, der var dengang, er nok forsvundet lidt.
For Hanne har samarbejdet med RYK siden været både vigtigt og frugtbart.
- Der har gennem årene været mange dygtige organisationsfolk i RYK – deres ekspertise på eget liv og en dygtig tilgang til fagligheden har skabt et ligeværdigt samarbejde mellem RYK og Hornbæk.
Hanne fortæller, at hun bliver mødt af politikere og andre samarbejdspartnere, der roser RYK for at være en fantastisk og faglig dygtig organisation.
– Jeg husker, da du og Stig Langvad ydede en stor indsats i Sundhedsstyrelsens redegørelse ”Para- og tetraplegi – organisation af behandling og kontrol”. Redegørelsen førte til specialeplanlægning af landets rygmarvsskadede, hvilket var en stor landvinding. Også Anders J. Andersen og Jens Bo Sørensen har ydet en prisværdig indsats i vores samarbejde om målsætninger for det nye Neurorehabiliteringshus i Glostrup. Vores samarbejde er båret af gensidig respekt for hinanden – det har stor værdi for os!

Hanne håber, at RYK også i fremtiden vil være en vigtig og ligeværdig samarbejdspartner.