Handicappolitik - nyt ikon?

Er det tid til et nyt ikon?

Vi kender alle tændstikmanden i kørestolen – ikonet, der blev skabt tilbage i 1968 af danskeren Susanne Koefoed og siden er blevet ét af de mest udbredte symboler i verden.
Nu bliver den verdensberømte tændstikmand udfordret af en gruppe amerikanske designere.

Tekst: Birgitte Bjørkman

Ser man det blå skilt med kørestolen ved man øjeblikkeligt, uanset om man befinder sig i Danmark, Australien eller Sydafrika, at der er adgang til bygning, toilet eller parkeringsplads.
Skiltet er forbundet med tryghed, hvor hvem kender ikke den situation, når der - efter timer og et godt fyldt blære – endelig dukker det velkendte, blå skilt op i gadebilledet.

Udfordret med nyt ikon

Det blå skilt med den noget stive tændstikmand i kørestol har eksisteret i næsten fem årtier og står over sit 50 års jubilæum om fire år.
Men nu bliver den verdensberømte tændstikmand udfordret af en gruppe amerikanske designere. Access Icon Project, som de kalder sig, ønsker at ændre ikonet til et mere nutidigt design. Det nye ikon er baseret på det gamle, men har fået et dynamisk look samtidig med at det er personen frem for stolen, der er synlig.
Sara Hendron, lektor ved Rhode Island School of Design, USA, er en af ​​kunstnerne bag projektet, og hun fortæller til BBC News, at det nye ikon startede som "guerilla kunst" på en campus nær Boston. Hun mener, at det gamle ikon er blevet politisk usynligt og forklarer, at det nye ikon skal ses som en metafor for selvledelse og selvbestemmelse.

Forkert signal

Fra verdens organisationer har der været stor interesse for det nye ikon, men hvorvidt symbolet bliver vedtaget, afhænger af en række faktorer. Barry Gray, der er medlem af grafiske symboludvalg i Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), kan lide det nye symbol men siger, at dets betydning ikke er entydig. Han fortæller til BBC News, at idéen bag det nye design med en kørestol i fart kan give anledning til at opfatte ikonet som race i kørestol. Formålet er, forklarer han, at symbolet skal vise adgang til bygningen, ikke at fremskynde en vej.

Et symbol der ryk’er

Nyheden er ikke nået til Danmark – før nu. Så kære læser, hvad mener du? Selv kan jeg godt lide det nye ikon. Det er måske lidt tosset at snakke om at kunne identificere sig med et symbol men, men… jeg kan langt bedre identificere mig med det nye forslag end med den noget anonyme tændstikmand. Det er der sikkert mange meninger om, men jeg synes, at forslaget fra Boston ryk’er!
Den opdaterede, moderne version af det gamle, kendte ikon er i første omgang rykket ind på The Museum of Modern Art i New York City som en del af udstillingen “A Collection of Ideas”, som vises frem til januar 2015.
Om det senere vil finde vej til det globale, offentlige rum må tiden vise.