Handicapkonventionen 10 år

Et tilbageblik på det første årti

Handicapkonventionen blev vedtaget enstemmigt i FN i december 2006, men trådte først i kraft i 2009 efter en tilstrækkelig tilslutning fra verdenssamfundet. I år kan konventionen derfor fejre sin 10-års fødselsdag og samtidig fejre, at 80% af alle verdens lande i dag har ratificeret konventionen, og i et tempo, ingen tidligere har set. 

Tekst: Stig Langvad

I 2009 ratificerede (tiltrådte) Danmark konventionen og forpligtede sig til at beskytte og fremme menneskerettigheder for mennesker med et handicap, også selvom ratificeringen af den frivillige tillægsprotokol med klagemulighed først kom til fem år senere. Det er nu 10 år siden, og konventionen kan derfor fejre sit første runde årti på dansk jord.

Deltagelse i FN-forhandlinger

Jeg har fra begyndelsen været en del af udviklingen og arbejdet med konventionen. Jeg var med til de første møder, og jeg har været en del af den danske delegation ved FN-forhandlingerne. Som formand for Danske Handicaporganisationer promoverede og brugte jeg dengang konventionen. Ikke mindst har jeg gennem otte år været medlem af komiteen under konventionen og har derfor haft til opgave at kontrollere og støtte landenes efterlevelse af rettighederne i konventionen. 

Tydelige aftryk

Det har selvfølgelig været spændende og en stor ære at være medlem af en komité under FN. Det er der ikke mange, der oplever. Men, det er ikke mine personlige oplevelser, der skal være i centrum i anledningen af tilbageblikket på de første 10 år.
Det centrale må nødvendigvis være, om konventionen har gjort en positiv forskel eller ej? Og det simple svar er, at handicapkonventionen har gjort forskel – positiv, men at der er plads til forbedring.
Det kan måske være svært for den enkelte at se, på hvilken måde, konventionen har bidraget til et bedre liv for den del af befolkningen, der lever med et handicap. Men hvis man kigger godt efter, kan man se mange, tydelige aftryk.
I mange lande, også i Danmark, er der indført ny lovgivning som en direkte følge af rettighederne i konventionen. De tydeligste eksempler ser vi ved stemmeprocedurer. Disse er ændret, så den enkelte borger med handicap bestemmer mere over egne valghandlinger. Ikke mindst har tidligere umyndiggjorte borgere fået stemmeret. Det er også sket i Danmark, hvor vi også for nylig har fået en lovgivning, der forbyder diskrimination på baggrund af et handicap. Det sidste ville ikke være muligt, hvis ikke handicapkonventionen var blevet en realitet.

Markant forskel

Men den politiske effekt af konventionen skal ikke kun ses i konkret lovgivning. Derimod skal man se på effekten i forhold til handlingsplaner, klagesager og ikke mindst holdninger og handlinger. Og her er der en markant forskel efter konventionen set i forhold til tiden før. Det kan ses, opleves og måles på alle niveauer fra det helt lokale til de internationale dagsordener, som fx FNs verdensmål. Og som noget af det vigtigste, er mennesker med handicap og deres organisationer blevet meget mere selvbevidste og synlige, hvilket i sig selv er med til at forandre verden til det bedre.

Fortsat langt igen

Men, når fødselsdagen er overstået, skal man ikke hvile på laurbærrene. Der er fortsat langt igen, før verden er lige for alle, og før alle helt forstår, på hvilken måde, personer med et handicap oplever at mangle muligheder og stå ude ved siden.
Og selvom Danmark har været i dialog med komiteen under handicapkonventionen og har fået mange anbefalinger til, hvordan politikken i Danmark skal ændres for at leve op til konventionen, så kan vi ikke sige, at vi har fået store fødselsdagsgaver i fødselarens første år.
Men når det er sagt, så må det stå klart for enhver, at konventionen kommer til at forbedre vilkårene over de næste mange år.

Tillykke med fødselsdagen.