Hälseboken - för dig som lever med ryggmärgsskada

Titlen er fra en ny bog udgivet
af Riksförbundet för
Trafik- och Polioskadade
(RTP) i Sverige, og er en
guide til dem, der har levet
længe med deres rygmarvsskade.
Bogens afsnit
gennemgår, hvad der er
vigtigt at prioritere i et aldringsperspektiv
og hvordan
man skal tolke de signaler,
kroppen giver.
Muligheden for at leve længe
og med god livskvalitet
efter en rygmarvsskade er
øget gennem den medicinske
udvikling på området,
og det giver behov for en
bog som Hälseboken, hvis
formål er at formidle, at
man har et valg samt give
en række værktøjer til,
hvordan man kan forandre
og prioritere sit liv for fortsat
at have det godt og
leve længe.
Bogens afsnit gennemgår
de aldringsspecifikke påvirkninger
af kroppens
funktioner og hvordan man
kan forebygge og lindre
disse. Kost, fysisk aktivitet,
gode vaner og pasning af
årskontroller er gennemgående
råd i bogen, og forfatterne
indleder med
deres 10 bedste råd til
læserne for at holde sig
frisk længe efter en rygmarvsskade.
I bogen møder
man også en række
personer, der har været
rygmarvsskadede i mange
år. Bogen afsluttes med et
styrketræningsprogram
med forklarende fotos.
Bogen er skrevet af Kerstin
Wahman og Richard
Levi og er god at blive klog
på. Den er skrevet på et
letforståeligt svensk, så
selv en dansker kan læse
den. Bogen er kommet til
på baggrund af projektet
”Ryggmärgsskador och
åldrande”.

Prisen er 125
Skr og bestilles hos RTP
på info@rtp.se eller 08-629 27 80.