Glostrup Hospital, Neurohabilitering

Dispositionsforslag

Det nye Neurorehabiliteringshus: 

Tekst: Birgitte Bjørkman

I november sidste år modtog RYK dispositionsforslaget fra Glostrup Hospital til det nye Neurorehabiliteringshus, der forventes at stå færdigt i 2018. RYK har gennemgået de i alt 143 sider med forslag til bl.a. sengeområder, træningsfaciliteter, opholdsrum og udearealer.
- Der er rigtig mange gode forhold i det foreliggende dispositionsforslag, udtaler Anders J. Andersen, der blandt flere repræsenterer RYK i byggesagen.
- Men også forhold, som vi gør opmærksom på, er utilstrækkelige eller kræver tilretning.
Efter et nærstudie af forslaget har RYK derfor sendt et længere brev til Glostrup Hospital med RYKs kommentarer og bidrag til den videre byggeproces.

Højtspecialiseret

RYK ønsker at fastslå, at rehabilitering og behandling af personer med rygmarvsskader er højtspecialiseret jf. Sundhedsstyrelsens redegørelse. Det fremgår ikke i forslaget, som kun omtaler rehabiliteringen og behandlingen som specialiseret.
- Det er vigtigt, at beskrivelsen af funktionen er helt rigtig, fordi organiseringen som højtspecialiseret funktion i praksis er altafgørende for opdelingen og organiseringen af sengeafsnit, forklarer Anders J. Andersen.

Lav sengekapacitet

RYK finder, at antal sengepladser i det nye hus er stærkt bekymrende.
- Antallet af patienter tilknyttet Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk er steget med mere end 50% i de seneste seks år, og meget taler for en fortsat stigning, forklarer Jens Bo Sørensen, der også repræsenterer RYK i byggesagen.
Det finder RYK alarmerende og har derfor gjort Region Hovedstaden opmærksom på, at den planlagte kapacitet er for lav.
- Vi mener, at en mulighed for fremtidig udbygning af sengepladser for patienter med rygmarvsskader skal indgå i dispositionsforslaget.
RYK opfordrer derfor til, at der i forslaget angives, hvordan man vil løse den øgede efterspørgsel ud over de forslåede 43 sengepladser.

Nødvendigt med fleksibilitet

Men der er også et andet problem, som RYK påpeger i sit brev.
- Vi ser et stort udsving i antallet af rygmarvsskadede, som har behov for indlæggelse til den højtspecialiserede behandling, fortæller Anders J. Andersen og forklarer:
- Hvis man skal op på en høj kapacitetsudnyttelse af pladser på et patientområde med store udsving i behovet, er det således nødvendigt at tænke ind, at bygningen kan udnyttes fleksibelt. Det er væsentligt i perioder med stort behov, da nyskadede ikke skal ligge i venteposition på andre hospitaler.
Mulighed for at afslutte rehabiliteringen i en udslusningsbolig er essentiel. RYK finder det dog bekymrende, at forslaget peger på tre ”almindelige” sengestuer som udslusningslejligheder, men håber at det lykkes at etablere sådanne lejligheder i selvstændigt byggeri.

Blandet afdeling

I forslaget lægges der op til en blandet afdeling for børn og unge med både rygmarvsskader og hjerneskader. RYK påpeger, at dette ikke lever op til Sundhedsstyrelsens krav til en højtspecialiseret afdeling.
- Vi har skrevet til Glostrup Hospital, at tankerne om en blandet afdeling bør opgives, siger Jens Bo Sørensen.
- Personalet på en blandet afdeling kan ikke være højtspecialiseret på flere patientgrupper.
Rehabilitering og behandling af børn og unge med rygmarvsskader kræver helt særlige forudsætninger hos personale og udstyr.
Hvad vi alle ved, der har været gennem rehabilitering efter en rygmarvsskade, er, at man som nyskadet søger sit nye jeg blandt ligestillede rollemodeller. Derfor mener RYK, at de to grupper skal have hver deres ”refugium”. En blandet afdeling kan derfor ikke accepteres.

Kunst og udearealer

Forslagets terrasserende trin mod terræn er fuldstændig ekskluderende for kørestolsbrugere, hvilket RYK gør opmærksom på er helt uacceptabelt.
- I RYK vægter vi udearealer højt. Vi har derfor fremsendt en række forslag til rampers placering i bl.a. naturlige stiforløb, fortæller Anders J. Andersen.
- Generelt savner vi her tankegangen om universelt design virkeliggjort.
RYK lægger også stor vægt på udsmykning og kunst. Den nu afdøde billedkunstner, Alfred Holter, malede en række store billeder til Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk. RYK opfordrer til, at de medtænkes i en spændende kunstpulje.

Og alle de øvrige bemærkninger

RYK bidrager derudover med en lang række kommentarer til byggeriets øvrige forhold, herunder adgang til parkering, reception, multihal, omklædningsfaciliteter, bassin, mødelokaler, opholdsrum, sikringsrum og personaleforhold.
I kommentarerne indgår også illustrationer som eksempler, herunder fra Handicaporganisationernes Hus i Taastrup og Vandhalla på Egmont Højskolen i Hou, som RYK anbefaler som inspirationskilde.
RYK savner generelt begrebet universelt design i forslaget.
- Det har vi lagt stor vægt på, allerede da vi fremsendte vores første oplæg til byggeriet for år tilbage, fortæller Anders J. Andersen og påpeger, at dispositionsforslaget heller ikke beskriver adgang til det omgivende samfund.
- RYK savner også her en plan for, hvordan patienterne kommer ud af området i kørestol eller som dårligt gående, så man kan få nye indtryk.

I næste fase, der er projektforslag, vil de mange forslag og kommentarer blive vurderet og indarbejdet, og her vil RYK ligeledes få mulighed for at indgå med bidrag og kommentarer. Også de enkelte brugergrupper, hvor RYK er repræsenteret, vil fortsætte sit arbejde.

I de følgende faser, forprojekt og hovedprojekt, er forudsætningerne klart defineret. Her vil RYK blive inviteret til drøftelse af de nye rammer via afprøvninger af rum og arbejdsgange ved hjælp af opbyggede modeller i realistiske målestoksforhold eller i computerbaserede modeller.

 

FAKTA

Dispositionsforslaget er en del af projekteringsfasen. Det kan betragtes som et skitseforslag, hvor der kan tilrettes i konkurrenceforslaget i forhold til kravene fra byggeprogrammet. I projekteringsfasen følger herefter projektforslag med beskrivelse af det arkitektoniske udtryk, herunder materiale- og farvevalg og møbleringsplaner udarbejdes. Det er også her, at det styrende budget for byggeriet fastlægges. Forprojektet er næste fase. Her beskrives byggeriet på et niveau, så kommunens byggemyndighed kan sagsbehandle projektet og udstede byggetilladelse. Til sidst kommer hovedprojektet. Her detaljeres byggeriet i en sådan grad, at det kan danne grundlag for udbud og en efterfølgende kontraktindgåelse med entreprenører.