Generalforsamling 2020

Kære medlemmer.

Vi står i en historisk krise, hvor den nye coronavirus viser sit grimme ansigt. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke om generalforsamlingen bliver afholdt som planlagt den 16. maj, men hvis vi bliver nødt til at udsætte den, så vil tilmeldte få besked direkte.

Situationen udvikler sig hele tiden og vi bekymre os naturligvis for vores helbred. Jeg anbefaler, at man holder sig opdateret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor man kan finde svar på en række spørgsmål og ligeledes de nyeste anbefalinger. Det er VIGTIGT og jeg vil OPFORDRE til, at man følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og retningslinjer.

Hold kontakt med hinanden fx via telefon, mail og facebook - i en svær tid er det godt at tænke på hinanden.

De bedste hilsner

Helle Schmidt

formand

Den døde soldat.

Jacob Panton bliver ramt af en granat, skudt fem gange af en snigskytte og dør på operationsbordet. Historien kunne ende her, men han bliver han genoplivet og overlever med nød og næppe angrebet fra Taleban på hans sidste patrulje i Afghanistan. Hjemme venter en hård kamp for Jacob, hans kone og datter. Den nu tidligere kampvognskommandør er så hårdt såret, at han ikke kan vende tilbage til kammeraterne i Forsvaret. Han mister sin identitet og bliver ganske frustreret over sin nye virkelighed. Langsomt finder han en ny vej og en ny mening med livet. Jacob Panton fortæller sin dramatiske historie om, hvordan krig kan forandre alt, og hvordan han fandt et nyt ståsted.

Tilmelding her: