Gådefuld kampange

Tekst: Birgitte Bjørkman og Viggo Rasmussen

En islandsk kampagne for cure, der blev vist som reklameindslag på

de store nordiske TV-stationer i julemåneden, havde ikke opbakning

fra de nordiske rygmarvsskadeorganisationer. RYK! har spurgt

organisationerne hvorfor.

n slatten trædukke

rejser sig langsomt

fra gulvet – med

hjælpende hænder - og går.

Mange danskere så sikkert et

flot markedsført reklameindslag

rulle over TV2-skærmen i december måned. Og mange rygmarvs-

skadede og pårørende tænker nok: “Nå - nu sker der noget. Endelig

er der nogle, der vil ha’ os op at gå!”.

For hvem kan have noget imod denne speak til den islandske film

på 20 sekunder: ”Lægevidenskaben gør utrolige fremskridt. Alligevel er

det endnu ikke lykkedes at finde et middel mod rygmarvsskader. Men vi

må ikke gi’ op. Vi må stå sammen. Lad os alle sammen underskrive en

fælles nordisk opfordring til WHO om at gøre noget ved sagen.”

Urent trav

Kampagnens skærmtekst var: “Norden vækker WHO til dåd”.

Problemet er bare, at Institut of Spinal Cord Injury (ISCI) anført af

Audur Gudjonsdottir, der er mor til en pige med paraplegi, ikke har

Norden bag sig. Intentionerne fejler ved første øjekast ikke noget,

men islændingene har ikke rent trav. ISCI opfordrede godt nok i

november de nordiske organisationer til at samarbejde om kam-

pagnen – men alene på ISCIs præmisser. Formanden for rygmarvs-

skadede i Island, SEM, Jon Eiriksson skrev derfor til sine nordiske

kollegaer: “ISCI er startet uden kontakt med SEM eller læger, som

behandler rygmarvsskader i Island. Alt Audur ønsker er at reparere

rygmarvsskader utraditionelt i Kina, Indien og Mexico. Derfor vil

lægerne ikke samarbejde med hende. Hun har selv samlet mange

penge, men har skadet vores chancer for at samle penge.”

I følge kampagnens hjemmeside isci.is/dk er formålet at øge den

internationale forståelse for, hvor alvorligt et internationalt sund-

hedsproblem rygmarvsskader er, og for at verdens nationer må gøre

en fælles indsats for at finde et middel. Man vil også samle informa-

tion om de forsøg med reparation af rygmarvsskader, der foretages

rundt om i verden.

Useriøs liste med slyngler

Formanden for LARS i Norge og formand for den nordiske para-

plyorganisation NORR, Leif Arild Fjellheim fortæller, at filmen

også er vist på norsk TV:

- I forhold til hvordan kampagnen blev lagt op og noget af forsknin-

gen, der refereres til på ISCI’s hjemmeside, har vi i LARS valgt ikke

at tage del i dette. Effekten i Norge tror jeg er lille, da vi kun har fået

få tilbagemeldinger fra vore medlemmer og andre.

Leif Arild Fjellheim kan ikke forstå, hvad ISCI vil opnå. Han er

mistænksom overfor nogle af de læger og firmaer, ISCI henviser til,

og skrev derfor i en mail til NORR: ”I mine øjne er det ikke seriøst

at bringe en liste af slyngler og kvarksalver på et websted. Hvis man

ønsker at være seriøs, er der andre måder at fremme forskning og

kliniske forsøg på.”

Ikke nordisk talerør

Også svenskerne har taget afstand fra ISCI. I Personskadeforbundet

RTPs blad LIV 04-09 kan man læse: “Vi har intet imod, at man

samler kræfterne for at finde kuren for rygmarvsskadede, men ISCI

sender et budskab, som bidrager til en stigmatisering af rygmarvs-

skadede. Vi mener ikke, at organisationen kan påtage sig retten til at

være talerør for hele Norden uden at have etableret kontakt med de

øvrige nordiske lande.”

Ærgerligt at kræfterne ikke forenes

På hjemmefronten er der også skepsis. RYKs formand Mikkel

Bundgaard er på linje med sine skandinaviske brødre:

- ISCIs kampagne bidrager desværre ikke til at skille skidt fra kanel.

Jeg hører ofte om medlemmer, der søger og prøver nogle af disse

alternative behandlinger. Behandlinger, der ofte er meget dyre.

Virkningerne er udokumenterede, og i værste fald risikerer de en

forværring af deres eget helbred. Derfor må vi informere det bedste

vi kan i samarbejde med specialister på rehabiliteringscentrene i

Danmark. Det ærgrer mig, at islændingene ikke har forenet kræf-

terne og taget en seriøs debat i NORR i god tid inden kampagnen

blev søsat. For ISCI må have brugt mindst en million på TV-spot,

hjemmeside på seks sprog og pressearbejde.

Utroværdig

RYK! har kontaktet ISCI for at få svar på, hvorfor ISCI kalder det

en fælles nordisk kampagne, når de nordiske landes rygmarvsska-

deorganisationer ikke er en del af den. Det svarer de ikke på, men

beklager til RYK!, at organisationerne ikke har ønsket at deltage

i kampagnen. Ifølge ISCI har 5-6000 mennesker fra de nordiske

lande underskrevet opfordringen til, at WHO tager initiativ til en

international indsats for at finde et middel mod rygmarvsskader.

Tallet afspejler selvklart den manglende opbakning fra de nordiske

lande, og RYK! undrer sig over, hvorfor ISCI har brugt millioner af

kroner på en kampagne uden nødvendig opbakning. At kalde det en

fællesnordisk opfordring til WHO er desuden usandt, og kampag-

nen bliver på bekostning af de etablerede, nordiske organisationer.

Og muligvis er ISCI på vej til at gøre det samme i resten af verden.

ISCI oplyser i sit brev til RYK!, at de er blevet kontaktet af en række

lande verden over, og at de nu vil tage kontakt til tv stationer i USA,

Asien og Europa. Hvorvidt de har støtte fra rygmarvsskadeorgani-

sationerne i de enkelte lande melder historien ikke noget om, og

man bliver ikke klogere af at gå ind på ISCIs hjemmeside: isci.is. En

worldwide kampagne med TV dækning og underskriftindsamling

til WHO er en flot ide, men ISCIs troværdighed blafrer i vinden og

bringer kold luft med sig. Hvor ærgerligt!