Gå Johnny gruppen

Gå-Johnny gruppen er den arbejdsgruppe i RYK, der holder sig orienteret om, hvad der er af forskning i behandling af rygmarvsskader i Danmark og i udlandet.

Vi har gode kontakter til forskere og behandlere i Danmark, og ad den vej gør vi, hvad vi kan for at påvirke udviklingen. Eksempelvis var det Gå Johnny gruppen der i 2005 skaffede en million kr. til et forskningsprojekt om behandling af rygmarvsskadede rotter med stamceller.

Hvorfor Gå-Johnny?

Idéen kom til os fra rockverdenen via terapeutverdenen.

Hjælpemiddelinstituttet skrev i deres blad Viadukt en række artikler om reparation af rygmarvsskader under temaet: "Gå Johnny, gå gå gå - Johnny be good!" Vi skylder derfor en stor tak til redaktør Lars Ege og selvfølgelig gode gamle Chuck Berry, som lancerede "Johnny B. Goode" tilbage i 1958. Omkvædet lyder:

"Go go go Johnny, go go go Johnny B. Goode!"

Formidling

Gå Johnny har en vigtig rolle i at fortælle om aktuel forskning i rygmarvsskader.

I RYK! formidler Gå Johnny gruppen jævnligt nyheder om forskning og behandling af rygmarvsskader.

Derudover har vi gennem tidens løb skrevet en del artikler der dækker over et bredt udvalg af emner indenfor forskning. Disse artikler kan ses ved at klikke ind under de forskellige emner i menuen til venstre.