Fritid - fan af festival

Tekst: Birgitte Bjørkman

Jeg møder 39-årige Henrik Jensen fra Herlev en efterårsdag, hvor solen stadig har lidt magt. Sommeren og dens festivaler ligger bag os, men der skal ikke mere et enkelt stikord til, så fortæller Henrik begejstret om, hvad der er fedt ved at tage på festival. Han taler af erfaring, for han har deltaget på Roskilde Festival siden 1994. Dengang var han blot 16 år.
- Kun i et enkelt år har jeg misset Roskilde, og det var det år, jeg kom til skade.
Det var på en råkold januardag i 2011, at Henrik pådrog sig en rygmarvsskade ved et fald i en arbejdsulykke. Henrik var dog overbevist om, at han skulle til Roskilde samme sommer.
- Men min kæreste frarådede mig det. Og det var godt nok, for det var jeg slet ikke parat til.
Året efter tog Henrik revanche. I sommeren 2012 rejste Henrik sammen med sin daværende kæreste først på ferie til Tenerife, og den følgende måned kunne man igen finde Henrik på festivalpladsen i Roskilde.

Elsker festivaler

Henrik har en bachelor i Engelsk og arbejder til dagligt i en flexjob ordning. Fritiden bruges til basketball, koncerter, musik og tid med vennerne. Hjemme har Henrik indrettet sig med et lille studie, hvor han spiller guitar og laver sig egen musik. Musikken spiller en stor rolle i Henriks liv, og derfor elsker han festivaler.
- For mig handler det om lidenskab og kærlighed til musikken og fællesskabet. Jeg elsker begge dele, og festivaler er et fantastisk set up, der kombinerer de to ting. Jeg er stor fan, fortæller Henrik begejstret.
Henrik beskriver festivaler som et frirum, som han hvert år ser frem til.
- Jeg glæder mig vanvittigt til at være sammen med mennesker i 24 timer i døgnet, som jeg deler interessen til musikken og fællesskabet med. Her er højt til loftet og plads til mangfoldighed. Vi mødes i alle aldre, høj som lav og med forskellig nationalitet. Sammen har vi en kæmpe fest.
Festivalerne er også ferie for Henrik.
- I de dage lægger jeg den daglige trummerum bag mig. Det er altså fedt! Det handler om øl, fællesskab og koncerter – og flere øl, griner Henrik.
Henrik indskyder, at det med øllerne er blevet mere moderat over årene, siden han slog sin første teltpæl i på marken i Roskilde.
- Dengang var jeg heldig, hvis jeg hørte 10 koncerter. Nu er det musikken, der fylder, fortæller Henrik, der gerne når 20- 30 koncerter på festivalens fem dage.

Planlægning og gode hjælpemidler

På spørgsmålet, om oplevelsen er blevet anderledes efter, at han havnede i en kørestol, svarer Henrik:
- Jo, det er den. Men jeg vil ikke sige, at den er mindre god. Selvfølgelig kræver det planlægning, og min første festival i kørestol i 2012 var ikke sjov. Dengang anede jeg jo ikke, hvad der var muligt, og hvad jeg kunne klare, fortæller Henrik og beretter om uheld med våde bukser, og om, hvor hårdt det var at trille rundt på det store festivalområde, som for en stor del er ujævn græsmark.
- Det er mit værste festivalår. Jeg husker, at jeg havde kæmpet mig ned til Orange scene, hvor jeg opdager, at jeg har pisset i bukserne. Så måtte jeg trille tilbage til campen. Og det skete ikke bare én gang. - For fanden, hvor var det var hårdt. Jeg var helt færdig.
Nætterne husker Henrik også som bøvlede.
- Jeg havde smidt 10 mælkekasser ind i bilen til en hjemmedesignet seng, men jeg var alt for uerfaren og stadig fysisk svag til at jeg kunne komme i stolen selv. Og i en brandert er det altså helt umuligt, griner Henrik og mindes sit værste år på Roskilde.
- Det var rent kaos. Hold kæft, hvor lærte jeg meget det år!
Året efter lagde Henrik fast kateter og i mellemtiden havde han søgt kommunen om en Swiss-Trac, så hans skuldre ikke led overlast, når han bl.a. luftede sin hund.
- Den har den bonus, at den også er genial til festival brug. Det er bare den bedste hjælp, når der skal forceres græs og mudder. Jeg kommer easy omkring og kan selv køre i baren og hente min øl, griner Henrik igen og tilføjer:
- Den betyder en kæmpe forskel for min festivaloplevelse. Det første år var jeg hele tiden afhængig af andre.
Alle forhindringer og udfordringer kan dog ikke ryddes helt af vejen, selv for en garvet festivalfan.
- Jeg har prøvet at sidde i en toiletvogn i halvanden time i 25 grader. Det er ikke sjovt, men man vænner sig til lugten, fortæller Henrik og fortsætter med et skævt smil:
- Det skal altså bare overstås. Og det er heldigvis glemt, når man bagefter sidder blandt venner med en kold fadøl i hånden.

Handicapcampen

Henrik og hans venner har ligget på HandiCampen, siden Henrik kom i kørestol.
- Det er bare så meget nemmere, for her er god plads, og toiletter og bad er indrettet til kørestolsbrugere og dårligt gående, fortæller Henrik og fortsætter:
- Med mit gamle orange 70er villatelt med plads til min Swiss-Trac og min specialbyggede seng, der består af 10 mælkekasser, en sammenfoldelig træplade og en specialmadras, så er jeg rigtig godt hjulpet.
På HandiCampen er toiletvognene med træk og slip og skridsikre gulve.
- Og så er de rene. Det er de ikke ude på festivalpladsen.
Campen har også en opladerstation til el-stole, og der er god adgang til strøm, fortæller Henrik, der trækker strøm via en forlængerledning til hans køleskab og Swiss trac, der står i teltet om natten.
Et år glemte han en nat at sætte den til opladning.
- Arh! Da jeg vågnede op ad formiddagen, var den død. Det var øv. Så måtte jeg sidde den halve dag og vente på, at den blev ladet op. Så har man lært det!
Campen, der i øvrigt er et afspærret område med eget informationstelt, tilbyder også pumpning af hjul og småreparationer af hjælpemidler.
På spørgsmålet, om der er ting, der kan forbedres på Roskilde Festival, svarer Henrik:
- Der er altid plads til forbedringer, men jeg synes, at der er sket mange forbedringer i de seneste år. Skal jeg komme med en anke, så er det beliggenheden. Uden min Swiss-Trac kom jeg ingen vegne, for HandiCampen ligger meget langt fra sceneområderne, og det er ærgerligt.
Også for dem, der skal have hjælperskift under festivalen, var det en udfordring i år, og Henrik opfordrer festivalledelsen til at lytte til dem, der har behovet.
- Vi er en publikumsgruppe med særlige behov for adgang til camp, toiletter og scener og nogle er afhængig af hjælper 24 timer i døgnet. Og det er os, der har erfaringerne.

Planlægning er vigtig

- Det er nu, man kan gå i gang med at planlægge, svarer Henrik, da jeg spørger om gode råd til RYK!-læsere, der overvejer at tage på festival næste år.
- Hvem skal man sammen med? Hvor skal man ligge? Hvad er vigtigt at pakke med i bilen? Hvor mange nætter vil man overnatte, og hvad skal der til for, at det bliver en god oplevelse? Man kan fx også hente erfaringer fra andre deltagere i kørestol.
- Og så skal man huske, foruden at købe billet til sig selv, at ansøge om tilladelse til at have en hjælper eller ledsager med. Det er vigtigt.
Henrik fortæller, at han er med i en Facebookgruppe med både gående og kørestolsbrugere.
- Her kan vi sammen planlægge vores fælles lejr og udveksle information … og ikke mindst ideer og erfaringer.
Henrik tilføjer, at nogle vælger blot at være der om dagen og tage hjem om natten for at klare toilet og bad.
- Og det er jo helt i orden, hvis det er det, der skal til. I vores lejr bliver de fleste, og allerede om søndagen tager nogle ned og sætter vores telte op på HandiCampen. Så er vi klar til fest, når vi alle ankommer om onsdagen.
- Med et godt set up og gode venner er det easy peasy. Men man skal indstille sig på lugten af armsved og og mindre komfortable forhold end de hjemlige.

Roskilde er klart den bedste

Det er ikke kun Roskilde Festival, som Henrik deltager på. I år var han også på North Side i Aarhus og på Copenhell i København. Og gennem årene har han været på festivaler i USA, Tyskland, Sverige og Holland.
- Jeg elsker festivalstemningen – og den er den samme, lige meget, hvor man er.
Jeg spørger Henrik, om han møder samme gode forhold som på Roskilde:
- Mange festivaler tager visse hensyn til kørestolsbrugere, men ikke så gennemført som på Roskilde, som klart er den bedste, når man tager alle forhold i betragtning: camp, toilet- og badeforhold, opladning, fribillet til hjælpere og ramper ved scenerne. Og så er Roskilde bare det fedeste. Men igen – der er bestemt plads til forbedringer. Fx er den nærmeste rampe foran Orange Scene umulig at komme til, hvis man ikke kommer i meget god tid, fordi publikum stimler sammen omkring den. Det kan gøres meget bedre.

Budskab

Henriks budskab til nybegyndere er, at man ikke skal bruge sit handicap som undskyldning for ikke at tage af sted.
- Jeg har en kæmpe forståelse for, at det kræver planlægning, og at det ikke er noget, man lige vupti vupti springer ud i. Men det er ikke graden af handicap, der er afgørende for, om man tager på festival. Det er graden af behovet for komfort.
Henriks anbefaling er klar:
- Kan det lade sig gøre? Ja! Med god planlægning, gode hjælpemidler og godt humør. Og bor man ikke langt væk, så kan man overnatte hjemme det første år og blive klogere på festivallivet, inden man kaster sig ud i hele pakken. Men det er vigtigt, at man ikke tænker ”det kan ikke lade sig gøre”. Så kommer man ikke afsted.

Henrik er selv klar til næste års festivalliv.
- Det er bare så fedt. Jeg elsker det. Ti vilde bryggersheste kan ikke holde mig fra at tage på festival.