Fritid: Cykling. CanAm Veteran's Challange

16 dage 14 byer 1200 km

Fra Ottawa i Canada til Washington DC i USA på håndcykel. Jens Søndergaard udfordrede sig selv, da han deltog i CanAm Veteran’s Challenge 2014.

Tekst: Jens Søndergaard

Efter at have deltage i Ride4Rehab – et cykelløb fra København til Skagen – i 2013 blev jeg bidt af lange cykelløb. Jeg søgte derfor på internettet og stødte her på fonden World Team Sports. Jeg kontaktede fonden og forhørte mig, om det var muligt som såret, dansk soldat at deltage i deres aktiviteter. Kort efter modtog jeg en invitation til CanAm Veterans Challenge – en cykeltur på ca. 1.200 km fra Ottawa i Canada til DC i USA.
Cykelløbet symboliserer de to landes gode samarbejde som kollisionspartnere rundt om i verdens brændpunkter.
Jeg var meget beæret over at blive inviteret med som den eneste danske veteran og takkede ja til invitationen.

CanAm Veterans Challenge

CanAm Veterans Challenge fandt sted i år fra den 20. juni til den 4. juli. Ud over mig bestod cykelholdet af 11 amerikanske og fem canadiske veteraner. Derudover cyklede enkelte sponsorer og dele af fondens ledelse med. Til at hjælpe på rastepladserne mv. havde de fundet 10-12 frivillige, som alle skulle starte ved Marinekorpset i dette efterår. Vi var tre på håndcykel, to tandems (hvor bagerste mand var blind) og to tribikes (cykler, hvor man sidder ned og bruger benene). Resten var på almindelige racercykler.
Jeg fik en canadier som ”room mate”, og vi faldt hurtigt i hak. Hele teamet kørte fantastisk, der var ingen sure miner, og alle hjælperne hoppede og sprang for os.

Godt brugt

Selve cykelturen var fantastisk. Vi kørte mellem 60 og 140 km om dagen, så der var dage, hvor man var godt brugt efter at have tilbagelagt 140 km og en del gode stigninger. Med temperaturer på mellem 32 og 38 grader skulle der lidt væske til. Gennemsnitshastigheden lå på ca. 20 km/t, og der var en del dage, hvor stigningerne var mellem 1.000 og 1.350 meter. Min topfart var en dag på 81,3 km/t - vel at mærke nedad på en god bakke. Så er det med at holde fast og håbe, at der ikke kommer alt for mange huller i vejen.

Grænse krydset med færge

De første tre dage kørte vi i Canada. Landet minder meget om Danmark. De har sygesikring, og der er ikke politi på hvert gadehjørne, selv om der er fest i gaden.
Da vi skulle forlade Canada og køre ind i USA, startede vi dagen med at køre om bord på en lille færge à la Fur færgen i Nordjylland. Den sejlede os ud til øen Wolfe Island, som vi krydsede på cykel. På den anden side af øen ventede endnu en lille færge, og da vi forlod den efter en lille sejltur, var vi i USA.
På 4. dagen gjorde mange mig opmærksom på, at dagens rute gik gennem både København og Danmark. Ja, ja tænkte jeg, men ganske rigtigt. Vi kom gennem to meget små byer med navnene ”Town of Denmark” og ”Villega of Copenhagen”, så her måtte jeg lige stoppe for at tage et billede.

Mange indtryk

Jeg fik mange indtryk undervejs på de 14 dage. Flotte landskaber, øde bydele og bydele, hvor jeg tænkte ”her vil jeg nødig punktere”, og jeg så den mere velhavende del af USA, hvor husene er hegnet ind, og sønnen forlader huset i sin nye Audi Cabriolet. 
Modtagelsen i de forskellige byer vekslede meget. I nogle byer var det med politieskorte, byens borgmester forrest på sin Harley, og tilskuerne hyldede os som nogle sande ”krigshelte”. Andre steder var det mere stille og roligt – hvor vi bare kørte frem til dagens hotel.
Vi skulle jo helst have lidt kalorier indenbords for at være klar til næste dags udfordringer, men i den henseende svingede kvaliteten dog lidt. Aftensmaden var som regel sponseret – enten af en lokal restaurant eller fra byens ”veteranhjem”. Et enkelt sted var det byens spejdertrop, der gav aftensmad.

Besøg fra ambassaden

Den sidste aften holdt vi vores officielle afskedsmiddag. Fondens ledelse havde kontaktet den Danske Ambassade i Washington. Det viste sig nemlig, at de canadiske deltagere ventede en repræsentant fra deres ambassade, og derfor skulle der også være én fra den danske. Så ved middagen dukkede assisterende forsvarsattaché, Per Lyse Rasmussen op.
Dagen efter den 4. juli startede vi med at cykle ind på den canadiske ambassade. Undervejs blev der bl.a. taget fællesfoto med The Capitol i baggrunden. På ambassaden holdt den canadiske ambassadør og forsvarsattache en tale. Bagefter var vi oppe på toppen af ambassaden for at få taget et fælles billede samt nyde udsigten ud over Washington by. Den danske forsvarsattaché var også til stede for at ønske mig god rejse hjem.

Turen var en kæmpe oplevelse, og jeg har fået mange gode amerikanske og canadiske kontakter. Så det er nok ikke sidste gang, jeg besøger landet ”over there”.

FAKTA

Fonden World Team Sports arrangerer sports events for veteraner og børn med handicap. Fondens formål er bl.a. at skabe nye relationer mellem mennesker. ”Tal med din sidemand når du cykler, lær ham at kende, og I finder hurtigt noget, I har til fælles”. Fondens motto er: “World T.E.A.M. Sports changes lives through sports”. For yderligere information se worldteamsports.org eller cykelløbets egen hjemmeside: canamveterans.org/