Fritid. Cykelferie. Samsø rundt.

Cykelferie giver stor frihed

Vores første cykelferie var et eksperiment rundt på Samsø. Vi gør det helt sikkert igen.

Tekst: Solveig Kolstad

“En kørestol med cykel? Det har jeg aldrig oplevet før. Sådan en billettype har vi ikke. Det må du lige forklare mig. Jeg sidder nemlig selv i kørestol.”

Jeg taler med Henrik i telefonen, da jeg ringer til Samsøfærgen for at bestille billetter til min kæreste og jeg, der skal af sted på vores første cykelferie. Jeg forklarer Henrik, at kørestolen skal spændes fast bag på håndcyklen, og så skal vi ellers bare cykle rundt mellem Samsøs bindingsværk og stokroser sammen med vores venner Nis og Tanja.

Nu skulle det testes

Planen om en cykeltur blev lagt allerede sidste år, hvor vi var på teltferie og kørte rundt i bil mellem forskellige campingpladser i Sydeuropa. Dårlige toiletforhold for enden af lange bakker, der skulle forceres i nattens mørke, gjorde det nemt at lade teltet ligge hjemme denne sommer. I år ville vi sove i en seng.
Samtidig snakkede vi en hel del om, hvor dejligt det ville være at komme tættere på naturen og bruge vores kroppe, som for mit vedkommende hurtigt bliver en smule dvask og rastløs efter for mange timer på den tyske autobahn. Men hvordan tager man lige på aktiv ferie, når den ene er på hjul?
Torben og jeg har ofte cyklet dagsture sammen, men vi havde aldrig før været af sted flere dage med kørestol og bagage. Vi havde snakket om det flere gange, men først nu skulle det testes i praksis. Og Samsø skulle ud over at være både smuk og spændende også være en flad ø. Vigtigt.

Hjul-logistisk

Så langt så godt. Nu havde vi altså gjort alvor af snakken, og vores lille Mitsubishi Colt kører i øsende regn mod Kalundborg indeholdende fire mand, en kørestol og fire cykler. Torbens cykel er surret fast på bilens tag.
Den oprindelige plan var at tage toget, men jeg kunne ikke greje, hvordan vi skulle mosle samtlige hjul, folk og tasker om bord. Cykelvognen fik også lov til at stå hjemme i samme logistiske regnestykke.
Torben havde ikke taget en prøvetur med kørestolen bag på cyklen, inden vi kørte af sted, så allerede på vej om bord på færgen ryger stolen af, triller den forkerte vej, indtil jeg fanger den og får den tilbage med om bord. Men vi har en masse elastikker med og finder hurtigt ud af, at de er nødvendige for at holde styr på stolen. Især når vi cykler på mindre grusveje.
Når man parkerer cyklen på færgen, kan det være en god idé at få lov til at holde i samme side som elevatoren, så man ikke ender med at blive fanget på den modsatte side af cyklen, fordi bilerne på færgedækket holder så tæt.
Vel fremme i Ballen Havn provianterer vi og cykler af sted mod vores bed and breakfast ved Kanhave, der hvor øen er smallest. 14 km mod nord. I regn. Så var vi virkelig kommet ud i den danske sommer, som vi kender den.

Top Top Torpedo

“Wroouanmm…” En far står med sine to sønner og følger optaget med i det ukendte køretøj, der ligger lavt i terrænet. Da Torben kører forbi, er det til lyden af faren, der simulerer en racerkører.
“Det er mega sejt. Det er godt nok smart, det dér,” siger han til sine sønner. 
Som håndcyklist med en kørestol spændt bagpå skal man forberede sig på en hel del positiv opmærksomhed. Folk vender sig om og kigger, og flere kommer med begejstrede udbrud, da de gennemskuer de mange hjul.
På vores tur til den utrolig yndige og hyggelige landsby Nordby bliver Torben mødt af en begejstret dame, der selv er på cykeltur.
“Det er bare imponerende det der. Det må jeg sige. Hvor er det godt gået,” siger hun og giver Torben et kram. Efter oplevelsen joker vi lidt med, at Torben skal få sig en fanside på Facebook og ellers få Coloplast til at sponsorere vores næste cykelferie. Torben Torpedo og hans tre assistenter.
Vi bliver hurtigt rutinerede i at hjælpe Torben med at få stolen af og på igen, og det er rart at have gode (og stærke) venner med sig, når vi går tur i nordøens stejle bakker og tager til ølsmagning i det lokale bryghus. Vi kommer omkring overalt, og ved de få trapper, vi møder, agerer Nis elevator for Torben. Torben lærer også selv at sætte kørestolen af og på cyklen, så han ikke behøver hjælp.

Frihed på hjul

Og vi nyder at være ude i solen på farten forbi marker med kartofler, rødkål og raps. Vi køber ærter og jordbær i de små boder langs vejen og spiser og drikker lokale lækkerier. Vi føler os godt tilpas i den bæredygtige stemning, som suser i vindmøllerne over hele øen og i grøftekanterne, hvor valmuer og tidsler farver vores vej rundt, der heldigvis er tør resten af ugen.
Øen er flad, og asfalten er god. På de største veje er der gode cykelstier, der fører én sikkert rundt på øen. Torben med sine 10 kg kørestol bagpå og mig med vores bagage på ryggen.

For en gangs skyld kan vi sammen bevæge os i høj fart ved at bruge vores muskler. Ned ad lægger Torben sig først i feltet med sin lave vindmodstand. Op ad de få bakker på øen er jeg hurtigere, da mine lårmuskler trods alt er større end Torbens overarme, selv om armene synligt er vokset i løbet af ugen. Vi følges ad, og sammen føler vi os frie. Vi skal helt sikkert ud at cykle sammen igen.