Fritid: Adgang til naturen - en overflødig luksus?

Tekst: Lotte Tobiasen

Er adgang til naturen en ret, som vi alle bør have, også mennesker med funktionsnedsættelse? Eller er den et overflødigt privilegium, som samfundet ikke skal bruge ressourcer på at gøre tilgængelig for alle?

For mig at se, er svaret indlysende. Ja, selvfølgelig skal alle have adgang til naturen. Ikke blot for sjov, men fordi naturen faktisk har en positiv indvirkning på vores velvære og mentale tilstand. Alligevel har både bevilgende myndigheder og mennesker, der har behov for hjælp for at komme i naturen en anden holdning.

Internationale undersøgelser og forskning viser, at natur har en lindrende virkning og en forebyggende og behandlende effekt på bl.a. stres, depressioner og livsstilssygdomme. Der er sågar undersøgelser, der viser, at udsigt til træer fra sygesengen reducere behovet for smertestillende medicin.

Den vildtvoksende natur har den største lindrende effekt. Dette skyldes, at manglen på krav er altafgørende. Naturen skal ikke være perfekt på samme måde, som mange mener, at en have skal være det. Naturen stiller dermed ikke krav om pasning. Krav, som mange mennesker kan have svært ved at finde tid og kræfter til at leve op til – ikke mindst, hvis man har en funktionsnedsættelse.

Trods disse veldokumenterede kendsgerninger har jeg mødt flere personer med rygmarvsskade, som har dårlig samvittighed over, at de har fået stillet et hjælpemiddel til rådighed af kommunen, som gør det muligt for dem at færdes i naturen. De giver udtryk for, at de føler sig meget privilegerede og en smule skamfulde over, at der er brugt ressourcer på dette.

Samtidig er der kommuner, der ikke anerkender behovet og derfor giver afslag på de nødvendige hjælpemidler.

Begge dele er problematiske. Vi er hele mennesker med behov som alle andre. Vi er ikke kun en krop, der er ramt af en funktionsnedsættelse. Vi har også en psyke og en mental tilstand, der skal have det godt og tages vare på.

Når forskning viser, at natur har en positiv indvirkning på menneskers velvære, så gælder det naturligvis også for os. Vi har jo også arbejde, familie og privatliv, som giver os stres, sorger og bekymringer. Dertil kommer, at vores funktionsnedsættelse i sig selv kan være en belastning for humør og velvære.

Naturen er der uanset om vi bruger den eller ej. Hjælpemidlerne, der gør adgangen til (en stor del af) naturen er der også. Hvorfor så ikke gøre brug af disse muligheder for at behandle og forebygge problemer med vores mentale sundhed på en naturlig og sund måde?

Til alle jer, der har adgang til naturen: Benyt jer af den, sæt pris på den og vær kun glade for, at I på egen hånd kan tage vare på jeres sundhed.

Og til jer, der er afskåret fra at komme ud i naturen: Vær bevidste om, at det kan og det skal kunne lade sig gøre. For adgang til natur er ikke en overflødig luksus.

Kilder:

”Natur til hjernen” af Sara Alfort, Weekendavisen nr. 21, 27. maj 2011

”Grøn terapi” af landskabsarkitekt MDL Mie Augustenborg, www.naturstyrelsen