Freehand - thumbs up! - 2-2001

Tekst af: Randi Krogsgaard

23-årige Martin Knudsen har som den anden i Danmark fået Freehand systemet. Det gør ham i stand til at klare flere ting selv og giver ham en større følelse af frihed.

Martin, der blev tetraplegiker efter et styrt ved DM i motocross i 1997, kan bevæge sin skulder, og den bevægelse bliver udnyttet ved Freehand. Han styrer sin arm og hånd med skulderen og kan derved klare flere funktioner selv. Ved at bevæge skulderen aktiverer han en joystick på størrelse med en legoklods, der er fastgjort på huden med vel-crotape. Joysticken sender via en styreboks signal til en sender, der er forbundet til elektroder på musklerne.

Freehandoperationen

Martin stiftede bekendtskab med Freehand, da han var på Hornbæk til genoptræning. 
-Jeg kunne se nogle absolutte fordele ved Freehand og ville derfor gerne opereres. Jeg havde store forventninger til, hvad jeg ville kunne med Freehand. Personalet måtte dæmpe dem lidt og fortalte præcist, hvad det gik ud på. Bl. a. viste de mig en video fra USA, fortæller Martin. 
I 1999 fik Martin Freehand og fik samtidig ændret på musklerne i armen, så han kan strække armen og bøje i håndledet. Efter operationen var armen i gips i tre uger. Herefter skulle Martin genoptrænes på Hornbæk og lære at bruge systemet. Han havde indstillet sig på at bruge tid på projektet, og det hele gik meget nemt, synes han, både operationen og genoptræningen. Han havde sine hjælpere med på Hornbæk og kunne derfor bl.a. køre en tur ind imellem.

Mere uafhængig

-Jeg er glad for Freehand, og andre kan også have gavn af det. Man skal bare vide, at man efter operationen i en periode er mere handicappet, end man var før. De færdigheder, man havde, bliver taget fra én i en periode, siger Martin. Kombinationen af Freehand og det, at Martin kan strække armen og bevæge håndledet, gør, at han f. eks. kan spise suppe med ske, hvilket før var umuligt. Han kan skrive med blyant og betjene sin computer uden større besvær. Han er andenårs HF-studerende og skriver f. eks. selv kladden til sin blækregning. Når HF er afsluttet til sommer, vil han gerne uddanne sig til multimediedesigner. 
- Jeg gør efterhånden flere ting uden at tænke over det. Jeg behøver ikke kalde på min hjælper, hvis jeg f. eks. skal have fat i et stykke papir. På den måde bestemmer jeg selv lidt. Og det er rart, at jeg selv kan skrive. Det er trættende at forklare alt hele tiden. Hjælperne tænker jo ikke som jeg gør. Selvom jeg har Freehand, har jeg stadig brug for hjælp 24 timer i døgnet, men jeg føler, at jeg er lidt mere uafhængig.

Julemiddag iført gaffatape

Freehand er dejligt, når det virker, men det er utrolig irriterende, hvis det svigter. En løs ledning kan betyde et svigt, og velcroen, som joysticken sidder fast med, kan falde af. Joysticken kunne godt fastgøres på en smartere måde, synes Martin. Og i starten sad styreboksen bag på kørestolen. Martin fik den i stedet monteret under stolen, hvor den ikke kan ses. Martin havde glædet sig til at kunne spise flæskesteg med en almindelig gaffel juleaften, men lillejuleaften svigtede systemet. Han havde stadig ikke lyst til at spise med en speciel gaffel, så han fik monteret den almindelige gaffel i hånden med gaffatape.
-Det er jo ikke så smart at være viklet ind i gaffatape, når man spiser julemiddag, så jeg kunne godt ønske, at Freehand var mere stabilt. Hvis styreboksen eller joysticken svigter, kan jeg få nyt med posten, og det er naturligvis nemt nok. Men hver gang Freehand svigter, mister jeg den frihed, jeg har opnået, og det irriterer mig, siger Martin.

Forsøg med følesensor

Martin har sagt ja til at deltage i et forsøg på Aalborg Universitetscenter, hvor man prøver at justere Freehands såkaldte følelsesfeedback. Han deltager, fordi han er en af de få herhjemme, der har Freehand. Med det følger en forpligtelse til at hjælpe med at udvikle systemet yderligere, så andre fremover måske kan få endnu mere glæde af det, mener han. For at kunne være med i forsøget har Martin fået indopereret en følesensor, som sidder på pegefingerens nerve. Den registrerer nervens impulser og dermed den styrke, hvormed musklerne bliver aktiveret, når han f.eks. griber om en kop.

Fakta

Mere end 200 personer på verdensplan har Freehand systemet. Det anslås, at her i landet vil en til to personer pr. år kunne få gavn af systemet, der er udviklet af virksomheden Neuro-Con-trol i USA på basis af princippet om Funktionel Elektrisk Stimulering (FES). 
Freehand systemet tilbyder to forskellige greb: et nøglegreb, hvor tommelfingerens underside presser ind mod pegefingerens side, som når man drejer en nøgle, og et pincetgreb, hvor tommelfingerens underside mødes med de andre fingres underside. Det greb bruges, når man skal gribe om et glas eller en flaske. 
Freehand er velegnet til tetraplegikere med lammelser svarende til femte halshvirvel, dvs. personer med nedsat funktion i armen og ingen funktion i hånden. Ved hjælp af Freehand kan de få flere færdigheder og derved blive i stand til selv at udføre visse funktioner, som f. eks. at gribe om og slippe en gaffel eller tage om forholdsvis tunge ting. Operationen, genoptræningen og justeringen af systemet bliver gennemført som et teamwork mellem Rigshospitalets Klinik for Para-og Tetraplegi i Hornbæk, håndkirurger på Rigshospitalet og forskere på Aalborg Universitetscenter.

Danmark er inden for de sidste fem år blevet et af de førende lande inden for forskningen i FES. Teknikken har man kendt i 30 år, men Freehand er et af de få systemer, hvor FES bliver anvendt i praksis.

Tilbage til oversigten