Foskning: Wings for Life

Forpligtet til en ambitiøs mission

Ofte gemmer der sig en personlig historie bag stiftelse af fonde og legater. Det gør der også bag stiftelsen af Wings for Life forskningsfond, som 1.500 danskere og 101280 på verdensplan samlede ind til den 3. maj, da de deltog i Wings for Life World Run.

Tekst: Birgitte Bjørkman

De drivende kræfter bag Wings for Life er grundlæggeren af ​​Red Bull, Dietrich Mateschitz og dennes gode ven, den østrigske motocrosskører og indehaver af to verdensmesterskaber Heinz Kinigadner.

Kimen

I 2003 blev Heinz Kinigadners søn, Hannes, tetraplegiker efter en tragisk motocrossulykke. Det lagde kimen til oprettelse af fonden Wings for Life. Påvirket af de omfattende følger af Hannes rygmarvsskade inviterede Heinz Kinigadner og Dietrich Mateschitz førende forskere fra hele verden til at komme til Salzburg.
Her blev det hurtigt klart, at der var legitim grund til at håbe, at en traumatisk rygmarvsskade kan helbredes baseret på tidligere banebrydende opdagelser, der viste, at beskadigede nerveceller i rygmarven er i stand til regenerering efter bestemte typer af behandling.

Manglende interesse

De to mænd indså også, at forskning i rygmarvsskader var underfinansieret, og at fremskridt inden for rygmarvsforskning i høj grad er baseret på private initiativer og donationer. De erfarede, at lammelse ikke betragtes som en udbredt tilstand, og at millioninvesteringer i forskning for at hjælpe et relativt lille antal mennesker generelt blev betragtet som en urentabel indsats, hvorfor støtte fra regeringer eller finansiering fra medicinalvirksomheder er begrænset.
Denne erkendelse blev grundlaget for oprettelse af Wings for Life forskningsfond, som er en international non-profit fond, hvis mission er at finde en kur mod rygmarvsskader. Fonden finansierer verdensklasse forskning og kliniske forsøg rundt om på kloden.

Højt kvalificerede forskere over hele verden arbejder på at finde en kur. Deres opdagelser giver håb om en mulighed for at forbedre livskvaliteten for mennesker med rygmarvsskader og en chance for helbredelse.

Kilde: Wingsforlife.com