Forsknings- og sundhedsdag

Tekst: Birgitte Bjørkman

Over 250 deltagere mødte op til Forsknings- og sundhedsdagen den 24. september i Kolding. Dagen var arrangeret af PTU og RYK i fællesskab og bød på både foredrag og deltagelse i workshops.

Hotel Scandic Kolding dannede rammer for PTUs og RYKs Forsknings- og sundhedsdag den 24. september, hvortil over 250 deltagere mødte op. Programmet bød på både foredrag og workshops af fagfolk over emnerne mave/tarmproblemer, sex- og samliv, smertehåndtering og stamcelleforskning, og der var mulighed for at stille spørgsmål til de enkelte foredragsholdere.

Vi kan noget i forening

Det var foreningernes formænd, Holger Kallehauge fra PTU og Mikkel Bundgaard fra RYK, der bød de mange fremmødte velkommen til dagen. Holger Kallehauge mindede deltagerne om, at foreningerne tidligere har samarbejdet, og han håbede, at det da heller ikke blev sidste gang, da, som han sagde: ”Vi kan noget i forening”.

Holger Kallehauge håbede, at når dagen var omme, kunne vi alle tage hjem forhåbentlig lidt klogere og med et par gode råd til håndtering af hverdagen. Mikkel Bundgaard var stolt over, at arrangementet var kommet op at stå i et fællesskab mellem PTU og RYK og glædede sig ved det store fremmøde. Mikkel Bundgaard takkede endvidere de mange sponsorer, der havde bidraget økonomisk til, at dagen kunne gennemføres og opfordrede deltagerne til at hilse på dem i foyeren under pauserne.

Betydning for livskvalitet

Dagen indledtes med foredrag af dr. med. Klaus Krogh fra Analfysiologisk Klinik på Århus Hospital. I Danmark er Analfysiologisk Klinik et af landets førende centre inden for forskning af mave/tarm problemer hos bl.a. rygmarvsskadede, og i de seneste år er det gået stærkt både inden for forskning i regulering af mave/tarm og i udvikling af hjælpemidler til afhjælpning af fækal inkontinens.

Klaus Krogh refererede til en række undersøgelser, hvor RYK og PTU har været sparringspartnere. Studierne viser, at der bruges megen tid på tønden, mange har forstoppelse og mange har smerter forbundet med tarmtømning. Konklusionen fortæller med al tydelighed, hvad mange af os også godt ved, at tarmdysfunktion har stor betydning for livskvaliteten hos rygmarvsskadede, da den begrænser den enkeltes sociale liv. Det hele ville være nemt, hvis vi bare kunne tage en pille og så fungerede ”lortet”. Desværre er det ikke så let, beklagede Klaus Krogh. På spørgsmålet fra salen om bivirkninger ved afføringsmidler taget gennem mange år, svarede Klaus Krogh, at der ikke var dokumentation for det. Der er ikke noget, der tyder på, at der er en negativ langtidseffekt ved brug af afføringsmidler. En anden tilhører ville høre, om kroppen led skade ved tre eller flere dages tømningsintervaller. Til dette svarede Klaus Krogh, at der er flere bakterier i tarmen end der er celler i kroppen. Eller sagt med Klaus Kroghs ord: Det er et rent giftdepot. Bundråddent! Men det er ikke påvist, at vores krop bliver forgiftet af den grund. Som læge var det ok for Klaus Krogh, at man kun tømmer en gang ugentligt, hvis man i øvrigt ikke har ubehag ved det. Til spørgsmål om alternativ behandling såsom zoneterapi, som en deltager har gavnlig effekt af, fortalte Klaus Krogh, at der ikke forelå dokumentation for dette.

Spørgsmålene var mange, og den store interesse for denne del af kroppen viste da også, som vi godt ved, at det optager rigtig mange rygmarvsskadede – ikke mindst for den tid, der kunne bruges på alt andet og bedre i livet.

Analskyl og fremtidig forskning

Klaus Krogh fortalte om den seneste forskning indenfor analskyl, som viser positive resultater. Ikke alle rygmarvsskadede har effekt af tarmskylning, men for dem, hvor det fungerer, er det en god og effektiv måde at tømme tarmen på. Til at illustrere det blev der vist nogle scanninger, der tydeligt viste tømningseffekten i tyktarmen. Samme billeder efter en såkaldt Malone operation, hvor der føres et kateter ind til tarmen via en lille åbning på maven (via et stykke blindtarm) som efterfølgende fyldes med vand, viste fuldstændig tømning. En operation, der er blevet udført med succes.  

Når det i øvrigt drejer sig om operationer, fortalte Klaus Krogh, at kolostomi er en  operation, man kun sjældent udfører, men at den i øvrigt gav stor tilfredshed hos de

rygmarvsskadede, der har fået en stomi. Klaus Krogh fortalte i øvrigt, at man i en undersøgelse har fundet, at der opstod færre urinvejsinfektioner hos rygmarvsskadede, der tømmer tarmen regelmæssigt.

Fremtidsperspektiver på tarmområdet

Her løftede Klaus Krogh sløret for kommende forsøg med elektrisk stimulation og fortalte

endvidere om succesfulde operationer i Kina, hvor man flytter en nerve fra underbenet op og erstatter én af nerverne til tarmfunktionen og dermed kan opnå en tarmstimulation via at klø sig på benet. (Læs mere om dette i anden artikel i bladet).

Stamcelleforskning på verdensplan

Dagen sluttede med fokus på stamcelleforskning ved foredrag af ph.d. cand. scient Kate Lambertsen. Kate Lambertsen er assisterende professor og ph.d. fra Medicinsk

Bioteknologisk Center på Syddansk Universitet. Foredraget var desværre noget uforståeligt

for de fleste med mange teoretiske og neurovidenskabelige fremstillinger. Men essensen af Kate Lambertsens foredrag var, at forskere verden over er nået tættere på dels reparation af rygmarvsskader og dels brug af de øvrige stamcellepotentialer til forbedring af rehabiliteringen. Men hver ny landvinding giver forskerne nye udfordringer med fx bivirkninger af stamcellebehandlingen, så vejen er lang endnu. Men der sker en masse på området og Kate Lambertsen kom i sit foredrag verden rundt fra USA over Europa til Indien.

To skridt frem og et tilbage

Blandt de lovende resultater finder man hos Geron i USA, der som de første i den vestlige verden har fået tilladelse til at transplantere celler udviklet fra fosterceller til  rygmarvsskadede; et såkaldt klinisk forsøg. Desværre, forklarede Kate Lambertsen, måtte man sætte forsøget i bero i august, inden det nåede at begynde, pga. cystedannelser opstået i rygmarven hos de forsøgsdyr, der dannede fortrop for de humane forsøg. Geron må nu forske videre på rotter og mus, inden behandlingen kan overføres til rygmarvsskadede. I Zürick er det lykkedes at få nerveceller til at vokse gennem arvæv. Det er gjort muligt ved at udvikle antistoffer mod proteinet nogo-a, så det ikke får mulighed for at hæmme væksten af nervetråde på skadesstedet. Modsat forsøget hos Geron, der kan synes to skridt frem og et tilbage, er der store forventninger til Züricks første forsøg, der udføres på 15 schweiziske rygmarvsskadede. Det er ikke forventninger til genvindelse af gangfunktion, men forventninger til genvindelse af nerver til fx blære- og tarmfunktion. Et fokus, der har store potentialer i den fremtidige stamcelleforskning, og det er ikke så tosset endda. For det er nu blære-, tarm- og seksualfunktionen, der er de største forhindringer for den gode livskvalitet.

En gentagelse værd

Det store deltagerantal gav nogle udfordringer i forhold til pladsen i konferencerummet og i forhold til de få handicaptoiletter på Hotel Scandic. Og der var ligeledes trængsel omkring standene i foyeren, hvor også snakken mellem deltagerne fandt sted. PTUs direktør, Philip Rendtorff afsluttede dagen med tak til foredragsholdere og de mange fremmødte, som havde gjort dagen til en succes.

- Den store interesse har overbevist PTU og RYK om, at vi bør gentage en lignende dag med fokus på andre emner relevante for rygmarvsskadede.

Og med en tag-med-sandwich i hånden drog deltagerne hjemad – forhåbentlig lidt klogere på dagens emner.

 

Workshops

Dagens workshops satte fokus på mave/tarm, sex og samliv samt smertehåndtering.

Mave- og tarmproblemer

I workshoppen om mave/tarm præsenterede sygeplejerske Birthe Nissen og ph.d. læge Lotte Fynne, begge fra Analfysiologisk Klinik – eller Numseriet, som det populært er døbt - deltagerne i den godt fyldte sal for mulighederne for kontrol af afføringsrutine med særlig fokus på analirrigation. Her tog man tråden op fra Klaus Kroghs foredrag og bekræftede endnu en gang, at tarmtømning er et stort problem hos 80 % af de rygmarvsskadede. Hvad der fungerer for den ene, fungerer ikke nødvendigvis for den anden. Det er meget individuelt. Der skal fx tages hensyn til medicin, der kan modarbejde og give forstoppelse, fx smertemedicin og medicin mod blærespasmer. Her går tarmen aldrig fri. Det kræver derfor en god dialog at finde frem til præcis den behandling, den enkelte kan have glæde af. Workshoppen havde særligt fokus på anlaskylning, som er indført som tarmtømningsregime hos mange rygmarvsskadede med succes.

Sex og samliv

I en mindre sal havde andre deltagere rykket ind for at høre om Sex og samliv ved psykolog Kirsten Rolfsager og overlæge ph. d. Michael von Linstow, begge fra Klinik for Rygmarvsskader. De satte bl.a. fokus på de mange problemstillinger, der udspiller sig i og omkring sex og samliv ved en rygmarvsskade og ikke mindst hvad det betyder for den enkeltes seksualitetsidentitet, når man har smerter, spasmer, føleforstyrrelser og/eller manglende følesans.

Smertehåndtering

I et andet lokale samledes deltagere, der ønskede at høre Karen Thøgersen fortælle om smertehåndtering. Karen Thøgersen er cand. scient. san. og specialist i psykiatrisk og psykosomatisk fysioterapi på Smerteklinikken, Århus sygehus. Hun gav i sit foredrag redskaber til mental og kropslig bearbejdning. Workshoppen afsluttede med en  afspændingsseance.