Gå-Johnny gruppen
Gå-Johnny gruppen er den arbejdsgruppe i RYK der holder sig orienteret om, hvad der er af forskning i behandling af rygmarvsskader i Danmark og i udlandet.
Vi har gode kontakter til forskere og behandlere i Danmark og ad den vej gør vi hvad vi kan for at påvirke udviklingen. Eksempelvis var det Gå Johnny gruppen der i 2005 skaffede en million kr. til et forskningsprojekt om behandling af rygmarvsskadede rotter med stamceller. Se artikel RYK-million til stamcelleforskning.
Klik ind på de enkelte punkter for at se en beskrivelse af, hvad vi beskæftiger os med.
Hvorfor Gå-Johnny?
Idéen kom til os fra rockverdenen via terapeutverdenen. Hjælpemiddelinstituttet skrev i deres blad Viadukt nr. 5-6/ 1998 en række artikler om reparation af rygmarvsskader under temaet: "Gå Johnny, gå gå gå - Johnny be good!" Vi skylder derfor en stor tak til redaktør Lars Ege og selvfølgelig gode gamle Chuck Berry, som lancerede "Johnny B. Goode" tilbage i 1958. Omkvædet lyder:
"Go go go Johnny, go go go Johnny B. Goode!"
