Forskning stamceller

Succesfuld transplantation i Schweiz

Stamcelleforsker Raphael Guzman har gjort lovende forsøg, hvor følesansen efter en rygmarvsskade er kommet tilbage. Mød ham på RYKs seminar.

Tekst: Viggo Rasmussen

- Vi var meget imponerede over forsøgsresultatet. Vores kliniske forsøg med embryonale stamceller til rygmarvsskadede var en succes – set fra et videnskabeligt perspektiv.
- Alle 12 forsøgspersoner oplevede bedre følesans under deres rygmarvslæsion. Effekten kom ikke straks efter transplantationen, men efter cirka tre måneder og med maksimumeffekt efter seks måneder. Helt op til et år efter behandlingen blev den sensoriske funktion hos flere af de medvirkende forbedret. Deres skader var i gennemsnit godt et år gamle på forsøgstidspunktet. Alle var kroniske skader med en blanding af komplette og inkomplette lammelser.
- Trods biologisk effekt gav forsøget ikke den motoriske effekt, som den amerikanske investor var interesseret i. Ingen af forsøgspersonerne har fået hel eller delvis gangfunktion. Derfor stoppede det konkrete stamcelleforsøg. Men vi følger stadig forsøgspersonerne. Og vi analyserer nu, hvordan resultatet kan bruges til nye, kliniske forsøg, fortæller den schweiziske stamcelleforsker Raphael Guzman. Han er professor i neurokirurgi på Universitetshospitalet i Basel.

Tyve års stamcelleerfaring

Guzman er uden overdrivelse en af verdens førende stamcelleforskere med stor, international erfaring i forhold til rygmarvsskader og andre skader i centralnervesystemet. Trods sine kun 47 år, har han i efterhånden 20 år lavet utallige laboratorieeksperimenter med stamceller transplanteret til mus og rotter. Rækken af videnskabelige artikler er tilsvarende lang. Det øjeblik, hvor han i 2011 gav sit første skud stamceller til en rygmarvsskadet person, var således stort for ham.
Intet mindre end et scoop er det derfor, at RYK har Guzman på talerlisten på seminaret om sundhed og forskning 13.-15. oktober. Her vil han øse af sine erfaringer fra Schweiz, Canada og ikke mindst USA. Aftalen er kommet i stand via RYKs samarbejde med assisterende professor Morten Meyer på Neurobiologisk Forskning på Syddansk Universitet.
- På seminaret vil jeg fortælle om nogle helt friske informationer fra et nyt, klinisk stamcelleforsøg i Miami Project, som vi samarbejder tæt med. I det hele taget er internationalt samarbejde mellem forskningsgrupper afgørende for at ”knække koden”, fremhæver Guzman.

Rygmarvsskadede higer efter behandling

Under det schweiziske forsøg oplevede Guzman et generelt pres fra rygmarvsskadede, som var parate til transplantation. Men der skal forskes meget mere, før det bliver et godkendt behandlingstilbud.
Mange håber, at stamcellebehandling kan bygge bro over en rygmarvsskade. Og nogle er villige til at betale store summer for at komme i behandling. Om denne stamcelleturisme, som er en voksende forretning i blandt andet Asien, siger Guzman:
- Jeg er ekstremt skeptisk over for tilbud om mirakler. Især, hvor man skal betale mange penge for udokumenteret behandling. Det er uetisk.
- Set fra et brugersynspunkt, kan jeg selvfølgelig godt forstå, at man vil gøre alt for at blive bedre. Men behandling under ukontrollerede forhold er forbundet med personlig risiko. Vi kan ikke lukke øjnene for, at der er beskrevet dyreforsøg, hvor stamceller har udviklet kræftsvulster. Så det kan være farligt, og vi er nødt til at være kritiske.
Professor Guzman har svært ved at sige, hvornår effektiv reparation af rygmarvsskader er et anerkendt behandlingstilbud.
- For ti år siden sagde vi i løbet af ti år. Trods mange fremskridt, bliver det ikke inden for de næste to til tre år. Så mit bud er inden for fem til ti år.
- Stamcellebehandling gør det ikke alene. Jeg tror, vi skal transplantere celler sammen med funktionelt biomateriale, som kan støtte cellerne. Det handler nemlig også om at skabe positiv indflydelse på det mikromiljø, der sikrer regenerativ kapacitet. Vi skal også kombinere transplantation med nervestimulation, lyder det fra Raphael Guzman.

Mød ham blandt andre dygtige forskere på RYKs seminar, hvis du er tilmeldt. Alle 80 pladser er optaget, men der er venteliste. Læs mere på ryk.dk  

Seminaret er støttet af Vanførefonden og Jascha Fonden i kombination med en stribe firmasponsorater.

FAKTA

Stamceller har to egenskaber, som udmærker dem i forhold til andre celletyper. Dels kan stamceller gennemgå et ubegrænset antal celledelinger, dels har stamceller evnen til at modnes til flere celletyper.
Stamceller deles ofte op i tre grupper: voksne stamceller hos det fødte individ, embryonale stamceller (i fostret) og stamceller fra navlestrengen. I embryonet giver stamceller ophav til alle vævstyper i det blivende foster. Det kan fx være: nerve-, knogle-, muskel- og hudceller.
Nogle stamceller er multipotente; det betyder, at de kan dele sig og blive til forskellige, specialiserede celler inden for en bestemt gruppe, for eksempel blodceller. Andre stamceller er totipotente; de kan udvikle sig til samtlige celletyper i kroppen.

Kilde: Wikipedia