Forskning: Stamcelleforskning tager skridt for menneskeheden

Tekst: Bente Ovesen og Viggo Rasmussen

Verdens første kontrollerede forsøg med

 

stamceller til udvalgte paraplegikere

 

er søsat i USA. Dansk forsker er parat

 

til at optø stamcellelinjer, hvis forsøget

 

lykkes, men maner til besindighed.

 

 

 

 

 

- Det er nærmest bibelsk. For første gang

 

nogen sinde vil man i USA afprøve, om

 

embryonale stamceller rent faktisk virker på

 

mennesker.

 

Disse opløftende ord kommer fra professor

 

Claus Yding Andersen og var en stor nyhed

 

i medierne i slutningen af januar.

 

Forskere fra biotekvirksomheden Geron i Californien har som de første i verden

 

fået tilladelse til at sprøjte stamceller ind i

 

rygmarven på 8-10 paraplegikere to uger

 

efter deres skade.

 

Stamcellerne kommer oprindeligt fra et

 

enkelt embryon (et få dage gammelt foster-

 

anlæg) og er blevet dyrket og opformeret

 

til rygmarvsceller af forskere fra Geron. Det

 

forlyder, at man i dag har en stamcellelinje

 

fra det ene embryon med celler nok til at

 

behandle samtlige nye rygmarvsskadede i

 

USA de næste 20 år.

 

Celler parat i fryseren

 

Herhjemme har professor Claus Yding

 

Andersen selv været med til at udvikle 18

 

stamcellelinjer på Reproduktionsbiologisk

 

Laboratorium på Rigshospitalet. Han siger:

 

- Da nyheden sprang, rullede en paraplegi-

 

ker ind på laboratoriet, efter at have brugt

 

en halv dag på at finde mig og sagde insi-

 

sterende: Jeg er klar – du må øve på mig!

 

Desværre måtte jeg skuffe ham.

 

Vi hverken kan eller skal gå amerikanerne i

 

bedene. Deres projekt er gennempatenteret,

 

og de har brugt 1 milliard kr. på at udvikle

 

stammeceller møntet på rygmarven. Men

 

bare rolig – vi følger udviklingen med stor

 

interesse.

 

- Hvis vi ser gunstige resultater fra Geron

 

eller andre troværdige studier, er vi parat til

 

at optø vores nedfrosne stamcellelinjer. Det

 

vil kræve nye kostbare laboratoriefaciliteter

 

og det rette mandskab, men det må vi finde

 

ud af, siger en forhåbningsfuld Claus Yding

 

Andersen.

 

Om det amerikanske forsøg understreger

 

han:

 

- Alle og enhver med rygmarvsskade kan

 

ikke blive behandlet hos Geron. Det er et

 

lukket forsøg, og det er for tidligt at drage

 

konklusioner. Vi er med andre ord nødt

 

til at skyde bjørnen, før vi sælger skindet.

 

Og jeg må fraråde folk at opsøge ukontrol-

 

lerede eksperimenter i fx Asien, selv om en

 

del sikkert får lyst til det.

 

 

 

Skal undgå bivirkninger

 

De amerikanske sundhedsmyndigheder

 

har hidtil været tilbageholdende over for

 

at tillade forsøg med humane stamceller.

 

Betænkelighederne har især handlet om

 

sikkerhed og risikoen for bivirkninger.

 

- Ved forsøg med stamceller er man nervøs

 

for utilsigtede forbindelser, ukontrol-

 

leret vækst og udvikling af kræftlignende

 

tilstande. Men Geron har været meget

 

omhyggelige med at dokumentere sikkerhe-

 

den. I kontrollerede forsøg har omkring 750

 

rotter og mus fået læderet rygmarven. Alle

 

fik i et vist omfang førligheden tilbage. Og

 

efter et år var der ingen bivirkninger. Det

 

er betryggende, da mus normalt ikke bliver

 

mere end et par år gamle i naturen.

 

Geron har beskrevet deres positive forsøg

 

med rotter/mus og alle sikkerhedsaspekter

 

i en 21.000 sider lang ansøgning, som nu

 

har ført til den banebrydende tilladelse, fortæller Claus Yding Andersen. Om fremti-

 

den spår han:

 

- Hvis pludselig der står 10 mennesker ved

 

siden af deres kørestol, kommer det til at

 

gå stærkt. Men hvis kun én af dem vrikker

 

med storetåen, vil det gå langsomt. Selv hvis

 

forsøget uheldigvis kikser, får vi garanteret

 

værdifuld viden af Geron-projektet. Andre

 

virksomheder og forskere står i kø for at

 

gøre dem kunsten efter.

 

 

 

 

 

Norsk stamcelleforskning

 

 

 

Vores søsterorganisation i Norge,

 

Landsforeningen for Ryggmargsskadde

 

(LARS) har modtaget nkr. 710.000 til

 

forskningsprojektet ”Humane stamcel-

 

ler som erstatning af tabte nerveceller

 

hos ryggmargsskadde”. Det er et treårigt

 

forskningsprojekt i samarbejde med

 

Universitetet i Oslo ved professor Joel

 

Glover og Marie-Claude Perrault og

 

formålet er at nå nærmere en klinisk

 

behandlingsform for rygmarvsskader.

 

Det bevilgede beløb er givet af Helse og

 

Rehabilitering og er til brug for det før-

 

ste år. Projektet forventes færdig i 2011.

 

BB/Kilde: Patetra

 

 

 

Fakta om

 

 

 

embryonale stamceller

 

 

 

En celle er kroppens mindste levende

 

enhed i alle organismer. Celler er speciali-

 

serede alt efter ophav, organ og funktion.

 

En stamcelle er ganske enkelt en celle,

 

der kan blive ved med at dele sig (forny

 

sig selv) og give ophav til mere specia-

 

liserede celletyper. Når først en celle er

 

specialiseret til fx en nervecelle eller en

 

muskelcelle, er den i princippet låst, og

 

kan ikke bare blive til en anden slags celle.

 

Et embryo er et menneskeligt foster i de

 

allerførste stadier. Det er endnu ikke et

 

egentligt foster og altså ikke et menneske,

 

men det har potentialet til at blive det.

 

Dets celler – stamceller – rummer store

 

muligheder for medicinsk forskning, bl.a.

 

inden for Parkinsons syge, Alzheimers og

 

nu også rygmarvsskader.

 

Den første menneskelige embryonale

 

stamcellelinje blev beskrevet i tidsskriftet

 

Nature i 1998.

 

Stamceller findes også i det voksne indi-

 

vid samt i navlestrengsblod og føtalt væv,

 

men disse typer af stamceller har mindre

 

potentiale end de embryonale stamceller.

 

Voksne stamceller er dog nemmere at

 

kontrollere.

 

 

 

Læs mere: ryk.dk/forskning/1238