Forskning: Seminar for Paraplegien

Tekst: Mikkel Bundgaard

Den 29. september inviterede Kimen til det årlige seminar på Paraplegifunktionen i Viborg. Emnet

 

var en sikker publikumssucces: Hvor langt er forskningen nu i behandling af rygmarvsskader?

 

Så stor en succes, at arrangementet blev flyttet til den større festsal i nærheden af Paraplegien.

 

Ca. 190 nysgerrige rygmarvsskadede og pårørende mødte op.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagens første oplæg på Kimens

 

seminar ”Hvor langt er forsknin-

 

gen nu i behandling af rygmarvs-

 

skader?” var af professor Jens Zimmer

 

Rasmussen. Han indledte med en me-

 

get pædagogisk indføring i, hvad stam-

 

celler er, og hvad man kan bruge dem

 

til. I princippet kan en stamcelle udvikle

 

sig til en hvilken som helst af de ca.

 

300 forskellige celler, som vores krop

 

består af. Det vil sige, at hvis bliver i

 

stand til at styre udviklingen af stamcel-

 

ler, vil man kunne bruge dem som et

 

reservelager til vores krop. Det er der-

 

for, man er begyndt at gemme celler

 

fra navlestrengen, når et barn fødes.

 

 

 

Stamceller kan det hele

 

Jens Zimmer fortalte, at det er lykke-

 

des at få rygmarvsskadede rotter til at

 

gå igen ved at indoperere stamceller i

 

brudstedet i rygmarven. Ved hjælp af

 

vækstfremmende og -hæmmende

 

stoffer kan man styre, hvilken retning

 

cellerne gror, således at de kan danne

 

 

 

forbindelse mellem nerveenderne.

 

Men Jens Zimmer fortalte også, at der

 

er en del praktiske problemer, blandt

 

andet at det er svært at få de rette

 

brudte nerveender til at finde sammen

 

igen. Desuden er der stor forskel i at

 

gøre det på rotter og mennesker.

 

 

 

Funktionel elektrisk stimulation

 

Dagens andet oplæg var af lektor Nico

 

Rijkhoff, der fortalte om sin forskning i

 

elektrisk stimulation (FES). FES kan

 

bruges til mange ting og princippet i

 

det er, at man via små elektroder giver

 

muskler små stød og dermed får dem

 

til at trække sig sammen. Det kan fx

 

hjælpe tetraplegikere uden håndfunktion

 

til at få lidt aktiv funktion tilbage. Eller

 

det kan bruges til at kontrollere blære-

 

tømning vha. en blærepacemaker eller

 

til at styre tarmen. Anvendelsesmulig-

 

hederne er mange.

 

 

 

Forsøget i Portugal

 

Det næste oplæg var ventet af mange

 

 

 

med spænding. Det var af Martin Støv-

 

ring, der er blevet opereret af den kon-

 

troversielle doktor Lima i Portugal.

 

Martin fortalte om hele processen, han

 

har været igennem før og efter opera-

 

tionen. For at blive godkendt til opera-

 

tionen skulle han igennem i alt syv

 

forundersøgelser. Inden selve operatio-

 

nen krævede doktor Lima, at Martin

 

skulle træne intensivt i tre måneder. Så

 

længe kunne han ikke få lov til at være

 

på Paraplegien, men fik i stedet tre

 

uger. Efter operationen skulle han igen

 

træne intensivt og var derfor indlagt et

 

stykke tid på en genoptræningsinstitu-

 

tion i Polen, han selv havde fundet frem

 

til. Her fik han bl.a. at vide, at han

 

skulle rejse sig og gå, hvilket han selv

 

syntes var noget langt ude. Men det

 

lykkedes ham dog med støtte og strop-

 

per at tage nogle enkle skridt.

 

På spørgsmålet om han synes, det har

 

været det hele værd, svarede han: “Det

 

har været forsøget værd, men jeg har

 

ikke rigtig fået noget brugbart ud af det. Det er svært at sige, om jeg vil

 

have fået det samme ud af det, hvis jeg

 

trænede intensivt i stedet”.

 

 

 

Sluttede med spørgsmål fra salen

 

Dagens sidste oplæg bidrog overlæge

 

Inger Lauge med. Hun gav en gennem gang af, hvad Paraplefunktionen kan

 

tilbyde af træning, hjælpemidler, social-

 

rådgivning, osv. Paraplegien har dog

 

ikke kapacitet til at tilbyde den massive

 

træning, som Martin havde ønsket sig

 

 

 

inden sin operation.

 

Efterfølgende blev der åbnet for spørgs-

 

mål fra publikum til dagens oplægshol-

 

dere. En veloplagt Viggo Rasmussen,

 

medlem af RYKs forskningsgruppe (Gå

 

 

 

Johnny) dirigerede os igennem dagen.

 

Dagens anden halvleg foregik i fysiote-

 

rapien, hvor der blevet serveret fin

 

middag og senere spillet op til dans. Alt

 

i alt en interessant og hyggelig dag.

 

 

 

 

 

Udviklingen i rygmarvsforskning

 

 

 

Den nuværende, meget molekylærbio-

 

logisk prægede forskning i rygmarvs-

 

skader står på skuldrene af den eks-

 

perimentelle forskning i bl.a. ”kollateral

 

sprouting” tilbage i 70'erne.

 

Forskningen i degenerative sygdomme

 

med fokus på rygmarvsskader har ud-

 

viklet sig fra de intense studier af læsi-

 

onsinduceret knopskydning af nerve-

 

baner, kaldet ”kollateral sprouting”, i

 

70'erne, over opdagelsen af nerve-

 

vækstfaktorer og eksperimentel trans-

 

plantation af umodne nerveceller i

 

80'erne og 90'erne, til den nuværen-

 

de molekylærbiologiske forståelse af,

 

hvordan bestemte stoffer kan hen-

 

holdsvis fremme og blokere for vækst

 

og regeneration af nervetråde.

 

Mens vi tidligere ofte kun kunne be-

 

skrive fænomenerne, som fx at nogle

 

 

 

nervebaner voksede bedre end andre,

 

eller at arvæv af astrogliaceller blev

 

dannet og hæmmede regenerationen

 

af nervebaner, så er forskellen fra den-

 

gang til nu, at man har identificeret en

 

lang række af de tilgrundliggende

 

molekylære mekanismer og aktive stof-

 

fer.

 

Hermed er grundlaget skabt for næs-

 

te afgørende fase, hvor forskellige til-

 

tag med blokering/stimulation af cel-

 

lers indre maskineri, tilførsel af vækst-

 

faktorer og transplantation af celler

 

som brobyggere skal kombineres,

 

samtidig med at det sekundære tab af

 

halvskadede nerveceller skal blokeres.