Forskning: Sårbehandling

Ny behandling af kroniske sår

Hvorfor ikke bruge kroppens egne vækstfremmere i koncentreret form til at sætte skub i sårhelingen?​ På Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital afprøver man i øjeblikket et ”levende plaster” af patientens eget blod til behandling af kroniske diabetessår. 

- På længere sigt kan man sagtens forestille sig, at denne metode også kan bruges til andre typer af kroniske sår, fortæller overlæge og leder af centret, Bo Jørgensen.

Kilde: bispebjerghospital.dk 

Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital er i fuld gang med at afprøve et "levende plaster" til problematiske diabetessår. De foreløbige resultater tyder på, at et plaster fremstillet af vækstfremmere fra patienternes eget blod kan fremskynde helingen af sårene. På sigt kan det betyde, at færre diabetespatienter skal have amputeret ben eller fødder, og at de får en bedre livskvalitet.

Centrifugeret blod

LeucoPatch® hedder det "levende plaster”, som er opfundet af biotekvirksomheden Reapplix. Manden bag idéen er Niels Erik Holm, som har udviklet plastret i tæt samarbejde med Videncenter for Sårheling. Plastret er en videreudvikling og forenkling af en teknik, der har været kendt i en årrække. Det fremstilles ved at centrifugere en lille portion blod fra patienten, så blodets forskellige bestanddele bliver skilt ad. I den proces samler blodplader og hvide blodlegemer sig til en lille, fast plade, der kan benyttes som et plaster og lægges på det problematiske sår.
- Man kan sige, at det er en slags levende plaster, der indeholder en god koncentration af hvide blodlegemer og vækstfremmere. Vækstfremmere får såret til at hele, mens de hvide blodlegemer bekæmper infektioner, så det er netop, hvad de problematiske sår har behov for, fortæller overlæge og leder af videncentret Bo Jørgensen.

Hurtigere heling

I to mindre undersøgelser, som Videncenter for Sårheling​ har gennemført med henholdsvis 15 og 39 patienter, har det organiske plaster da også vist sig at sætte skub i helingen af kroniske sår, som patienten har døjet med i flere år.
- Undersøgelserne viste, at det levende plaster er enkelt og sikkert at anvende. Desuden var helingstiden for sårene markant kortere, end man kan forvente for kroniske sår. Alle sår i undersøgelsen med de 39 patienter helede inden for 20 uger, fortæller Bo Jørgensen.

Diabetespatienter særligt udsatte

I første omgang afprøves plastret på patienter med diabetes, som er særligt udsatte for at få kroniske sår på fødder og ben. Næste skridt i udviklingen af det levende plaster er en større afprøvning blandt i alt 250 patienter i et randomiseret, kontrolleret studie, hvor Videncenter for Sårheling står bag sammen med seks andre hospitaler i Sverige, England og Danmark.
- I første omgang koncentrerer vi os om sår hos diabetikere, men på længere sigt kan man sagtens forestille sig, at denne metode også kan bruges til andre typer af kroniske sår, slutter Bo Jørgensen.​​

Bo Jørgensen i gang med at centrifugere blod. Foto: Claus Peuckert

 

Genialt og simpelt

Overlæge Michael Von Linstow på Klinik for Rygmarvsskader ser med stor forhåbning på det organiske plaster LeucoPatch’s gode egenskaber for sårheling.

Tekst: Birgitte Bjørkman

Overlæge Michael Von Linstow sidder med i en sårgruppe på Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk, og han ser positivt på klinikkens lille forsøg på tre rygmarvsskadede med langvarige sår på underben eller fod.
- Det organiske plaster LeucoPatch, hvor man bruger patientens eget blod, har vist sig at have en fantastisk god effekt. Kroniske sår, ser vi, heler både hurtigt og effektivt med blodplastret.
På klinikken har man lånt udstyr af biotekvirksomheden Reapplix, der står bag udviklingen af LeucoPatch, og for at forsøget ikke skal få indflydelse på klinikkens øvrige behandling, har Reapplix desuden doneret personaletimer til udførelse af forsøget.
- Det er vi glade for, og vi håber, at vi kan videreføre forsøget med et større antal patienter med genstridige sår på underben og fødder for at indsamle et større dokumenteret materiale.
Blodplastret har flere gode egenskaber.
- Det er antiinflammatorisk, fugtgivende og vækstfremmende. Det er jo genialt og ganske simpelt.
På spørgsmålet om, hvorvidt det kan tænkes, at metoden også i fremtiden kan benyttes til siddesår, svarer Michael Von Linstow:
- Det er ikke utænkeligt, at denne metode også vil kunne bruges til andre typer af kroniske sår. Men der er et par udfordringer, der skal løses. Dels i forhold til, at der skal bruges langt større mængde blod fra patienten til de større siddesår, dels at der skal indtænkes en måde at gennemføre behandlingen, idet plasteret skal sidde på huden i op til en uge uden vask.
Men overlæge Michael Von Linstow er ikke i tvivl om, at blodplasteret allerede nu bør indgå i den fremtidige behandling af sår på klinikken. I første omgang ved sår på underben og fødder og forhåbentlig på sigt også ved siddesår.
- Vi skal som højtspecialiseret enhed kunne tilbyde de fremmeste metoder for heling af sår hos patienter med rygmarvsskade. Af simple grunde … Det vil være en samfundsøkonomisk gevinst, og for den enkelte et spørgsmål om livskvalitet.Det er en gevinst for alle.

Banebrydende behandling – måske for alle

Tekst: Stig Langvad

I Hornbæk gennemfører lægerne og sygeplejerskerne et forsøg med en helt ny form for behandling af tryksår, der ikke vil hele op inden for rimelig tid. Det er en behandling, der hidtil har været forbeholdt patienter med diabetes, som nu også prøves på personer med rygmarvsskade.
Selvom den nye behandling foreløbig kun er prøvet af på tre patienter med en rygmarvsskade, er der noget, der tyder på, at det er en behandling med stor effekt – og hurtig effekt.
Behandlingen er relativt simpel og i virkeligheden ganske billig. Behandlingen går kort fortalt ud på, at patienten får tappet 20 ml blod, som bliver centrifugeret og omdannes til et tyktflydende plasma, der lægges i såret, som herefter lukkes inde i en bandage. Denne behandling gentages en gang om ugen  i 10 uger, hvis der er behov for så lang tid.
I løbet af en måneds tid fik jeg lukket et tryksår, der hidtil ikke havde villet blive mindre og hele op hen over de seneste 26 måneder. Det var et lille sår, men det var ekstremt irriterende.
Man må håbe, at det er en behandling, der bliver introduceret som en normal del af behandlingen til gavn for patienter med en rygmarvsskade, der har tryksår, der ikke vil hele op. Det vil være til gavn både for patienten og for samfundet.
Nogle vil måske mene, at det skal være et forsøg et stykke tid endnu, men hvorfor, når det nu ser ud til at virke?
Den eneste bivirkning ved behandlingen er, at man ikke får vasket sine tæer mere end én gang om ugen, men det er til at leve med, når resultatet er godt og opnås hurtigt.

RYK! magasin vil følge op på forsøget.