Forskning: Protein i rygmarven Nogo A

Anti-Nogo on the go …*

Der var engang, hvor den udbredte opfattelse blandt eksperterne var, at nerverne i det centrale nervesystem – herunder i rygmarven – ikke var i stand til at vokse igen efter en skade eller læsion. Forskningsresultater i de sidste to årtier tegner dog et lidt anderledes billede.

Tekst: Jane Horsewell

Dr. Martin E. Schwab, som arbejder på Instituttet for Hjerneforskning i Zürich, holdt et oplæg på ESCIFs kongres i år, hvor han fortalte om sine forsøg med rotter og aber, samt observationer af mennesker og deres fremskridt efter en rygmarvsskade. Som udgangspunkt forklarede han, at mens spontant, brugbar regeneration af nerverne efter en rygmarvsskade er begrænset, genvinder nogle patienter en del førlighed, især i de første måneder efter skaden. Han understregede dog, at skadens omfang er afgørende her. Hvis skaden er så stor, at den klassificeres som en komplet skade, er den naturlige helingsproces ikke mulig.

Målrettet træning fremmer vækst

I de sidste 20 år har forskere opnået en langt bedre forståelse af, hvordan disse forbedringer finder sted. Efter en skade på rygmarven kan nerverne ”spire” og danne nye og anderledes forbindelser gennem rygmarven, som kompenserer for de beskadigede nervetråde. Efter en hjerneblødning med ensidig lammelse som følge, kan nerverne ”overtage” funktioner på den lammede side af kroppen. Denne proces, som kaldes ”neuronal plasticity”, kan ifølge Schwab fremmes med målrettet genoptræning. Hvis patienten tvinges til at bruge den svage arm til at udføre hverdagens opgaver, vil evnen til at styre armen bliver bedre med træning, fordi andre nervebaner overtager styringen. En paraplegiker kan fx med gangtræning på et gangbånd opnå samme effekt. Den tidligere frygt for, at nervernes vækst ikke vil føre til nogen funktionel forbedring, eller at gendannede nervebaner bare giver større smerter, synes, ifølge Schwabs forskning, at være uden grund. Schwabs erfaring viser, at målrettet træning er med til at fremme den ”nyttige” vækst og dannelse af genveje i rygmarven.

Bremser proteinstof

Forskere har også fundet frem til forskellige faktorer, som forhindrer nerverne i at vokse efter en skade. Schwab og kollegaer har identificeret et protein – Nogo-A – som findes i rygmarven, og som blokerer nervetrådenes evne til at reparere sig. I forsøg med dyr har forskerteamet udviklet et stof, som modvirker dette protein. Resultaterne viser, at når effekten af Nogo-A protein er sat ud af drift, vokser nerverne således, at kompenserende mekanismer udvikles hurtigere og dermed opstår der en større forbedring i funktionalitet.

Kliniske forsøg

På baggrund af forsøgene med dyr, blev der i 2006 - i samarbejde med Novartis - igangsat første fase af kliniske forsøg på nytilskadekomne patienter med en rygmarvsskade. Ifølge den strikse protokol, der vedrører kliniske forsøg, skal man i fase ét undersøge sikkerheden: Er præparatet skadeligt for mennesker? eller har det nogle uhensigtsmæssige bivirkninger? Det var fire år senere, i 2010, at man kunne indlede fase to, hvor man undersøgte – i dette tilfælde i en stor international undersøgelse – om præparatet har en gavnlig påvirkning?

Det var på grund af resultaterne fra disse forsøg, at Martin Schwab gav udtryk for sine positive meninger på ESCIF kongres. Han er nemlig optimistisk med hensyn til, at evnen til at blokere Nogo-As negative effekter vil give en bredere vifte af behandlingsmuligheder for mennesker med en akut rygmarvsskade, og at disse muligheder oven i købet vil forbedre patienternes chancer for at genvinde førligheden.

* Anti-Nogo on the go: from animal models to a clinical trial, Björn Zörner og Martin E. Schwab, blev publiceret i 2010 i et temanummer om forskning i rygmarvsskader i tidsskriftet ANNALS OF THE NEW YORK ACADEMY OF SCIENCES.