Forskning: Professor i sløve tarme

Tekst: Viggo Rasmussen

Danmark har fået sin første professor i sløve tarme. Klaus Krogh fra Århus Universitetshospital har omsatbanebrydende forskningsresultater til nye effektive behandlingsmetoder. Det øger livskvalitet hos en tredjedelaf personer med lammelser efter en rygmarvsskad

”Hjælp – jeg mangler 35.000 kr. til breveog frimærker”. Sådan skrev en 27-årigårhusiansk læge til en fattig patientfor-ening tilbage i 1993.”Aha - en læge, der vil bagom et stort tabuog forske i trælse tarme hos personermed lammet underkrop. Han må have enchance,” tænkte Stig Langvad, formandfor Danske Handicaporganisationer, derdengang var næstformand for Paraplegikerkredsen (nu RYK) og fik samlet enpose penge.Det blev bogstaveligt taget startskuddet til, at læge Klaus Krogh kastede sigover tarmenes nervemysterium. Enforholdsvis beskeden bevilling til enspørgeskemaundersøgelse blandt 600kørestolsbrugere med rygmarvsskadergav et opsigtsvækkende resultat i 1995.

Du må have talt forkert

- Hele 80 % havde konstant forstoppelse, mange havde mavesmerter, 2/3måtte tømme tarmen med en finger og20 % var inkontinente – dvs. lavede ibukserne – mindst én gang hver måned.Men kun ganske få ville tale åbent omtarmproblemer, fortæller Klaus Krogh.”Det kan ikke passe – du må have taltforkert,” sagde flere behandlere i ind-og udland til den unge tarmforsker.Men resultatet holdt tæt og satte foralvor gang i forskning i tarmproble-mer hos folk med forskellige fysiskehandicap.I dag har Klaus Krogh såvel en Ph.d-som doktorgrad om emnet og blev4. november landets første profes-sor i tarmens nervesystem på ÅrhusUniversitetshospital, Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V i en alderaf 44 år.

Banebrydende forskning

Klaus Kroghs banebrydende forsk-ning har ført til en række nyebehand lingsmuligheder.- Vi har udviklet en metode her i Århus,hvor man foretager en tarmskylningved hjælp af en særlig ballon opfun-det i samarbejde med virksomhedenColoplast. Ballonen er nødvendig, fordirygmarvsskadede ikke har mulighed forat kontrollere ringmusklen ved endetar-men. Og så har vores kirurgiske kollegerlavet 80 operationer, hvor man laver enlille åbning til blindtarmen og indsætteret kateter. Med en liter vand ind gen-nem blindtarmen tømmer man effektivttarmen efter en halv time.I et team af seks unge Ph.d-studerendelæger har Klaus Krogh gang i spæn-dende forsøg med blandt andetelektrisk stimulation af hud og sam-menkobling af nervebaner til kontrolaf tarmfunktion hos ikke bare ryg-marvsskadede, men muligvis også hospersoner med sclerose og medfødtrygmarvsbrok.

Afdækning af et tabu

- Jeg er utrolig glad for, at mine forgæn-gere var fremsynede, da de så lyseti Klaus Krogh. Vores lille frimærke-bidrag har hverken før eller sidengivet, så stort et afkast, siger RYKsformand Mikkel Bundgaard, dersætter pris på, at forskningsre-sultaterne har ført til en palet af behandlingsmuligheder. For somhan siger:- Vore lammelser er forskellige,så det handler om at finde denløsning, der passer bedst tilden enkelte. Klaus har i dengrad åbnet øjnene for ettabubelagt område. Hanbeviste, at tarmproble-mer har indflydelse pålivskvaliteten hos ca. 30% af RYKs medlemmer.Heldigvis er vi blevet bedretil at dele erfaringer medhinanden i foreningen, men  tarmproblemer er stadig et stort tabui forhold til omgivelserne. Mange erbange for uheld. Derfor fylder det psy-kologisk rigtig meget, når tarmen ikkefungerer,