Forskning: Pacemakerforsøg

Tekst: Bente Ovesen

Et ph.d.-studie på Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet arbejder med pacemakerforsøg på grise til fremkaldelse af afføring. Det gyldne mål er at give rygmarvsskadede kontrollen over tarmen tilbage.  RYK har snakket med manden bag projektet, Flemming Vejby Møller.  

Flemming Vejby Møller laver griseforsøg til at belyse afføringens fysiologi og til at udvikle en kirurgi og teknologi med det formål at udvikle en pacemaker. Med hjælp fra en neurokirurg har han opereret elektroder ind på den nederste del af rygmarven på en gris. Flemming Vejby Møller forklarer: - Rygmarvsstimulatoren, eller pacemakeren, er oprindeligt udviklet til et helt andet formål, men har tilsyneladende også den ønskede effekt på tarmen. Mit projekt går dels ud på at finde en operationsteknik, hvormed stimulatoren kan indopereres uden problemer og dels at finde en målingsteknik, som viser hvilken effekt stimulatoren har på tarmen.

Positive resultater

Flemming Vejby Møller er under uddannelse til mave- tarmkirurg og ph.d.-studerende ved Center for SanseMotorisk Interaktion (SMI) på Aalborg Universitet og mavetarm kirurgisk afdeling på Århus Sygehus. Han har arbejdet med projektet i snart tre år og afslutter sin ph.d. næste sommer. På flere punkter har han opnået positive resultater:

 - Først og fremmest kan stimulatoren indopereres uden gener for grisene, og vi kan se, at stimulatoren fremprovokerer afføring. Under forsøget har man lagt havregrød med et radioaktivt sporestof op i tarmen på grisene og fulgt havregrødens vej ud af tarmen. Forsøget har vist, at både tyktarm og endetarm stimuleres af pacemakeren. Det er vigtigt, da afføring kun kan fremprovokeres, hvis afføringen bringes frem til endetarmen. Flemming Vejby Møller konkluderer, at pacemakeren virker på grisen og med havregrød. Men han maner til tålmodighed og besindighed, for som han siger: - Projektet er så basalt fysiologisk, at det formentlig kræver endnu et par ph.d.'ere, før det er tilstrækkelig afprøvet i dyreforsøg og klar til at blive afprøvet på mennesker.

 Den døde nerve

Det tekniske udstyr består af tre dele: En elektrode, en stimulator og en kontrolboks. Den 10mm. lange elektrode lægges ved operation om en sytrådstynd nerve, der transporterer signaler fra rygmarv til tarm, og stimulatoren opereres ind under huden i siden eller bag øret på grisen. Grisen er ikke rygmarvsskadet, så operationen og den efterfølgende stimulation af tarmene foregår i fuld bedøvelse for at undgå smerter. På komplette rygmarvsskadede forventer man ikke, at stimulationen er forbundet med smerter. - I øjeblikket arbejder vi med forsøg, hvor grisene går et stykke tid med udstyret indopereret. Vi oplever, at effekten af stimulationen aftager med tiden, fortæller Flemming Vejby Møller. - Vi kan se, at nerven dør efterhånden. Tre-fem uger er det højeste, vi har set den overleve inde i elektroden. Måske vokser der bindevæv ind i elektroden. Der sker i hvert fald et eller andet, som gør at nerven går til grunde. Flemming Vejby Møller skal kort tid medvirke ved indoperation af en lignende blærestimulator i Tyskland for at se om noget af operationsteknikken kan overføres til forsøg med tarmkontrol. Blærestimulatoren (Brindleystimulator) bruges visse steder i Europa til blærekontrol hos para- og tetraplegikere, og her anvendes tilsvarende elektroder, som dog er lagt ind et lidt andet sted. Blærestimulation virker på nogle, men indebærer selektiv overskæring af nerver, som efterfølgende ikke kan retableres. Derfor tilbydes operationen ikke i Danmark. - Jeg tror på projektet, og jeg vil arbejde videre med det efter min ph.d. tid. På sigt tror jeg, at det vil komme til at virke for en del. Et realistisk bud vil være, at 80 % vil opnå en 80 % forbedring af tarmfunktionen, slutter Flemming Vejby Møller.