Forskning - pacemaker

Gå fremtiden i møde

- Det er noget af det vildeste, der er sket indenfor rygmarvsforskning, siger forskningsoverlæge på Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Helge Kasch. Det vilde er, at centret i et forskningsprojekt tilbyder udvalgte rygmarvsskadede en pacemaker, som skal bringe dem på benene igen. Og det er kun begyndelsen…

Tekst: Viggo Rasmussen og Bente Ovesen

I april måned fik Rune og Sofie under fuld mediebevågenhed indopereret en pacemaker i en lomme under maveskindet. Målet er, at de to paraplegikere med teknikkens hjælp generhverver noget af deres gangfunktion, men perspektiverne er endnu større. Forventningen er, at pacemakeren kan forhindre følgeskader som blære- tarm- og potensproblemer, smerter, spasmer, tryksår, sukkersyge og hvad der ellers kan følge af en rygmarvsskade og mange års fysisk passivitet i kørestol.

Teknik og træning

Behandlingen er en kombination af nervestimulation og intensiv, fysisk træning. Rune og Sofie er to af de fire rygmarvsskadede, som er opereret forud for en lodtrækningsundersøgelse, der starter på Vestdansk Center for Rygmarvsskadede (VCR) efter sommerferien.
Alle fire patienter har fået implanteret elektroder i nervus ischiadicus (den nerve, der fører ned til balden og stabiliserer bækkenet). Sofie og de to andre i forsøget har desuden fået et implantat i nervus femoralis (den nerve, der strækker knæene), mens Rune, som kan strække knæene, i stedet fik implanteret elektroder i pudendus-nerven (den nerve, der styrer blære og tarm og måske kan øge potensen).
- De har fået elektroder i begge sider, i alt fire elektroder. Og på hver elektrode er der fire kontaktpunkter, som de kan regulere via pacemakeren under maveskindet. De kan skrue op og ned, ændre på pulsbredden, frekvensen og tænde og slukke for hver enkelt elektrode, afhængigt af, hvad de skal, fortæller Helge Kasch.
- Det vil sige, at pacemakeren hen ad vejen bliver programmeret til hver enkelt, sådan at de for eksempel får den rette styrke i knæ og balder, når de skal rejse sig, så de ikke falder forover, fortsætter Helge, mens han demonstrer det ved at rejse sig lidt stift fra stolen og falde ind over mødebordet, da overkroppen når en vinkel på 45 grader.
Alle fire patienter har efter operationen fået sat deres nervestimulatorer i gang, og de virker. Elektroderne er indstillet til konstant at stimulere nerverne med en ganske svag strøm. Nok til at der er en aktivitet, men så lille, at den ikke giver gener. Hver morgen, middag og aften skal Rune, Sofie og de to andre stimulere hver af de fire muskler i ti minutter.
Forude venter nu tre års intensiv træning. Det er fortrinsvis selvtræning, men de skal jævnligt komme til opfølgning på VCR.
Håbet er, at hjernen på et tidspunkt sætter ind og får medkontrol.

Operation med muligheder

Operationerne i april blev udført af den schweiziske professor Marc Possover, assisteret af et operationshold under ledelse af professor Axel Forman, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Sygehus. De er begge gynækologer, da operationer i det lille bækken er gynækologernes område.
Possovers operationer er lovende. Han har opereret omkring 25 rygmarvsskadede i Zürich, hvoraf 19 har haft en gavnlig virkning. Nogen har fået stå- og gangfunktion, andre har fået færre smerter og spasmer. Patienterne er nøje udvalgt, men han har for eksempel opereret en rygmarvsskadet sytten år efter skaden. Det er dog sådan, at jo ældre skaden er, jo længere tid tager det selvfølgelig at træne nerver og muskler op, ligesom man på forhånd skal sikre, at knoglerne kan holde til det.
Possover har også udelukkende opereret en rygmarvsskadet for blære- og tarmproblemer. Hvilket professor på mave-tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Sygehus, Peter Christensen, også har gjort. Peter Christensen var i øvrigt blandt tilskuerne til Sofies operation sammen med cirka 20 andre af de dygtigste kirurger i verden, de fleste gynækologer. 

Lodtrækningsundersøgelse

Ingen ved helt præcist, hvorfor Marc Possovers teknik virker. Hvordan det kan gå til, at elektroder og en pacemaker kan få kontakt og stimulere nerver under skadestedet. Det vil VCR nu som de første gøre noget ved.
Operationerne i april er forløberen for et uafhængigt forskningsprojekt, som starter til september og som skal dokumentere effekten af nervestimulationsbehandlingen. Undersøgelsen er et Phd-projekt og ledes af neurolog cand.med. Søren Bruno Elmgreen.
- I alt tredive patienter kommer til at indgå i projektet, fortæller Helge Kasch og fortsætter:
- Ti patienter skal opereres, ti skal træne med ekstern stimulation (kontrolgruppen), mens andre ti i en passiv kontrolgruppe ikke træner med elektrisk stimulation. Så sammenligner vi grupperne ved en neurofysiologisk undersøgelse, hvor patienterne kommer ind og bliver målt og vejet og får taget vævsprøver af muskler og hud, så vi kan se, hvad der sker.
Den aktive kontrolgruppe bliver tilbudt operation og samme behandling efter undersøgelsens afslutning.
-  Der er mange eksempler på, at folk får falske forhåbninger, og vi skal ikke lede nogen ud i ørkenen, fastslår Helge. Men han har store forventninger:
- Hvis vi får sat det rigtige team op er håbet, at vi kan operere 90 – 100 patienter om året. Og det vil jo være fantastisk. Vi har allerede skrevet en hel del op til forskningsprojektet, så vi ved, interessen er der.
I projektet er der opstillet nogle generelle kriterier: Lammelse i benene og gerne spasmer, skadet i minimum ét år og højst syv. Men med erfaringerne og på længere sigt regner man med mere individuelle vurderinger.

Specialcenter i Viborg

- Der er rigtig mange perspektiver i det, siger Helge Kasch.
- Vi satser på at få udviklet et specialistcenter i kirurgi her i Viborg. Det skal ikke være ret mange, men de skal være rigtig dygtige. Patienterne skal komme her, blive undersøgt, opereret, optrænet og fulgt hele vejen. De rigtige fysioterapeuter skal træne dem bagefter og de læger, der ved noget om programmering, skal være med.
- Vi skal også til at starte med muskelstamceller, fortæller Helge Kasch.
- Sammen med professor Per Aagaard, Syddansk Universitet, skal vi til at arbejde med nogle satellit-stamceller, som sidder i udkanten af muskulaturen, og har at gøre med nydannelsen af kar. Det har de givet gamle mennesker, som var svage i muskulaturen, med god effekt allerede efter fem - seks uger.
- Jeg tænker kombinationsbehandling ud i fremtiden.  Når vi så har det rigtige, kan vi tilbyde den rigtige behandling. Og bruge de nye ting, der er fremme, slutter Helge Kasch.