Forskning og behandling: The American Cure

Drømmen om at kunne begrænse nogle af lammelserne ved en traumatisk rygmarvsskade er kommet et lille skridt videre.

Det anerkendte Miami Project to Cure Paralysis har fået de amerikanske sundhedsmyndigheders tilladelse til at lave klinisk forsøg med transplantation af såkaldte Schwannske celler til mennesker.

Formålet er at teste sikkerheden omkring transplantation og undersøge virkninger/bivirkninger ved brug af Schwannske celler. Det er støtteceller, der danner fedtskede (myelin) omkring vore nervefibre. Altså svarende til isoleringen omkring en elektrisk ledning.

- Det spændende er, at man for første gang – under kontrollerede forhold – indopererer celler fra den rygmarvsskadede patient selv, siger lektor Kate Lambertsen fra Neurologisk Forskning på Syddansk Universitet.  Dermed slipper man for risikoen for, at patientens immunsystem afstøder fremmede celler.

- Men det er bestemt også interessant, at man vil bruge Schwannske celler. De kommer fra det perifere nervesystem, der har væsentlig nemmere ved at regenerere efter en læsion end centralnervesystemet. Hvorvidt det virker på rygmarvsskadede, kan kun tiden vise, forudser Kate Lambertsen, der selv har arbejdet 1 år på Miami Project i Florida, før hun rykkede hjem til Odense.

Forud er gået mange forsøg med transplantation på mus og rotter på verdensplan. Og nu er man så parat til at forsøge på mennesker.

Danskere her i landet kan ikke melde sig til forsøget. Rygmarvsskaden må ikke være mere end fem dage gammel, før man starter med at udtage Schwannske celler fra nerver i det ene ben og derefter dyrker cellerne i et laboratorium inden transplantation.

Miami-forsøget er afgrænset til otte personer i alderen 18-50 år med en traumatisk læsion af rygmarven mellem 3. og 11. brysthvirvel. Det første år efter transplantationen følger man forsøgspersonerne tæt, men der vil gå 2-3 år, før man kender det endelige resultat.

Danske rygmarvsforskere vil følge projektet med spænding.

- Afhængig af resultatet vil metoden blive spredt og højst sandsynlig også få forskere i Europa til at forsøge i samme retning. I Danmark er vi dog ikke klar til at transplantere hverken Schwannske celler eller stamceller på mennesker, men det kan man da håbe, at vi på sigt bliver i stand til, slutter Kate Lambertsen.

Læs mere her.