Forskning: Nervecelledød - Ditte Ellman

Ildsjæle i rygmarvsforskning

På de danske universiteter kniber det med målrettet grundforskning i rygmarvsskade. Ditte Ellman forsker i forsinket nervecelledød efter en rygmarvsskade. Og det forventer hun at gøre i mange år endnu - sammen med lektor Kate Lambertsen, en række kvikke studerende samt udenlandske rygmarvsforskere.

Af Viggo Rasmussen og Bente Ovesen

Grundforskning kræver kvalitet, penge og ikke mindst entusiasme. Det er et langt sejt træk, hvor mål og tidsperspektiver er usikre. RYK har i 30 år samarbejdet med forskere og på forskellig vis støttet deres forskning, også Ditte Ellmans. På spørgsmålet om hendes forskning på sigt vil føre til en farmakologisk behandling, der kan minimere omfanget af lammelser, svarer hun forsigtigt:
- På sigt er det mit håb, men jeg ved fra mit ph.d.-projekt, at ting tager længere tid, end jeg kunne ønske. Optimalt set har jeg om to år helt styr på, hvad der sker med blandt andet stoffet TNF efter en rygmarvsskade.
TNF er forkortelsen af Tumor Nekrose Faktor, som er et af de signalproteiner, der er aktive i den inflammatoriske proces lige efter en rygmarvsskade. Den kan forårsage en sekundær skade, og dermed forværre omfanget af den primære skade. Man ved fra museforsøg, at både signalmolekylet TNF og nukleær faktor-kappa B (NF-κB), har betydning for omfanget af nervecelledød. Men yderligere viden vil være afgørende for udvikling af nye behandlinger, som kan begrænse lammelserne efter en rygmarvsskade.

Penge til en postdoc

Ditte Ellman afsluttede en ph.d. i forsinket nervecelledød i august i år ved Neurobiologisk Forskning, Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet. Forskningsgruppen har nu fået bevilget 1,6 millioner kroner fra Offerfonden til at videreføre Dittes forskning i et to-årigt postdoc-studie fra januar 2017. Pengene er en god start, som viser, at projektet er støtteværdigt, men de rækker ikke til den fulde drift. Der mangler cirka en million kroner, som gruppen er gået i gang med at søge. Og om rygmarvsforskningen kan fortsætte efter de to år, står helt åbent.
- De næste to år skal blandt andet bruges på at få publiceret det, vi har lavet, og det, der bliver lavet. Kun ved at vise gode resultater og beskrive dem, kan vi få penge, fortæller Ditte og fortsætter:
- Hvis jeg ser mig selv om ti år, arbejder jeg videre med de resultater, som min ph.d. og de næste to års forskning, kommer til at vise. Jeg håber, det bliver muligt. Jeg håber også, at vi kan finde penge til en ph.d.-studerende, og at vi kan tage flere studerende ind. Jo flere vi er, jo længere kan vi nå.

Fra mus til mand

Dittes forskning bliver udført på genmodificerede mus, som bliver tilført en traumatiske skade. Næste forskningsskridt kræver endnu en musestamme, som hun får fra Miami i USA.
- Det er faktisk to musestammer, som skal avles sammen. Vi bruger noget af den musestamme, vi har gående i stalden, og kobler den sammen med en stamme fra Miami.

Ditte fortsætter:
- At avle mus kan være en kunst i sig selv. En specialestuderende arbejder lige nu med langtidsoverlevelse – det vil sige 35 dage – på de mus, vi har. Når jeg går i gang 1. januar, skal jeg i gang med at vise præcist hvilke celler, der udtrykker TNF og hvilke der ikke gør, samtidig med at jeg får avlen på de nye mus til at køre.
Der er lang vej fra museforsøg til forsøg med blodprøver og prøver af spinalvæske fra mennesker, men Ditte synes, det kunne være super spændende.
- Det kunne sagtens være en mulighed at samarbejde med klinikere på sigt, enten i Danmark eller i Miami. Vi samarbejder jo allerede med Miami, og her i Odense har Kate i øjeblikket en affiliering til Neurologisk afdeling. Men det kræver nogle interesserede klinikere, og nogle tilladelser, som sikkert vil være svære at få i Danmark. Men det kunne helt sikkert være spændende.

Arbejdshest forsker i nervecelledød

Kemiske stoffer begrænser nervecelledød efter traumatisk rygmarvsskade, viser ny lovende forskning på mus gennemført på Syddansk Universitet.

Af Viggo Rasmussen og Bente Ovesen

Biomediciner Ditte Ellman her gjort interessante fund i en ph.d., der lige er afsluttet, og som har været mulig med støtte fra RYK.
- Studierne er lovende – utrolig lovende. Flere kemiske stoffer har indflydelse på omfanget af sekundære lammelser. Til stor overraskelse viser ph.d.’en, at et bestemt stof, XPro1595, er med til at begrænse en invaliderende nervecelledød efter traumatisk rygmarvsskade på normale mus.
- XPro1595 har indflydelse på reparation af myelinskeder, som isolerer nerveceller i rygmarven. XPro1595 fjerner populært sagt den dårlige inflammation omkring læsionen og lader den gode inflammation være i fred, siger Ditte Ellmans vejleder Kate Lambertsen, der er lektor på Neurobiologisk Forskning under Syddansk Universitet i Odense.
En række faktorer påvirker den neurobiologiske proces i positiv og negativ retning efter en rygmarvsskade. I en to-årig postdoc skal Ditte Ellman søge flere svar på, hvilke stoffer, der henholdsvis begrænser nervecelledød og fremmer reparationen den allerførste tid efter en traumatisk rygmarvsskade.
- Ditte kommer med andre ord tættere på signaleringsvejene i centralnervesystemet. Det er vi nødt til at afklare, så vi ikke står med uønskede bivirkninger hos patienterne, understreger Kate Lambertsen.
For at kunne komme i gang med patientarbejde er Kate blevet tilknyttet Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital. På sigt forventer hun også et samarbejde med neurokirurgerne.
- Vi er ikke i nærheden af patientforsøg endnu, men der er taget nogle vigtige skridt, som går i den rigtige retning. Derfor er jeg rigtig glad for at kunne fortsætte samarbejdet med Ditte. Nu er hun ikke længere min studerende, men min gode kollega.
- Ditte arbejder utrolig systematisk og struktureret. Og så er hun en arbejdshest. Ellers havde jeg jo heller ikke gjort alt for at beholde hende, konstaterer Kate med et glimt i øjet.

Boks:

Ditte Ellmans ph.d. er støttet af: Fabrikant Mads Clausens Fond og A. P. Møllers Fond til Lægevidenskabens Fremme via RYK samt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet, PUMPKIN, Aarhus Universitet, Aarhus, Carlsbergfondet samt den schweiziske fond IFP/IRP.