Forskning. Mysteriet om firbenets hale

- eller om hvordan rygmarvsskadede kan få gavn af det grønne firben

Ny viden om firbens evne til at genskabe halen kan gavne behandlingen af mennesker med en rygmarvsskade.

Tekst: Hanne Kokkegård

Amerikanske forskere har fundet ud af, hvilke gener det grønne firben bruger, når firbenet skal have en ny hale. Håbet er, man kan bruge forskningen til at forbedre behandlingen af bl.a. mennesker med rygmarvsskader.

Halen vokser ud igen

Hvis man en dag skal flygte fra en bjørn, skal man smide rygsækken og håbe, at bjørnens nysgerrighed får den til at kaste sig over rygsækken og stoppe jagten. Tilsvarende kan et firben tabe halen, når det føler sig truet for på den måde at forsøge at narre rovdyret til at æde halen i stedet for hele firbenet. Og senere vokser der en ny hale ud.
Nu har forskere fra Arizona State University i USA fundet noget af forklaringen på, hvordan firbenet kan genskabe halen. Den viden kan gavne bl.a. mennesker, der har fået en rygmarvsskade.

Vækker 326 gener i kroppen

Det tager det grønne firben (Anolis carolinensis) omkring 60 dage at genskabe halen. Undervejs tænder firbenet for mindst 326 gener i bestemte områder, når det regenererer halen, blandt andre gener der sørger for sårheling og dannelse af stamceller. Samtidigt kan forskerne se, at firbenet har et unikt mønster af vævsvækst fordelt over hele halen.
Og forskerne har identificeret en type celler, der er vigtige for firbenets evne til at vokse og udvikle skeletmuskulaturen i halen og i andre væv.

Firben og mennesker ligner hinanden

Forskerne håber, at deres resultater vil føre til nye måder at behandle mennesker med rygmarvsskader, fosterskader og gigtsygdomme.
- Firben deler dybest set den samme værktøjskasse af gener med mennesker, siger Kenro Kusumi, der er professor ved Arizona State University School of Life Sciences.
- Ved at følge den genetiske opskrift til regenerering, der findes i firben, og derefter udnytte de samme gener i humane celler, kan det være muligt at få dannet ny brusk, muskler og rygmarv i fremtiden, siger Kenro Kusumi.

Hanne Kokkegård er journalist i DR Videnskab og skriver til dr.dk/viden. Artiklen har tidligere været bragt på dr.dk/Nyheder/Viden. Forskningen er blevet offentliggjort i tidsskriftet PLoS ONE.

FAKTA

Når et firben føler sig truet, kan det smide sin hale for at narre rovdyret til at æde den afstødte hale. Herefter vokser en ny hale ud på firbenet. Firbenet er det mest nært beslægtede dyr til mennesker, der kan regenerere hele vedhæng. Under haleregenereringen tænder firbenet på alle gener i det, der kaldes den 'Wnt pathway', der styrer stamceller i mange organer såsom hjernen, hårsækkene og blodkar. Firbenet har et unikt mønster af vævsvækst, der er fordelt over hele halen. Forskerne fra Arizone State University har nu identificeret en type celler, der er vigtige for firbenets evne til at vokse og udvikle skeletmuskulaturen i halen og i andre væv.

Kilde: Arizona State University i USA