Forskning: Kan salamandere lære mennesker at gå?

Den mexicanske salamander kan hele næsten alle typer af skader – også rygmarvsskader. Forskere på Aarhus Universitetshospital har sat sig for at finde ud af hvordan.

Tekst: Mathias Møller Thygesen

Ivrige forskere, en ekstrem MR-skanner og eksotiske padder. Det er opskriften på et nyt ambitiøst projekt på Aarhus Universitets hospital, hvor man vil undersøge, hvordan den mexicanske salamander regenererer sin rygmarv.

Regenerere, dét kan den

Den mexicanske salamander, eller Axolotlen som den også kaldes, har siden starten af det 20. århundrede været genstand for stor opmærksomhed. Den besidder nemlig en imponerende evne til at gendanne ødelagte og mistede organer. Det er alment kendt i forskermiljøet, at Axolotlen eksempelvis kan hele skadet hjertevæv og gendanne amputerede arme, ben, haler og sågar øjne.
Mange års tidligere forskning har vist, at salamanderen kan genetablere kontakten i en kirurgisk overskåret rygmarv. Men man har aldrig bevist, at den kan regenerere en skade, der ligner de traumer, som mennesker er udsat for, når de får en rygmarvsskade.
- Det er i sig selv enormt interessant, at Axolotlen kan regenerere en overskåret rygmarv, men det er endnu mere interessant, hvis den kan hele en skade, der ligner de skader, vi ser i klinikken, udtaler neurokirurg Mikkel Mylius Rasmussen.

Grundsten til videre forskning

Projektet går ud på at vise, at Axolotlen, selv efter et kraftigt traume i rygmarven, hvor der ikke blot er tale om en pæn overskæring, er i stand til at regenerere.
Axolotlen vil efter forsøget ikke kunne bevæge sin hale, som er lammet. Forskerne på Aarhus Universitetshospital frygter dog ikke for salamanderens hale. Biolog Henrik Laudridsen, som er en del af teamet, fortæller:
- Vi har en velfunderet formodning om, at vi vil se salamanderen begynde at bevæge halen igen allerede inden for 20 dage. Han tilføjer, at salamanderens hale formentlig vil være fuldt funktionsdygtig i løbet af et par måneder.
Projektet, som forskningsårsstuderende Mathias Møller Thygesen er ansvarlig for, bliver grundstenen til videre forskning i neuroregeneration.
- Vi vil til at starte med gerne se, at salamanderen rent faktisk kan det, vi håber den kan, og det vil forhåbentligt betyde, at vi med tiden kan besvare spørgsmålet: Hvordan?

Nøglen til regeneration

På trods af mange års forskning har man endnu ikke afdækket, hvordan salamanderen er i stand til at starte regenerationen. Og det er dette trin, som er særligt interessant. Mennesket regenererer nemlig ikke, men påbegynder arvævsdannelse i stedet med det resultat, at det væv, som er beskadiget, erstattes af et ikke funktionelt væv. Axolotlerne er i stand til at standse arvævsdannelsen og i stedet starte en proces, hvor det omgivende væv udvikler sig imod stamcellelignende celler, som så giver ophav til gendannelsen af nyt funktionelt væv.
Det, som gør axolotlen særlig, er, at den forbliver i larvestadiet hele sin levetid. Og det er det, som bevirker, at dyret har det enorme regenerative potentiale, som vi ser. Mennesker i fostertilstanden har mange af de samme evner som salamanderen, men de mistes meget tidligt i livet. Det er dog vist, at nyfødte besidder visse regenerative evner.
Man kan altså tænke på det regenerative potentiale som noget vi mennesker muligvis besidder, men som vi har slukket for. Det handler derfor om at finde nøglen, der tænder for det igen.

Revolutionerende teknik

Til at undersøge hvordan rygmarven vokser sammen, vil den danske forskergruppe gøre brug af en ny revolutionerende teknik, hvor man med stor nøjagtighed kan lave billeder af den voksende rygmarv. Teknikken kaldes Fibertracking og er en teknik, hvor man ved hjælp af en kraftig MR-skanner, der genererer et magnetfelt 9,4 gange så stort som jordens, visualiserer vandmolekylers bevægelse ned gennem nerverne i ryggen. Det betyder, at man kan fremstille billeder, hvor nerverne træder helt klart frem i farver.

På sigt er håbet, at man kan få viden om, hvordan Axolotlen regenererer rygmarven, og at man således kan anvende den viden i behandlingen og rehabiliteringen af patienter med rygmarvsskader.

Forskerholdet holder til på Aarhus Universitetshospital.