Forskning: I Kina laver de mirakler - eller gør de?

Tekst: Mikkel Mylius Rasmussen

I 2009 startede et forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital. Projektet skulle undersøge en ny og lovende behandling, der havde været i brug i Kina gennem flere år, og som ifølge flere videnskabelige artikler og foredrag ved kongresser angiveligt kunne give rygmarvsskadede egen kontrol over blære- og tarmfunktion.

Flytning af nerve

Metoden gik ud på at skabe en ny refleks via et kirurgisk indgreb i lænderyggen. Rent teknisk finder man i lænderyggen den nerve (L5), der vanligvis går ud til skinnebenet og foden, klipper den del af nerven, der står for bevægelse, over (bevarer føledelen af nerven) og syer den på én af de nerver, der forsyner blære og tarm (S2 eller S3). Nerven fra benet skulle derved kunne gro ud og give ny nerveforsyning til blære og tarm efter ca. 18 måneder. Når nerven er vokset ud, skulle man ved at stimulere huden på skinnebenet kunne sende et signal op gennem den bevarede føledel af nerven, hvilket – i stedet for at fremkalde en refleksrespons i form af en spasme i benet – vil få signalet til at gå ud i den nydannede nerve og give signal/refleks til blære og tarm og medvirke blæretømning og forbedret tarmfunktion.

Ekskursion til Kina

Behandlingen var på det tidspunkt ikke efterprøvet uden for Kina. For at undersøge potentialet i behandlingen blev det besluttet at gennemføre et projekt i Danmark med henblik på at bekræfte de positive resultater fra Kina, før behandlingen kunne anvendes frit i Danmark. Det resulterede i et samarbejde mellem flere afdelinger på Aarhus Universitetshospital; blandt andet neurokirurgisk afdeling, mavetarm-medicinsk afdeling, mavetarm-kirurgisk afdeling, urinvejskirurgisk afdeling og neurofysiologisk afdeling.
Til at starte med blev der sendt en ekskursion til Kina for at se metoden blive anvendt. Turen blev arrangeret, så de deltagende fra Danmark var i Kina på samme tid som en gruppe speciallæger fra Finland og Australien. Alle tre forskningsgrupper konkluderede efter dette besøg, at det var teoretisk muligt at opnå de positive resultater, som behandlingen angiveligt skulle kunne give. Den finske og australske forskningsgruppe startede dog aldrig en egentlig undersøgelse.

Dansk projekt

Patienter blev tilbudt operationen, da projektet var blevet godkendt af den videnskabsetiske komite, der skal godkende alle forsøg på mennesker. Der blev sendt brev til mange mulige kandidater, og der blev trykt en artikel, der skulle oplyse om projektet, i RYK! magasin i slutningen af 2009.
De patienter, der blev tilbudt behandlingen i vores projekt, var alle over 18 år og havde en komplet rygmarvsskade, som skulle være mindst ét år gammel og ikke påvirke den nederste del af rygmarven, da de nerver, der skal bruges til refleksen, sidder der. Ved at vælge disse patienter undgik vi risiko for yderligere skade, da de nerver, der skulle bruges til at skabe den nye refleks, ikke længere var i brug.
Alle de patienter, der deltog, skulle før operationen igennem en række undersøgelser for at afdække om nerverne, der skulle bruges, var sunde og raske og klarlægge funktionen af den præcise blære- nyre- og tarmfunktion for den enkelte patient. 18 måneder efter operationen blev alle undersøgelser gentaget, og det var dermed muligt at sammenligne resultaterne før og efter operationen.

Manglende effekt

I alt gennemgik 10 patienter operationen og undersøgelserne på Aarhus Universitetshospital. Da der skulle gå 18 måneder mellem gennemført operation og undersøgelse af effekten, lå resultaterne klar i 2013, og de er for nyligt offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift.
Resultaterne viste entydigt, at operationen ikke har effekt på de patienter, vi har opereret her i Danmark. Årsagerne til den manglende effekt kan være mange og danner grundlag for en selvstændig akademisk diskussion.
Forskning nytter. Desværre giver alle undersøgelser ikke de ønskede resultater. I dette tilfælde kan vi bruge de resultater, vi har fundet, til at fraråde behandling med metoden. Det gælder både Danmark og som en hjælp til resten af verden, hvor flere end 2.000 patienter er blevet behandlet med metoden, primært i Kina. Det er vores håb, at det studie vi har lavet, vil kunne stoppe yderligere behandling med metoden.

Vi vil gerne fra forskningsgruppens vegne udtrykke vores taknemmelighed over, at der er patienter, som er villige til at lade sig bruge i vores forskningsprojekter – både i dette og andre projekter, store som små. På den måde bliver vi bedre, ligesom de behandlinger, vi kan tilbyde, bliver bedre og mere sikre. Til gavn for alle patienter – både her og i udlandet.

Mikkel Mylius Rasmussen er 1. reservelæge på Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital