Forskning: Håndkirurgi

Rekonstruktion af håndgreb hos tetraplegikere

En svensk doktordisputats afslører en ny og bedre metode til forbedring af håndfunktion hos tetraplegikere. Metoden, hvor flere operationer udføres samtidig, indebærer desuden kortere behandlingstid.

Tekst: Carina Reinholdt

At blive tetraplegiker indebærer, at muskler i arme og hænder bliver lammede. Men i mange tilfælde er der nogle muskelfunktioner tilbage, som gør det muligt at flytte muskler og sener og således genskabe personens gribeevne.
Genvindelse af hånd- og armfunktion har ofte en høj prioritet, da det har stor betydning for selvstændighed og uafhængighed. At kunne spise selv med almindeligt bestik, klare dele af sin hygiejne selv, give hånd, kunne skrive og anvende en computer samt komme tilbage til arbejdslivet er bare enkelte eksempler på de gode resultater efter rekonstruktiv håndkirurgi.

Kortere rehabilitering

Operationer for bedre hånd- og armfunktion er blevet anvendt i en lang årrække. I de seneste år er der sket store fremskridt inden for de kirurgiske teknikker. I dag er sammenbindingen af senerne så stærk og tåler så høj belastning, at patienten kan begynde at træne sit greb allerede dagen efter operation. Den tidlige træning efter operation betyder, at flere samtidige indgreb kan kombineres og udføres på en patientsikker måde.
Dagen efter operationen påbegyndes rehabiliteringen med at finde og træne de nyskabte funktioner. Efter fire uger kommer patienten tilbage for at begynde at træne almindelige hverdagsaktiviteter. Det faktum, at patienten kan begynde at træne umiddelbart efter operationen, mindsker også risikoen for sammenvoksning og ardannelse omkring de overførte sener.
Afhandlingen konkluderer, at de samtidige, operative indgreb og den kortere behandlingstid med i gennemsnit 10 dage for hver hånd sparer patienten sammenlagt for mindst tre måneders rehabilitering sammenlignet med tidligere, traditionelle metoder, hvor mindst to operationer var påkrævet for at opnå samme funktioner.

Mange fordele

Med den nyeste operationsmetode får patienten ikke bare en rekonstruktion af tommelgreb (figur 1) og helhåndsgreb men også evnen til at åbne hånden. Resultatet efter operationen er desuden bedre. Grebsstyrken er dobbelt så stor, og evnen til at åbne hånden er bedre end ved traditionelle, opdelte operationer.
I vores hverdag møder vi utallige situationer, hvor et godt greb og evnen til at åbne hånden behøves. For patienten indebærer en rekonstrueret grebsevne en øget selvstændighed. Med et fungerende greb kan tetraplegikeren udføre dagligdags aktiviteter mere selvstændigt, spise selv uden hjælpemidler, give hånd og hilse, spille Wii med børnene, køre kørestol bedre, osv. For mange af patienterne har operationen desuden betydet, at de har kunnet vende tilbage til arbejde på deltid.

Carina Reinholdt er overlæge på Centrum Tetrahand, Sahlgrenska Universitetssygehus, Göteborg og dr. med. på Sahlgrenska Akademi ved Göteborgs Universitet. Afhandlingen ”Surgical restoration of grasp control in tetraplegia” blev forsvaret ved en disputation den 14. marts 2013. Link til afhandlingen: gupea.ub.gu.se/handle/2077/31718

FAKTABOKSE:

Centrum Tetrahand

Centrum Tetrahand på Sahlgrenska Universitetssygehus i Göteborg har tre håndkirurger, en neurolog fra spinalenheden, to fysioterapeuter og en ergoterapeut. Centeret har en bred forskningsbase med både basisforskning og klinisk forskning under ledelse af professor Jan Fridéns. Teamet gennemfører årligt ca. 50 rekonstruktive håndoperationer. Der er modtagelse flere steder i Sverige, så patienterne ikke behøver at rejse så langt for førstegangs- og genbesøg. Patienterne kommer fra hele Sverige samt en række europæiske lande.
Tetrahånd-teamet udfører også årligt mange spasticitetslindrende operationer med god effekt. Flere studier er dog nødvendige for evaluering af effekt ved forskellige behandlinger. Studier viser, at op til 78% af de høje rygmarvsskadede får spasticitet. Mange kan få symptomer lindret med Botoxinjektioner, skinner eller fysioterapi. Men en del patienter får ikke tilstrækkelig effekt af konservativ behandling og behøver kirurgisk hjælp. Spasticitetslindrende operationer, seneforlængelser og løsning af muskler har været anvendt i flere år, men behøver at blive evalueret, idet der ikke findes sådanne studier baseret på patienter med rygmarvsskader. I afhandlingen er der udarbejdet en ny metode for at evaluere spasticitet: Dynamisk elektrogoniometri. Denne digitale pointmålemetode kan anvendes for at evaluere spasticitetslindrende operationer. I løbet af 2014 vil sådanne studier påbegyndes.

Læs mere om centeret på tetrahand.com