Forskning: Gående paraplegiker

Banebrydende forskningsresultater fra Polen:

Transplantation af næseceller

Positive resultater opnået ved at kombinere støtteceller fra lugteorganet i næsen med perifere nervestykker, tyder på et gennembrud, siger dansk professor i neurobiologi.

Tekst: Bente Ovesen og Viggo Rasmussen

Transplantation til en komplet rygmarvsskade viser for første gang et lovende resultat på mennesker.
Darek Fidyka fra Bulgarien fik som 20-årig sin rygmarv skåret over af knivstik, så han blev lam fra brystet og ned. Knap fire år senere blev han sammen med tre andre tilbudt en transplantation udført i samarbejde mellem polske neurokirurger og britiske professor Geoffrey Raisman. Der blev transplanteret stykker af perifer nerve sammen med celler, der normalt hjælper nervetråde fra lugteorganet i næsen med at vokse ind i hjernen.
Resultaterne heraf blev først publiceret 2013 i det videnskabelige tidsskrift Cell Transplantation. Det blev fulgt op af en præsentation af den videre positive udvikling af Darek Fidykas sensoriske og motoriske udvikling i samme tidsskrift den 21. oktober i år.

Fra dyreforsøg til mennesker

I dyreforsøg har man i flere år været opmærksom på, at disse såkaldte ”olfactory nerve ensheating cells” har en brobyggende effekt. Tilbage til 2001 hørte vi således professor Raisman fortælle, at det i laboratorieforsøg var lykkedes at få nervetråde til at vokse over skaden og skabe delvis kontakt under skaden. Rotter genvandt noget af førligheden efter transplantation af nerveceller fra deres egen næsehule. Siden viste forskere fra Edinburgh det samme på rygmarvskadede hunde. Disse erfaringer har Raisman nu overført til mennesker sammen med cheflæge Pawel Tabakow på Wroclaws Medicinske Universitet i Polen.

Væv fra egen næse

I 2006 blev dr. Carlos Lima fra Portugal verdenskendt for forsøg på reparation af rygmarvsskader med netop samme type næseceller. I modsætning til Raisman implanterede han små stykker af slimhinden, hvor de særlige støtteceller findes, uden at opformere og rendyrke dem som Raisman. Flere forskere var skeptiske overfor Limas metode og indgreb. De nye resultater synes netop at vise, at metoden ikke var gennemtænkt.
Til forskel fra Lima udfører Raisman en kompliceret kombinationsterapi. Professor emeritus Jens Zimmer fra Neurobiologisk Forskning på Syddansk Universitet fortæller:
- Raisman indsætter rendyrkede ”olfactory nerve ensheating cells” fra næseslimhinden i kombination med stykker af perifere nerver fra anklen til at styre væksten over læsionsstedet. Støttecellerne fra det olfaktoriske system har evnen til at gendanne nervefibre. Cellerne fungerer med andre ord som ’små nøgler’, der åbner op for passagen af regenererende nervetråde ud af den ene ende af den beskadigede rygmarv og ind i den anden. Stykkerne af perifer nerve danner derimod broen henover læsionsstedet mellem rygmarvsenderne.

Raismans nye resultater er et interessant og markant gennembrud. Forstået på den måde, at der nu i et forsøg på mennesker med få deltagere er opnået resultater, der ligner resultater tidligere opnået på dyr. Det lover ifølge danske forskere godt.
- Vi skal selvfølgelig se flere forsøgsbehandlinger, både af denne type og fra de andre igangværende kliniske forsøg i Europa og USA, hvor andre metoder anvendes, siger en optimistisk Jens Zimmer.

Raisman og Tobakow planlægger at afprøve behandlingen på yderligere ti personer med rygmarvsskade.


Da mediestormen rasede

BCC breakede nyheden 21. oktober kl. 4.31 under denne overskrift:

”Paralysed man walks again after cell transplant”. Selv om nyheden bygger på en videnskabelig artikel fra Cell Transplantation i 2013, brød mediestorm løs 21. oktober i år. The Guardian og The Times hypede historien samme dag.

Et citat fra førende professor Geoff Raisman til forsøgsperson Darek Fidyka lød for åben skærm world wide: ”You are making history now. To me this is more impressive than a man walking on the moon!”

Selv sagde Darek (på bulgarsk): ”Jeg har lært, at man aldrig må give op, men kæmpe videre, for en dør vil åbne sig for en her i livet.”

DR var derfor hurtig ved havelågen. Lånt fra BBC var det hovednyhed i Radioavisen kl. 8 og på DR.dk blev det til: ”Lam mand kan gå igen: Fik næse-celler sprøjtet i ryggen’. TV2 stod ikke tilbage med overskriften: ’Ny forskning får lam mand til at rejse sig fra kørestolen.”

Politiken og flere danske medier fulgte op med ekspertkommentarer. Til avisen sagde Fin Biering-Sørensen, der er professor og overlæge på Afdeling for Rygmarvsskader på Glostrup Sygehus: “Problemet er, at interessen for at finde behandlinger er stor, men mulighederne for det er meget spinkle. Mange patienter lokkes til kostbare behandlinger, der i visse tilfælde kan forværre tilstanden.”

På Videnskab.dk tilføjede Fin Biering-Sørensen:

”Selvfølgelig er vi glade for hvert skridt i den rigtige retning. Men vi skal huske, at det her er et enkelttilfælde, og at det skal kunne reproduceres i kontrollerede undersøgelser, før at vi tør tage en chance over for vores patienter. Der er en potentiel risiko ved at lave den slags operationer, og vi har tidligere set, at patienter har fået det værre efter lignende tiltag”

BO & VR