Forskning - fokus på accept af rygmarvsskade

I samarbejde med Vestdansk Center for Rygmarvsskade og Syddansk Universitet har Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter igangsat et ph.d.-projekt, der sætter fokus på acceptprocessen efter en rygmarvsskade. I denne artikel giver psykolog og ph.d.-studerende Anders Aaby en introduktion til projektet.

Tekst: Anders Aaby

Det gør ondt, når livet slår os hårdt. Det kan være en skilsmisse, et dødsfald i familien, alvorlig sygdom eller en livsforandrende skade efter en ulykke. Vi står pludselig overfor en virkelighedskløft. På den ene side er der den virkelighed, vi har, og på den anden side er der den virkelighed, vi ønsker.

Når kampen bliver endeløs

En rygmarvsskade fører ofte til en stor virkelighedskløft, fordi ens udfoldelsesmuligheder indskrænkes markant. Når vi står overfor en virkelighedskløft, er det naturligt at ville lukke den. Hvis der er noget, vi kan gøre for at lukke den, giver det god mening at gøre det. Kan man eksempelvis ikke længere betjene en almindelig bil, så er det gavnligt at få en tilpasset bil.
Men hvad gør vi, når virkelighedskløften ikke kan lukkes, eller hvis det at lukke den vil føre til endnu større problemer i fremtiden? I de tilfælde holder mange af os stædigt fast i tanker om, hvad vi kunne engang, hvad vi har mistet, og hvordan vores liv burde se ud i dag. Vi sammenligner konstant vores liv med andres, og vi holder fast i urealistiske krav til os selv og andre. Vi involverer os selv i en endeløs kamp med virkeligheden.
Dette er baggrunden for et ph.d.-projekt, som Specialhospitalet sammen med Syddansk Universitet og Vestdansk Center for Rygmarvsskade har igangsat. Et projekt, som handler om acceptprocessen efter en rygmarvsskade. I psykologien handler accept overordnet om at finde fodfæste, mens man lærer at leve med de nye livsvilkår og -rammer. Det handler om at give plads til uønskede tanker og følelser i stedet for at kæmpe en nytteløs kamp med livet, som det er i dette øjeblik. Idéen er, at når vi ikke længere lader os trække ind i disse kampe med virkeligheden, kan vi i stedet bruge vores tid og vores ressourcer på det, der giver os et rigt og meningsfuldt liv. 

Spørgeskemaundersøgelse 

Der er rigtig mange, der kommer godt videre efter en rygmarvsskade. Der er imidlertid også en betydelig andel, som oplever en forringet livskvalitet, og der er helt op mod en tredjedel, som oplever angst og depression selv flere år efter skaden.
Den første del af projektet har netop kortlagt forskningsområdet og vist, at højere grad af accept ser ud til at være relateret til højere livskvalitet og tilfredshed med livet samt lavere grad af psykologiske lidelser, herunder depression og angst. Vi er derfor i gang med en større dansk spørgeskemaundersøgelse, som vil give et større indblik i de psykologiske følgevirkninger, personer med rygmarvsskade oplever, samt belyse, hvilken rolle de nærmeste pårørende spiller i livet efter skaden.
Vi er særligt interesserede i, hvilken rolle accept spiller i tilpasningsprocessen, samt hvilken betydning pårørendes accept har i den skadesramtes accept- og tilpasningsproces. Alle voksne, der har været indlagt på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) i forbindelse med et rehabiliteringsophold, har i sin e-boks modtaget en invitation til deltagelse.

Hvordan forstår vi accept?

Vi psykologer opfinder gerne mange nye begreber, når vi udvikler teorier eller nye terapeutiske tilgange. Så længe begreberne er klart definerede og letforståelige, er det ikke noget problem, men af og til kan et begreb forstås på flere måder, alt efter, hvem man spørger. Det gælder desværre for accept, som kan forstås og misforstås på mange måder. To almindelige ’misforståelser’ er, at accept enten betyder, at man skal kunne lide rygmarvsskaden, eller at det betyder at give op. Vi er derfor samtidig i gang med et studie, som udforsker netop dette. Vi vil nemlig gerne blive klogere på, hvordan personer med rygmarvsskade forstår accept, og hvilke oplevelser de har haft i deres egen acceptproces.

Samlet set vil ph.d.-projektet forhåbentligt kunne bidrage med vigtig viden i udvikling og forbedring af rehabiliteringstilbuddet til personer med rygmarvsskade.
Vi håber derfor meget, at både tidligere indlagte på VCR og deres nærmeste pårørende får tid og lyst til at deltage i undersøgelsen. 

Anders Aaby er psykolog, ph.d.-studerende og tilknyttet Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter og Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2021.

Invitationen er sendt via e-boks til 1.300 personer, der har været indlagt på VCR. Hvis man ikke har modtaget den eller har spørgsmål, er man velkommen til at skrive til Anders Aaby, aaaby@health.sdu.dk