Forskning: Et lille skridt mod rygmarvslim

Tekst: Rosa Winther

En rygmarvsskade i skåle og på flaske kan måske bane vejen for

afprøvning af medicin og fx stamceller på dyr og mennesker. RYK

har støttet Rosa Winthers ph.d.-projekt med en lille million kroner.

Mit ph.d.-projekt har haft til formål

at lave en efterligning af en ryg-

marvsskade hos et menneske, dog blot i

en petriskål. Med en sådan in vitro model

kan man teste, hvordan forskellige stof-

fer muligvis har en gavnlig effekt efter en

rygmarvsskade, fx ved at beskytte de celler,

der overlever den første skade, eller ved

at skabe et gavnligt miljø, så cellerne kan

vokse ud og gendanne de forbindelser, der

er blevet brudt. Transplantation af celler til

læsionsstedet kan også testes.

Der har været meget fokus på sidstnævnte

særligt i forbindelse med, at stamceller

er blevet bedre beskrevet og undersøgt.

Stamceller er en særlig type celler, der

teoretisk har potentiale til at dele sig i

det uendelige og derved give ophav til en

stor mængde af lignende celler, og også

har potentiale til at modnes og danne fx

nye neuroner til transplantationsformål.

Stamceller giver derfor håb for mange om

forbedring af følgevirkningerne af en ryg-

marvsskade eller endda helbredelse.

Rotterygmarv på flaske

Anden del af mit ph.d.-projekt var at under-

søge stamceller fra rotters rygmarv. Først

skulle det undersøges, om de kunne isoleres

og dyrkes i et større antal i laboratoriet.

Dernæst var det vigtigt at undersøge, om

de havde potentialet til at blive de forskel-

lige typer af celler i centralnervesystemet:

oligodendrocytter, astrocytter og neuroner.

Celler blev isoleret fra rotters rygmarv og

dyrket i flasker for at øge det oprindelige,

meget begrænsede antal. Disse blev videre

karakteriseret for at se, hvad de bliver til,

hvis de får lov at gå fra stamcelle til moden

celle. Til sidst blev de transplanteret til

ovennævnte model for rygmarvsskade for

at se, om de havde potentiale til at danne

bro over skaden og genetablere de læderede

forbindelser.

Stamceller er en besværlig størrelse og

drillede lidt undervejs. Det lykkedes dog

at få dem transplanteret til modellen for

rygmarvskade, hvor det konkluderes, at de

overlevede og til en vis grad modnedes og

dannede neuron og astrocytlignende celler.

Fremtidige perspektiver

Med en velfungerende model for rygmarvs-

skade kan både potentielle farmaka og cel-

letransplantater testes allerede meget tidligt

– inden man går over til dyremodeller.

Hermed kan tid og ressourcer forhåbentligt

spares, og man kan nå et lille skridt nær-

mere målet: at finde bedre medicin mod

rygmarvsskade i den akutte fase, eventuelt

behandling i den kroniske fase. Det skal dog

siges, at en model som denne er på basal

forskningsniveau og langt fra klinikkens

praktiske udførsel.

Et andet perspektiv er den øgede forståelse

af stamceller, og hvordan vi skal finde dem,

dyrke dem i en tilpas stor mængde, og få

dem til at opføre sig, som vi gerne vil have,

hvis de skal transplanteres til en læderet

rygmarv.

En rygmarvsskade er en kompleks skade,

som sandsynligvis skal behandles med en

kombination af farmaceutika og muligvis

celletranslantation for at erstatte de tabte

celler i læsionen. Denne phd er små skridt

på vejen mod at få en standardiseret model

for rygmarvsskade i petriskålen – et

værktøj, som kan bruges til at

undersøge potentielle behand-

linger efter en rygmarvs-

skade; både af farmaceutisk

karakter og i forhold til

celletransplantationer.

Vejen frem

RYK har talt med kliniker

Jens

Christian

Sørensen,

som er professor, dr. med. på

Neurokirurgisk afdeling, Århus

Sygehus, om Rosa Winthers

phd-projekt.

- Vejen mod en rygmarvslim går

omkring mange forskellige forsk-

ningsområder, vurderer Jens Christian

Sørensen. Han nævner både stamceller,

vækstfaktorer og nanoteknologi.

Jens Christian Sørensen var den ene af

tre professorer i bedømmelsesudval-

get, da Rosa Winther i august måned

forsvarede sin phd-afhandling og fik

den godkendt.

- Rosa Winthers projekt er en af

brikkerne i forsøget på at udvikle et

afgrænset system og en testplatform

til afprøvning af stamceller og nye

medicinske præparater, forklarer Jens

Christian Sørensen.

En testplatform er en nødvendig for-

udsætning for fx at kunne transplantere

stamceller til rygmarvsskadede men-

nesker, da stamceller kan udvikle sig til

ondartede celler.

- En stor udfordring lige nu er at

finde ud af, hvor stamcellerne bliver

af efter transplantation, forklarer Jens

Christian Sørensen. Han slutter:

- Vi har en granitblok, som vi skal have

fundet ud af, hvordan vi hugger til, så

den bliver formet og sikker at bruge,

men der er for mig ingen tvivl om, at

stamcelleforskning kombineret med

vækstfaktorer er vejen frem.