Forskning: Elektriske impulser i ryggen

Rygmarven i stødet
Amerikansk forsøg med elektriske impulser giver rygmarvsskadede visse funktioner tilbage og giver håb for fremtiden. Dansk professor maner til besindighed.

Tekst: Bente Ovesen og Viggo Rasmussen

”Elektriske stød kan give lamme førligheden tilbage”. Sådan lød den optimistiske overskrift til en større artikel i Jyllands-Posten den 8. april. Fire rygmarvsskadede mænd havde deltaget i et amerikansk eksperiment med elektrisk stød i rygmarven på Louisville i Kentucky og California University i Californien.
Et lille apparat blev opereret ind på rygraden af mændene. Og når det blev tændt, kunne mændene pludselig både vippe med fødderne, løfte deres egen kropsvægt stående og løfte deres ben. Desuden kan mændene nu regulere deres blodtryk og kropstemperatur, selv når apparatet er slukket. Og selv om mændene ikke kan gå, er de gavnlige effekter alligevel omfattende, skriver Jyllands-Posten.

Står uden hjælp

I det amerikanske nyhedsmedie Fox News kan man læse, at eksperimentet, der har været offentliggjort i magasinet Brain, handler om at omprogrammere beskadigede nerveceller til igen at være lydhøre over for stimuli.
En af de medvirkende, Rob Summers, blev i 2006 i en alder af 20 år lam fra brystet og ned efter at være blevet ramt af en bil. Han gennemgik herefter en procedure, hvor 16 elektroder blev implanteret nederst i lænden for at undersøge, hvorvidt elektriske impulser kunne hjælpe ham til at genvinde funktion i benene.
Kombineret med fysisk genoptræning har små elektriske stød, kendt som epidural stimulation, vist forbløffende resultater for Summers.
Det første, der skete, var, at han begyndte at kunne svede normalt igen. Efter syv måneder var han i stand til at stå uden hjælp, og han genvandt selv frivillig kontrol med en vis bevægelse i benene. Alle forsøgspersoner rapporterede også om, at de genvandt en del af blære-, tarm og seksualfunktionen.

Opererer i blinde

Men træerne vokser ikke ind i himlen, siger professor Ole Kæseler Andersen, der er ekspert i bio-instrumentering og hjernens fysiologi på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet:
– De opererer lidt i blinde, når de i forsøget her har sat elektroder ind på nederste del af rygmarven. Elektroderne er tilsyneladende placeret ret uspecifikt. Det giver selvfølgelig en form for aktivering, men ikke målrettet specifikke bevægelser. 
– I realiteten svarer det til at fremprovokere spasmer hos rygmarvsskadede. Umiddelbart kompenserer man ikke for det primære funktionstab. Men man skal ikke forklejne sekundæreffekten, hvis man fx kan styrke blodcirkulationen og bevæge musklerne.

Kunsten er at målrette

Rygmarvsstimulation bliver i dag brugt til mange formål – eksempelvis smertelindring. Det er givetvis et af de systemer, som har været anvendt i forsøgene kombineret med nogle nye pulsformer, mener Ole Kæseler Andersen. Han forsker aktuelt i reflekssystemet neden for rygmarvslæsionen i samarbejde med Vestdansk Center for Rygmarvsskadede og Aarhus Universitet.
– Vi har mange erfaringer med funktionel elektrisk stimulering fra blandt andet blærepacemakerprojektet, når det handler om det perifere nervesystem, fortæller Ole Kæseler Andersen og slutter:
– Men kunsten er at målrette stimuli i centralnervesystemet, så vi opnår den ønskede effekt.

I USA har National Institutes of Health støttet mere forskning, der skal udvikle næste generation af epidural stimulation.

Læs mere og se video på: foxnews.com/health/2014/04/08/device-zapping-spinal-cord-with-electricity-helping-paralyzed-men-move-legs