Forskning: Eksoskellet, gangrobotter

Hvad kan de nye gangrobotter? Det har Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk sat sig for at finde ud af i samarbejde med centre i hele Europa.

Tekst: Ulla Vig Nissen

Professor Fin Biering-Sørensen og seniorforsker Ulla Vig Nissen står i spidsen for et stort paneuropæisk studie af gangrobotten, Ekso’en, fra det amerikanske firma Ekso Bionics.

Studiet

Det er vigtigt at forstå, at viden om gangrobotterne på nuværende tidspunkt er meget begrænset, og at dette studie derfor først og fremmest har til formål at give os indtryk af, om denne træning påvirker forskellige faktorer. Ud over gangfunktion måler vi bl.a. på vandladnings- og mave-/tarmfunktion, smerter, spasticitet, balance og livskvalitet. Så i første omgang en ret bred undersøgelse af hvilke faktorer træning i Ekso’en måske påvirker.

Langsommelig proces

Det har været en langsommelig proces at starte et så stort og omfattende projekt op. Allerede i foråret 2012 blev protokollen skrevet, og alle de praktiske ting som godkendelse fra Videnskabs Etisk Komite, anmeldelse til datatilsynet m.v. blev ordnet. Sideløbende skulle der findes centre i Europa, som var interesseret i at deltage, og som var i stand til at skaffe de nødvendige ressourcer (tid, penge, viden) til at deltage i projektet. I løbet af 2013 faldt det på plads, og i alt er der 9 deltagende centre fordelt rundt i Europa (se listen i boksen).

Klar til projektet

Databasen til indsamling af data lod desværre vente på sig og har forsinket opstart af projektet en del. I Hornbæk startede vi (manuel indsamling dvs. uden databasen) i foråret 2014. I efteråret 2014 mødtes halvdelen af centrene til et kickoffmøde på Sunnaas Hospital i Oslo. Her blev alle tests gennemgået for at sikre, at de udføres ens på alle centre. De resterende centre mødtes i slutningen af februar i år til et lignede arrangement på Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk for at gennemgå og strømline ”test- arsenalet” til studiet. Der blev også lagt planer for dataanalyse og forfatterskab samt nedsat en komite med ansvar for udgivelse af resultaterne. Således er alle centre nu klædt på til dataindsamling og er klar til projektet.

Dansk deltagelse

På Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk har 10 personer indtil videre deltaget i projektet, heraf 3 ambulante. Alle giver udtryk for, at Ekso’en er et godt og motiverende træningsredskab, og at der er tale om god og hård træning, som giver trætte og ømme muskler.
I fysioterapien er det Mette Skov Henriksen og Mats Christer Nilfyr suppleret af Nicolaj Jersild Holm og Janni Sleimann, der står for det store arbejde med at træne deltagerne og holde styr på alle de tests, der løbende samles ind. Læge og ph.d studerende Carsten Bach Baunsgaard står ligeledes for store dele af projektet, idet han udfører alle lægetests samt indsamler data fra forskellige muskler i benene under gang i Ekso’en. Det gør han ved hjælp af elektro-myo-grafiske målinger (EMG) for at sammenligne gangaktivitet i Ekso’en mellem raske og rygmarvsskadede.

Samling af data

Vi forventer, det vil tage et års tid at indhente de fornødne data fra alle lande (fra ca. 60 deltagere), hvorefter det store arbejde med at analysere og beskrive data kan begynde. Det vil sige, at vi i løbet af efteråret 2016 forventer at have resultaterne og kan fortælle om, hvad træning i Ekso’en kan betyde for en person med en rygmarvsskade.

 

 

Deltagende centre:

1) Fundación Lesionado Medular (FLM), Barcelona, Spanien

2) Institut Guttmann Neurorehabilitation Hospital, Madrid, Spanien

3) Heliomare revalidatie, Heliomare, Holland

4) Afdeling for Rygmarvsskader, Hornbæk, Danmark

5) Institutionen för medicin och hälsa (IMH), Linköpings universitet, Sverige

6) Swiss Paraplegic Centre (SPZ), Notwill, Schweiz  

7) Universitäts- und Rehabilitationskliniken (RKU), Ulm, Tyskland

8) Sunnaas Sykehus HF, Oslo, Norge

9) Spinalenheten, Akademiska sjukhuset, Uppsala, Sverige