Forskning - cannabis mod smerter

Cannabis som medicin?

Debatten om cannabis er ikke ny. I de senest 40 år har tilhængere og modstandere debatteret, hvorvidt cannabis skal legaliseres eller ej. Nu har debatten fået et nyt element. Der tales om medicinsk cannabis, altså et medicinsk potentiale i cannabisplanten. RYK! magasin har kigget nærmere på den kommende forsøgsordning, hvor rygmarvsskadede er blandt diagnosegrupperne, og talt med rygmarvsskadede, der har erfaring med brug af cannabis.

Tekst: Andreas Vedel Jensen

I november 2016 indgik et flertal i Folketinget en aftale om at etablere en forsøgsordning med medicinsk cannabis til udvalgte diagnosegrupper, herunder rygmarvsskadede. Formålet med forsøgsordningen er at etablere en forsvarlig ramme for brug af medicinsk cannabis i sundhedsvæsenet, således at patienter med bestemte diagnoser kan behandles med lægeordineret, medicinsk cannabis i planteform. Det giver nogle af de patienter, der i dag selvmedicinerer med ulovlige cannabisprodukter, som fx pot, skunk eller hash, et lovligt alternativ, ligesom anvendelsen kan ske under mere kontrollerede forhold. Om ordningen skal være permanent, skal løbende vurderes.

Et bidrag til større viden

Mange rygmarvsskadede har følgetilstande som neurogene smerter og spasticitet, hvilket påvirker livskvalitet og arbejdsliv i voldsom grad.
- Fra tidligere undersøgelse ved vi, at smerter ofte vægtes tungere hos medlemmerne end selve det at have lammelser. Men der kan i dag ikke altid tilbydes tilstrækkelige behandlingsmuligheder med eksisterende medicin og behandling, fortæller sundhedspolitisk repræsentant for RYK, Jens Bo Sørensen og fortsætter:
- I RYK er vi bekendt med, at nogle rygmarvsskadede med neurogene smerter vælger at benytte cannabis som smertelindring. Evidens er dog sparsom, og der mangler viden om virkning og bivirkninger, særligt ved lang tids brug.
RYK ønsker i det hele taget mere fokus og forskning omkring smerter som følge af rygmarvsskade.
- Vi håber derfor på, at forsøgsordningen kan bidrage til større viden om brugen af cannabis i forbindelse med lindring af neurogene smerter og kraftig spasticitet, forklarer Jens Bo Sørensen.

Ordinering af cannabis

Der findes i dag allerede tre typer godkendt cannabis-medicin: mundsprayen Sativex og tabletterne Marinol og Nabilone. De udskrives bl.a. som smerte- og kvalmestillende midler til kræftpatienter og mod muskelstivhed, smerter og spasmer hos bl.a. scleroseramte og rygmarvsskadede. Som reglerne er i dag, skal man oftest igennem et forløb på en smerteklinik, hvor man afprøver eksisterende medicinske behandlinger, før man kan få ordineret et af de nævnte, lovlige cannabisprodukter. Ifølge Sundheds- og ældreministeriet er det dog påvist, at ikke alle patienter har gavn af syntetisk fremstillede cannabisprodukter. I stedet har de positivt udbytte af at indtage cannabisplantens naturlige vækst- og blomsterdele. Det er denne form for cannabis, som forsøgsordningen fra 2018 vil inddrage.

Kalder på kliniske forsøg

En del af problematikken i forhold til den medicinske brug og ordinering af cannabis er ifølge Dansk Lægeforening, at cannabis ikke er et godkendt lægemiddel og derfor ikke har gennemgået kliniske forsøg, som dokumenterer sikkerhed, effekt og bivirkninger. Lægeforeningen afviser ikke muligheden for at cannabis kan have medicinske egenskaber, men kalder på forskning og kliniske forsøg for at gå i rette med lægefaglig skik og disciplin inden et cannabispræparat kan blive godkendt som lægemiddel.
Helge Casch, der er forskningsansvarlig overlæge ved Vestdansk Center for Rygmarvsskade, føjer til den lægelige modstand over for den kommende forsøgsordning:
- Den er uforberedt, uigennemtænkt og udokumenteret og sætter rygmarvsskadedes tarv på spil. Der er en del offentliggjort, medicinsk forskning, der viser de mange negative effekter ved brug af Cannabis – særligt over længere perioder. Derimod er der en begrænset mængde medicinsk forskning om de gavnlige effekter i mennesker, herunder om effekt, kvalitet og sikkerhed.

Gode erfaringer og dilemmaer

RYK! magasin har talt med en række personer med rygmarvsskade, der har erfaring med selvmedicinering med cannabis mod smerter eller spasmer. De bruger cannabis forskelligt, men en fællesnævner er, at det har hjulpet dem. Men de beretter også om en række gennemgående dilemmaer og problematikker.
Hvis man skal have ordineret et cannabisprodukt i dag, skal man først have afprøvet eksisterende medicinske muligheder. Det afføder et dilemma hos dem, der allerede har personlig erfaring med et positivt udbytte af cannabis. De skal først gennemprøve flere præparater, før de kan få en ordination, og det kan få nogle til at afvise at forsøge sig med lovlig, lægeordineret cannabis.
En anden bekymring omhandler kørekortet. På nuværende tidspunkt må man ikke køre bil, hvis man kan testes positiv for THC i blodet. Det får flere til ikke at ønske at starte en behandling med THC-indeholdende cannabisprodukter. En nylig afsagt dom i Københavns Byret bekræfter denne problematik, idet en mand mistede retten til at få fornyet sit kørekort, da han på daglig basis indtager det lægeordinerede cannabispræparat Marinol. De personer, som RYK! magasin har talt med, har fundet frem til et pragmatisk forhold til det at selvmedicinere med cannabis og samtidig køre bil. Eksempelvis ryger man ikke mindre end 10-12 timer før, man skal ud at køre. Det er en risiko, som de adspurgte er villige til at løbe.
Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere vurderet, at trafikkørsel med THC i blodet kan bringe færdselssikkerheden i fare. Styrelsen er nu ved at overveje, om der er grundlag for at fastholde vurderingen. I henhold til Færdselsloven § 54, stk. 2 er det muligt at give undtagelse fra nulgrænsen for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, hvis der er overensstemmelse med lægelig ordination på grund af sygdom eller anden helbredsmæssig årsag. Udfaldet af styrelsens vurdering bliver interessant at følge i forhold til forsøgsordningen, og hvilke personer, der ønsker til at deltage.

Specialiseret videns- og dataindsamling

Hvordan forsøgsordningen skal evalueres, opfølges og monitoreres er endnu ikke lagt fast fra politisk side. Specialenhederne for rygmarvsskade i Viborg og Hornbæk er endnu ikke blevet inddraget i forsøgsordningen.
Hos RYK håber man, at det kommende forsøg inkluderer struktureret forskning og dataindsamling i forhold til effekt og konsekvenser/bivirkninger, observation af forsøgspersonerne samt en sammenstilling med nuværende smerte- og spasmelindrende medicin. Desuden håber RYK på en struktur, hvor lægeordinering af cannabis sker gennem specialiserede funktioner som fx Vestdansk Center for Rygmarvsskade og Klinik for Rygmarvsskader, så indsamling af viden og data i højere grad specialiseres.
- Vi ser gerne, at forsøget tager sit udgangspunkt ved specialfunktioner i Viborg og Hornbæk, som kan sikre en specialiseret videns- og dataindsamling, fortæller Jens Bo Sørensen og slutter:
- Det giver mulighed for en bedre rådgivning til rygmarvsskadede i forhold til fx neurologiske smerter og spasticitet, både nu og fremover.

Det var partierne Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre og SF, der stemte forslaget om en fire-årig forsøgsordning med lægeordineret cannabis igennem i Folketinget. Der er afsat 22 mio. kr. fra satspuljeaftalen til forsøgsordningen, som starter den 1. januar 2018. Ordningen forventes etableret ved lovforslag i oktober 2017.

RYK stiller fokus på den kommende forsøgsordning, og hvad den indebærer for personer med rygmarvsskadede, på RYKs efterårsseminar i oktober 2017.

Personhistorier

Brian

Brian, der blev rygmarvsskadet i 1990, erfarede hurtigt efter udskrivelsen fra VCR, at han ved at ryge cannabis blev relativt smertedækket.
- Jeg trappede derfor ud af anden medicin og erstattede den med cannabis, som jeg oplever færre bivirkninger ved.
Brian har dyrket cannabisplanter i 25 år og har været selvforsynende med plantesorter med højt THC indhold, som fungerer bedst for ham.
- Jeg ryger ca. en gang hver dag om eftermiddagen, hvilket holder mig smertedækket et døgns tid.
For et par år siden blev Brians planter opdaget af narkotikapolitiet, og han fik en betinget dom og en bøde. Han bruger stadig cannabis i dag, men køber det ad ulovlig vej. Brian har et stort ønske om at gøre op med, hvad han kalder en unødvendig kriminalisering, og er derfor også villig til at tale åbent om sit forbrug.

Katrine

Katrine har indtaget cannabisolie i nogle måneder. Hun fik anbefalet olien af en alternativ behandler i forbindelse med behandling af følgevirkninger af sin rygmarvsskade, bl.a. neurogene smerter. Olien er fremstillet af økologisk hamp og indeholder CBD men ikke THC. Katrine synes ikke, at olien decideret hjælper mod hendes smerter, men oplever, at olien muligvis har en positiv effekt på hendes immunforsvar. Fx har hun haft færre blærebetændelser.
- Men det er svært at sige, hvad der er hvad, fortæller Katrine, der kun kan hente viden om indhold og virkning på nettet.

Anders

Anders fik en inkomplet rygmarvsskade for få år siden og tager i dag forskellig medicin for bl.a. spasmer og deraf følgende smerter. Han fik tilbudt at starte med et lægeordineret cannabisprodukt, men takkede nej, da han så prisen og udsigten til ikke at måtte køre bil. Han prøvede ved et tilfælde at ryge en skunkjoint og fandt, at det havde øjeblikkelig virkning på spasmerne og derfor også på de smerter, som spasmerne efterfølgende gav.
- Det var en ret vild oplevelse, det fungerede bare!
Anders ryger det i dag efter behov, nogle gange om måneden, dog ikke, hvis han ved, at han skal ud at køre bil dagen efter. Han ved, at det er ulovligt at ryge skunk, men oplever at have så meget udbytte af det i forhold til spasmerne og de stærke smerter, at han har tænkt sig at blive ved med at bruge det.
På spørgsmålet, om han vil indgå i den nye forsøgsordning, svarer han:
- Ja, under forudsætning af at man kan få tilladelse til at køre bil. Ellers fortsætter jeg som nu. Det stopper jeg ikke med.

Tim

Tim får lægeordineret Marinol gennem en smerteklinik og har indtaget det i ca. et år. Han oplevede i begyndelsen god effekt men også forskellige bivirkninger:
- Jeg havde følelse af at være halvfuld.
I dag har Tim fundet en balance i samråd med sin læge. Han tager Marinol før sengetid og efter behov og oplever god gavn af det i forhold til smertelindring.
- Det er effektivt, det virker ret godt, forklarer Tim, der oplever, at det hjælper ham, men det kan være svært at tale åbent om.
- Ofte får jeg reaktioner som fx ”det er noget med hash og stoffer”, fortæller Tim og sammenligner det med det dårlige rygte om metadonbehandling mod smerter, hvor nogle straks tænker misbrug og junkier. Han håber, at der bliver lavet om på reglerne om den lægelige ordinering, hvor man på nuværende tidspunkt først skal have afprøvet andre former for medicin, før man kan afprøve et cannabispræparat.
- Det synes jeg er ærgerligt, når man nu kan mærke, at der er god effekt af Marinol, fortæller Tim og peger på, at meget af det smertemedicin, som han har fået og får, er meget mere hårdt for kroppen.

Brian, Katrine, Anders og Tim har ønsket at være anonyme, da de ikke ønsker at risikere noget i forhold til straffeloven. Det er derfor ikke deres rigtige navne.

FAKTA OM CANNABIS

Cannabis er på verdensplan et vidt udbredt og benyttet rus- og nydelsesmiddel på niveau med alkohol, nikotin og koffein. Cannabisprodukter stammer sædvanligvis fra plantesorterne Cannabis Indica og Cannabis Sativa. De almindeligste former for cannabis er hash, som er et sammenpresset produkt fremstillet af plantens harpikskrystaller, bladdele og olie, og så er der marihuana, pot eller skunk, som er plantens blomsterdele eller blade i varierende styrke. Den almindeligste måde at indtage cannabis på, er ved at ryge eller dampe det, men det er også muligt at fremstille cannabisolie som fx kan indtages oralt eller bruge cannabis i mad eller te.
Cannabisplanten indeholder en lang række molekyler, kaldet cannabinoider, hvor de to mest omtalte er THC og CBD. THC er kendt for sin euforiserende virkning, mens CBD er kendt for sin afslappende virkning - to elementer, der ofte forbindes med indtagelse af cannabis. Det er disse to cannabinoider, som fremstilles kunstigt til den cannabismedicin, der i dag kan lægeordineres. Cannabinoider produceres ikke kun af cannabisplanten, men også inde i menneskekroppen, hvor man mener, at de har funktioner i forhold til nerveaktivitet og immunforsvarsstyring. Derfor finder man også specifikke receptorer i hjernen, der bl.a. binder til THC og CBD. Forskningen på området arbejder bl.a. på at udvælge bestemte cannabinoider til behandling af nervesygdomme og autoimmunsygdomme, hvor man kan bruge kroppens eget transmittersystem til regulering og behandling. Ud over THC og CBD indeholder cannabisplanten en række andre cannabinoider og forbindelser, og det er muligt at enkelte af disse eller kombinationen af flere af disse har medicinsk potentiale.
Cannabis har været kendt i årtusinder og er beskrevet i tidlige medicinske skrifter på græsk, hindi og kinesisk. I Europa fik man øje på hashen i 1800-tallet i forbindelse med Napoleons ekspeditioner til Ægypten. Dengang blev hash brugt som sovemiddel og som krampestillende og smertelindrende medicin. Også i dansk medicinhistorie har cannabis og hampeprodukter tidligere haft sin faste plads på lægens hylde. Efterhånden som den euforiserende effekt blev kendt i den vestlige verden, blev hashen i stigende grad brugt og misbrugt som rusmiddel. Ligesom i mange andre lande er dyrkning, fremstilling, forbrug og omsætning af cannabis forbudt i Danmark. Dog sker der i disse år en udvikling på området, fx har Canada, Uruguay, Portugal, Israel og 28 stater i USA lovliggjort cannabis til bl.a. medicinsk brug. Tyskland og Holland har ligeledes lovliggjort medicinsk udlevering af rå cannabis. I Danmark er hele planten ulovlig, og plantens psykoaktive stof THC bruges som indikator for at måle, om en person har overtrådt lovgivningen i forbindelse med eksempelvis kørsel. THC kan spores i blodet eller urinen i dage eller uger efter indtagelse, også selvom det ikke kan mærkes.