Forskning: Tømning af blære, mitrofanoff

Mitrofanoff-kanal
– en alternativ måde at tømme blæren på!

Sygeplejerske Tina Schwennesen fra Center for Vandladningsforstyrrelser skriver her om overvejelser forud for en Mitrofanoff-operation samt om oplæring i engangskaterisering og udfordringerne med en Mitrofanoff-kanal.

Tekst: Tina Schwennesen

At være i stand til at lade vandet og kunne holde på det er ikke noget, de fleste mennesker tænker særlig meget over, men for mennesker med en rygmarvsskade kan blæretømning og urininkontinens komme til at fylde rigtig meget i hverdagen. For nogen påvirker det livskvaliteten betydeligt i negativ retning, og en løsning kan derfor være en Mitrofanoff- eller Monti-kanal.

Case – et helt nyt liv

For den 54-årige Anna havde 25 år som paraplegiker medført slidskader i skuldre og håndled på grund af de mange daglige forflytninger mellem kørestol, seng og toilet, da hun ikke kunne foretage engangskaterisering i kørestolen. Samtidig var hun tiltagende inkontinent for urin ved blandt andet forflytninger, og hun oplevede dagligt at blive så utæt, at hun måtte skifte bukser etc., hvilket medførte yderligere forflytninger. Derudover havde hun gennem længere tid takket nej til flere sociale arrangementer, da hun altid skulle have ekstra tøj med og følte det ydmygende, når det gik galt. Efter mange overvejelser besluttede Anna sig for at få en Mitrofanoff-kanal og samtidig få lukket urinrøret. Ved en efterfølgende kontrol har hun givet udtryk for, at hun har fået et helt nyt liv – hun skal ikke længere forflytte sig, når hun skal katerisere sig, hun er blevet tæt, anvender ikke længere bind og har genoptaget sit sociale liv – overskuddet i hverdagen er blevet langt større.

Overvejelser

Forud for beslutningen om en Mitrofanoff-operation er det er bl.a. vigtigt at være opmærksom på den enkeltes ressourcer og begrænsninger i forhold til at skulle praktisere engangskaterisering, også kaldet RIK, gennem en kanal. Hvis patientens håndfunktion f.eks. er nedsat, skal der foretages en vurdering af håndfunktionen forud for beslutningen om operation, så patienten ved, hvad der skal til, og reelt er i stand til at katerisere sig.
I samarbejde med patienten vurderes det, om han/hun er i stand til at åbne kateterpose, koble kateter og urinpose sammen, holde på kateteret i forbindelse med indføring, mv. Patienten får nogle katetre og poser med hjem til at øve sig med, og først herefter vurderes det, om det er den rigtige løsning for den pågældende. Selv med skader på C5-C6-niveau er det muligt at lære at katerisere sig via en Mitrofanoff-kanal, men det kræver øvelse og en stor motivation for projektet. Til gengæld giver det blandt andet en stor frihed at kunne tisse uden hjælp.

Oplæring

Selve oplæringen i RIK via Mitrofanoff-kanalen foregår fire uger efter operationen. Silikonekateteret, der ligger i kanalen efter operationen, fjernes, og et engangskateter indføres af patienten under vejledning af sygeplejersken. Oplæringen sker med et ucoatet men poleret kateter, da kanalen har et naturligt smørremiddel i form af tarmsekret. Hvis der kræves lidt ekstra glidemiddel, kan de yderste par centimeter af kateteret trækkes igennem en glat gel, der er lagt på indersiden af kateterposen. Et coatet kateter kan også afprøves. Det ucoatede kateter har imidlertid den fordel, at det er nemt at holde på, hvis man har lidt nedsat håndfunktion, og det gør ikke bukserne fugtige, når det kobles til posen og ligger hen over låret.*
Ud over den rent praktiske oplæring i RIK skal patienten i samarbejde med sygeplejersken finde ud af, om det er muligt at få kørestolen placeret så tæt på toilettet, at det er muligt at tømme direkte over i toilettet, eller om der skal anvendes en kolbe eller urinpose til at tømme i.
Da kanalen er lavet af enten blindtarm eller et stykke tyndtarm, afgiver den lidt tarmsekret, men det er meget forskelligt, hvor meget de enkelte kanaler danner. Sekretet er klart og lugter ikke, men det kan give en fugtig plet på tøjet. Mange vælger derfor at have et lille, sugende plaster over hullet, mens andre vælger at bruge en vatrondel. Hvis man skal i svømmehallen, er det ikke et krav at have en forbinding over kanalen i forhold til risiko for blærebetændelse, men man skal naturligvis vaske sig grundigt, ligesom alle andre, der skal i svømmehallen.

Udfordringer

Hver enkelt kanal har sit eget forløb og påvirkes blandt andet af den enkeltes anatomi. Det er derfor vigtigt, at patienten bliver fortrolig med, hvordan kateteret skal vinkles, når det føres ind i kanalen, og her kan det være en fordel at løfte lidt op i maven/huden lige over kanalen, så kanalen rettes ud.
Er der gentagne gange lidt modstand i kanalen, kan der forsøges med et kateter med en Tiemanns-spids, dvs. et kateter med en lille bøjning ude i spidsen, som skal vende nedad, når det føres ind i kanalen. En anden mulighed kan være IQ-kateteret, der med sin fleksible ”kuglespids” måske er det, der skal til for at passere. Hvis det er svært at få kateteret til at passere kanalen, er det vigtigt, at man er tålmodig, for hvis man bakser for meget med det, kan der komme hævelse i området, hvilket kan gøre det endnu sværere at få kateteret igennem.
I situationer, hvor det bliver tiltagende problematisk at indføre kateteret, anlægger vi et silikonekateter i kanalen, påsat tømningsventil, og lader det ligge ca. to uger for at give kanalen ro og udblokke den. Der fyldes maksimalt 2 ml glycerin i ballonen, og kateteret fikseres godt med plaster for at undgå, at ballonen kommer til at ligge og trykke på ”lukkemekanismen”/overgangen mellem kanalen og blæren. Kateteret fjernes herefter, og RIK-proceduren genoptages.

Individuel vurdering

Hos langt de fleste fungerer RIK via en Mitrofanoff-kanal uden de store udfordringer, men for nogen kræver det afprøvning af forskellige katetre samt tålmodighed, før det fungerer rigtig godt i hverdagen. Ud over udfordringer med kateter kan nogen opleve problemer med gentagne blærebetændelser, og det er her vigtigt at have fokus på bl.a. håndhygiejne, håndtering af kateteret, væskeindtag, tømningsintervaller samtidig med eventuel behandling med antibiotika.
Det er derfor vigtigt, at der i bevillingen af katetre eller i ændringer af allerede eksisterende bevillinger foretages en individuel vurdering, der tager hensyn til bl.a. håndfunktion, erfaring med tidligere afprøvede katetre, tendens til blærebetændelser etc.
I Center for Vandladningsforstyrrelser har vi udarbejdet et orienteringsbrev til sagsbehandleren i kommunen om ovenstående, da vi løbende bliver kontaktet af patienter, der oplever, at de ikke kan anvende det kateter, som kommunen har fået på en ny indkøbsaftale. Med information og gode faglige argumenter løser det sig i langt de fleste tilfælde at få den ønskede bevilling.

Tina Schwennesen er kontinenssygeplejerske og master i sexologi i Center for Vandladningsforstyrrelser, Urologisk afd. K, Aarhus Universitetshospital Skejby.

Et godt råd

Forud for enhver tømning med engangskateter er det vigtigt at vaske hænder eller bruge håndsprit for at minimere risikoen for blærebetændelse.

* Da Self Cath-kateteret udgik af markedet, fik vi i Center for Vandladningsforstyrrelser Cure-kateteret som erstatning. Dette er også poleret og glat, men lidt blødere. Cure-kateteret er på Region Midt’s indkøbsaftale og anvendes derfor som førstevalg. En del kommuner har fået Hunter-kateteret på indkøbsaftale, så derfor fremvises dette i forbindelse med oplæringen, så patienterne er bekendt med kateteret og kan afprøve det, hvis det bliver aktuelt.