Forskning: Rygmarvsforsøg

Ingen danskere med i rygmarvsforsøg

Professor Fin Biering-Sørensen var hovedtaler på Forsknings- og sundhedsdagen i Vejle. Trods forbehold for de resultater, der kan opnås med rygmarvsimplantatet, har han store forhåbninger.

”Rygmarvsimplantatet er ingen mirakelkur. Men det kan være et skridt på vejen til at hente noget følesans og funktionalitet tilbage”.
Så kort formulerede professor Fin Biering-Sørensen fra Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk sig på RYK og PTUs Forsknings- og sundhedsdag på Vingstedcenteret ved Vejle. Fin Biering-Sørensen var hovedtaler på dagen. Men trods sine forbehold for de resultater, der kan opnås med rygmarvsimplantatet, har professoren store forhåbninger om, at det vil være muligt at hjælpe personer, der har fået en alvorlig og komplet rygmarvsskade.

En brobygger i rygmarven

Rygmarvsimplantatet indeholder vækstfaktor og nogle af patientens egne nerveceller, i form af nervetråde fra benet. Implantatet opereres ind i rygmarven og er få centimeter langt. Under operationen bliver et tilsvarende stykke af rygmarven taget ud. Rygmarvsimplantatet skal så at sige fylde hullet efter den del af rygmarven, der bliver fjernet. Sammen med nervetrådene fra benet er det rygmarvsimplantatets vækstfaktors opgave at gendanne celler og nerveforbindelser, dvs. implantatet er med til at være den brobygger, der får genskabt forbindelsen i rygmarven. Det centrale i forsøgsprojektet er derfor, om det er muligt at gendanne netop de rigtige celler, der kan skabe forbindelse mellem rygmarvens øvre og nedre del.

Nedbryder sig selv

I Vejle lagde professor Fin Biering-Sørensen ikke skjul på de risici, der kan være forbundet med, at rygmarven bliver skåret helt over.
”Det er en kompliceret proces i rygmarven, der skal få nye nerveceller til at vokse frem. Hvis det lykkes, vil det så være de rigtige forbindelser, der bliver genskabt? Eller vil de nye celler skabe nogle forbindelser, der resulterer i, at patienten får smerter?”
En anden risiko ved at indoperere rygmarvsimplantatet i rygmarven kan være, at implantatet bliver afstødt. Men sker det ikke, er forhåbningen, at implantatet i løbet af tre til fire uger, har fået nye celler i rygmarven til at vokse frem. I løbet af denne til vil implantatet nedbryde sig selv, og de nye celler vil overtage ”pladsen” i rygmarven. Det formodes at være bindevævsceller, og først når nye nerveceller er vokset frem, kan forbindelsen mellem hjernen og områderne nedenfor rygmarvsskaden genskabes.

Effekt af forsøget

Hvis der kan genskabes følelse og funktionalitet i rygmarven, vil resultaterne blandt andet blive målt på muskelstyrke på seks forskellige niveauer. 0: ingen muskelfunktion. 1: nogen følelse af muskelsammentrækning. 2: bevægelse, når tyngdekraften er ophævet. 3: bevægelse mod tyngdekraften. 4: bevægelse mod tyngdekraften med nogen modstand. 5: normal styrke.

Kriterierne for at være med i forsøget er, at personen er ml. 18 og 65 år, og at der er tale om en rygmarvsskade med et traume svarende til T2-T11. Personer med tetraplegi er valgt fra i forsøgsprojektet, fordi der vil være for stor en risiko for at miste funktion. Forsøgspersonerne skal endvidere være parate til intensiv træning i en gangrobot tre gange om ugen i 18 måneder.

Første operation udsat

Forsøgsprojektet er interregionalt med deltagelse af 24 personer fra Sverige, Finland og Danmark. Fra Danmark kan 8 personer deltage i projektet – fire fra Klinik for Rygmarvsskader i Østdanmark og fire fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg.

På Forsknings- og Sundhedsdagen kunne professor Fin Biering-Sørensen fortælle, at den første operation med rygmarvsimplantatet var planlagt til den 15. oktober. Operationen er imidlertid blevet udsat, idet der er opstået behov for at ændre i den oprindelige godkendelse, som Karolinska Universitetssygehus har fået fra det svenske Läkemedelsverket.

Ingen danskere med

Endnu har det ikke være muligt at finde rygmarvsskadede i Danmark, der opfylder kriterierne. Men det overrasker ikke professor Fin Biering-Sørensen.
”Når der er tale om komplette rygmarvsskader, har der været en stor og positiv nedgang i antallet de seneste år. Vi har fået mere sikre biler og langt bedre trafiksikkerhed, der kan læses på ulykkestallene. Desværre har vi så set flere cykeluheld. Men det er sjældnere,
at de personer, der kommer til skade, får komplette rygmarvsskader”.
De to danske klinikker har inden for den seneste periode på 5 år kun haft en paraplegiker med en komplet rygmarvsskade. Men den person har ikke mulighed for at deltage i forsøgsprojektet.

20 års forskning

Rygmarvsimplantatet er resultatet at en forskning i at reparere skader på det centrale nervesystem, der begyndte for mere end 20 år siden. Det er den biofarmaceutiske virksomhed i Sverige, BioArcTic Neuroscience, der står bag udviklingen af implantatet. Selskabet blev grundlagt med det formål, at skabe en behandling for komplet rygmarvsskadede. Det primære fokus er i første omgang at udvikle produktet til det europæiske og amerikanske marked. Rygmarvsimplantatet er patenteret, og forsøgsprojektet er godkendt i Europa og USA.
Forsøget med at indoperere implantatet i mennesker
er finansieret af EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 med 45 mio kr. Virksomheden har medfinansieret med andre 36 mio kr. Udviklingen er sket i samarbejde med den innovative forskningsenhed på Karolinska Institut og Universitetssygehus i Stockholm, og ledes af neurokirurg og professor Mikael Svensson, der forsker i at reparere skader på centralnervesystemet.